Elon Musks kaosdoktrin må vække Europas ledere
Rigmanden, der er udset til at effektivisere USA, har i stedet travlt med at blande sig i indenrigspolitik i Europa. Hvis Musk-fløjen kommer til at definere USA’s globale kurs, venter der stormvejr forude.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der er endnu knap to uger til Trumps indsættelse som præsident, men den enorme usikkerhed og hurlumhej, der allerede har bredt sig, varsler ilde for USA’s linje i globale spørgsmål de kommende år. Mens det hold, der formelt skal tegne den kommende administrations udenrigspolitik (f.eks. Marco Rubio, der er udset til at være udenrigsminister), er parkeret på sidelinjen forud for en godkendelse i Senatet, så kører præsidenten og højtråbende medlemmer af hans cirkel allerede på frihjul med 180 km/t. og spreder dagligt sære og foruroligende meldinger.
Donald Trump jr.s overrumplende besøg i Grønland er bare det seneste tegn på en kaotisk og destruktiv linje, der kan få store følger for den globale udvikling. Ingen har mere indædt lagt sig i selen for denne kaosdoktrin end Elon Musk, verdens rigeste mand, der er udset til at skulle effektivisere USA’s søvnige statsapparat, men indtil videre synes at bruge sin betragtelige energi på at skyde på USA’s allierede og sætte lus i skindpelsen i Europa via sin nettjeneste X. Musk har bl.a. rettet kanonen mod Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, ved på nettet at stille det bizarre spørgsmål, om USA skal »befri det britiske folk fra dets tyranniske regering?«
I forhold til den igangværende valgkamp i Tyskland har milliardæren også med al den elegance, der kendetegner en elefant i en glasbutik, givet sin åbne støtte til det stærkt højreorienterede Alternative für Deutschland, der har paria-status i tysk politik. Her er der tale om uforblommede angreb på regeringer hos nogle af Washingtons største og mest trofaste allierede. Ikke just udmeldinger, der varsler godt for alliancer og regelbaserede systemer med amerikansk deltagelse de kommende fire år.
Historiske sammenligninger kan nogle gange give den beroligende fornemmelse, at vi har været der før. Men hvor i alverden befinder vi os på tidslinjen med en Trump og Musk, der synes at opfatte internationale forhold som en ren handelsplads, hvor alle kæmper mod alle? Idéen om at købe sig til territorier havde sin storhedstid i 1800-tallet, da USA købte store landområder, bl.a. Alaska og Filippinerne (der siden blev selvstændigt). De Vestindiske Øer var en sen udløber af den strategi – de blev under et arrangement, der ikke tjener Danmark til ære, afhændet til amerikanerne i 1917. At føre udenrigspolitik på direkte opdrag fra rigmænd, gerne under anvendelse af kanonbåde, var også populært fra sidst i 1800-tallet.
Hvad angår amerikansk støtte til højreekstreme kræfter i Europa, har vi også været der før. Bilkongen Henry Ford – en fuldt ud så skelsættende skikkelse i de første årtier af det 20. århundrede, som Musk er nu – var overbevist antisemit og beundrer af Adolf Hitler. Men hvor passer disse antikverede brokker ind i verden anno 2025, hvor man i Beijing og Moskva må slå sig på lårene af grin over de amerikanske selvmål, Musk lægger op til?
Som gigantmodtager af offentlige subsidier i både USA og Europa og med enorme kommercielle interesser i Kina er Musk planetens største omvandrende interessekonflikt, når han forsøger sig som udenrigspolitisk orakel. Man kan kun håbe, at der er mere forstandige og besindige stemmer i Trump-administrationen. Men håb er ingen strategi. Fra europæisk side har man taget alt for let på den trussel mod vores interesser, som et intenst indadvendt USA, der kun har øje for egne, kortsigtede mål, kan repræsentere.
Hvis Elon Musks tirader skal have én positiv konsekvens, så må det være endegyldigt at vække ledere på denne side af Atlanten til et langt mere energisk forsvar for europæernes værdier og interesser.