Kreml og Kina hvisker Europas Don Quixote gode idéer i øret

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Overskrævs på et gammelt øg, med en brækket lanse og i bulet rustning kæmper han mod selvopfundne fjender og proklamerer epokegørende, men komplet imaginære sejre.

Ridderen af den bedrøvelige skikkelse, 1600-tallets Don Quixote, er på forbavsende vis blevet reinkarneret i moderne europæisk politik i form af den ungarske ministerpræsident, Viktor Orbán.

Ikke så såre havde Ungarn den 1. juli overtaget det roterende formandskab i EU’s ministerråd for en seks måneders periode, før Orbán sadlede gangeren og galopperede ud over stepperne.

Som hos den spanske klassiker var det angivelige formål at udføre store bedrifter – stifte global fred, slå drager ihjel, befri skønjomfruer osv. – men i realiteten var der tale om en pr-tur, der skulle pumpe varm luft i Orbáns image i hjemlandet og begejstre hans stærkt højreorienterede konsorter rundtom i Europa.

Første stop måtte for skams skyld blive i Ungarns naboland Ukraine. Selvom der er gået næsten to et halvt år siden Ruslands storangreb på Ukraine, og hundredetusinde menes dræbt over den periode, var det først, da det passede i Orbáns politiske kram, at han stod på toget til Kyiv.

Før det har ungareren mest været engageret i at forhale støtte til det stærkt forslåede Ukraine og i den proces presse citronen så effektivt som muligt, hvad angår ekstra EU-midler til sig selv.

Men nu var han angiveligt ankommet på en fredsmission – uden mandat naturligvis og med en plan, som ingen kender, under armen – åbenbart i den forventning, at hans blotte tilstedeværelse straks ville skabe et historisk gennembrud.

Kort derefter gik turen så til Moskva – en anderledes tilvant og populær destination for Orbán. Her gjorde han skyldig reverens for Kremls enehersker, bad om godt vejr (og måske også om et og andet, som ikke fremgår af de officielle referater).

Putin smilede lumsk, nød forestillingen med den konfuse centraleuropæiske korsridder – og hvorfor skulle han ikke det?

Præcis hvor imponeret Moskva egentlig var over Orbáns mellemfolkelige bestræbelser, viste man så mandag, da et missilangreb slog mindst 40 ihjel og ødelagde Kyivs største børnehospital.

Men da var Orbán for længst videre og kunne nu ses i Beijing i samtale med Kinas autokratiske præsident, Xi Jinping, som ifølge ungareren er en fredsskaber af ekstraordinær klasse.

I de kommende dage kan Orbán som afslutning på den turné, der med rette har vakt harme i EU, gnubbe skuldre med Vestens ledere ved Nato-topmødet i Washington.

Ligesom Don Quixote var en travesti over den tids spanske ridderromaner, er Orbáns rundtur en parodi på fredsskabende diplomati. Man kan vælge at smile overbærende, men ret beset er der tale om et kynisk stunt fra et styre, der har snablen længere nede i EU’s kasse end stort set alle andre medlemmer af unionen, men gang på gang går national-egoistisk enegang.

Med Orbán ved magten har Ungarn på en række områder udviklet sig til en europæisk agterlanterne, helt tabt af feltet, hvad angår demokratiske rettigheder, til gengæld sølet ind i korruption (nr. 76 på ngo’en Transparency Internationals årlige liste bag bl.a. Saudi-Arabien og Kina.)

Men som turnéen i kamp med de globale vejrmøller har vist, er ambitionerne store i Budapest. Man opfatter sig som en veritabel kommandocentral for Europas yderste højre – et forbillede for andre kræfter, der godt kunne tænke sig lidt ungarske tilstande i deres hjemlande.

Mange europæiske højrepolitikere tager tilsyneladende mål til rollen som Sacho Panza, Don Quixotes bondesnu ledsager, der fra sit æsel ægger herren fremad, men samtidig holder en vis skeptisk distance til den megalomane ridder.

Efter sidste måneds valg til Europa-Parlamentet har Orbán spillet en væsentlig rolle i at organisere en ny fraktion, Patrioter for Europa, hvor den franske højrefløjs stjerneskud Jordan Bardella er frontfigur. Her findes Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti også blandt våbendragerne.

Den egentlige ræson bag denne fraktion – og Orbáns storpolitiske klovnerier mere generelt – kan næppe beskrives meget bedre, end det er gjort af den tjekkiske premierminister, Petr Fiala: »Patrioter for Europa tjener Ruslands interesser bevidst eller ubevidst, og derfor truer den Europas sikkerhed og frihed.«