Den farligste legeplads. Børn vokser op alene på sociale medier

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Internettet og diverse digitale platforme er rum, man kan bevæge sig ind og ud af. Mange børn bruger sociale medier som legepladser, hvor forældrene ikke er til stede. Men det er nogle meget farlige legepladser at være på alene. For det første styrer de sociale medier algoritmerne på en måde, der kan udvikle afhængighed af meningsløst indhold, man kan blive skør af. For det andet eksponeres alt for mange for farligt indhold. Vold, drab, katastrofer, ulykker, dyremishandling, hård porno. Indhold, som på ingen måder hører til på en legeplads, men som alligevel finder vej til børnenes algoritmer.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har nu sat sit embedsværk til at gennemsøge hele værktøjskassen for juridiske hamrer og søm for at beskytte danske børn mod sociale medier. For selvom aldersgrænser allerede forbyder børn under 13 år at være på sociale medier, så vrimler det med børn på Tiktok, Youtube og Snapchat. Trods strammere krav om databeskyttelse for personer under 15 år sniger techvirksomhederne sig under radaren med undskyldningen om, at barnet har indgået en kontrakt ved oprettelsen af en konto. En umyndig kan dog formelt set ikke indgå kontrakter, og derfor vil topjuristerne nu se på, hvordan loven kan strammes igen.

Hummelgaard bebuder i Politiken et »nationalt forbud mod, at sociale medier indgår aftaler med børn under 15 år,« og vil redde børnene ud af kaninhullerne med en juridisk opstramning:

»Det handler om at beskytte vores børn og unge mod at blive fastholdt i kaninhuller, der stjæler deres tid og udsætter dem for indhold, som de ikke burde se,« siger han til avisen.

Han har fuldstændig ret. Det er slemt nok, at mange voksne er dybt afhængige af deres mobiltelefoner og sociale medier. Men børnene kan vi ikke stille til individuelt ansvar, de skal beskyttes af lovgivningen.

Alligevel læser man ministerens opsang og sidder tilbage med fornemmelsen af, at han er magtesløs i sammenligning med sine modstandere. Uanset hvor stramme krav der stilles til udbyderne af sociale medier, og uanset hvor skrappe krav der opstilles forud for oprettelsen af en konto, så er det store tidsforbrug på sociale medier en ekstremt stærk samfundstendens.

Ifølge en undersøgelse lavet af Børns Vilkår i år foretrækker børn i 7. klasse nu at være på sociale medier frem for at være sammen med deres venner. Andelen af børn, som mødes med deres venner i fritiden, er faldet, mens relationerne på sociale medier er stigende. Halvdelen af de danske børn i undersøgelsen svarede, at de havde en profil på sociale medier, før de fyldte 10 år.

Et opgør med den tendens kan kun ske, hvis forældre også tager et langt større ansvar. Små børn helt ned i toårsalderen sidder i timevis pacificeret foran en skærm. Og det er så trist at se teenagere gå glip af formative familie- og vennerelationer for at sidde alene på værelset og lade sig føre rundt af algoritmens rus. Imens undrer skoler og forældre sig over de dårlige resultater, de manglende venner, det svære sind. Men hvis du har brugt det meste af din barndom alene i nogle rum, hvor store virksomheder lever af at stjæle din tid og data, er det måske ikke så underligt, at det udfordrer koncentrationsevne og sociale færdigheder.

De nærmeste voksne må være de første til at sige fra.