Absurd lov: Sikkerhedsstyrelsens børnemuldvarpe hører til i Stalins Rusland
Grundlæggende retsprincipper er på spil i en ny absurditet opfundet af Sikkerhedsstyrelsen, der nu vil sende børn undercover for at teste forretningers alderskrav på salg af spiritus og tobak.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Sikkerhedsstyrelsen. Det er et flot navn til en offentlig styrelse i usikre tider. Navnet henleder vel tankerne på noget med tryghed. Desværre har regeringen sat Sikkerhedsstyrelsen til at skabe præcis det modsatte for ejere af kiosker, supermarkeder og tankstationer. Styrelsen har i et nyt kontroltiltag bøjet grænserne for dansk markedskontrol i en grad, så man er endt med et stikkertiltag, som ville passe bedre ind i Stalins Rusland end i dansk forretningsliv.
Sikkerhedsstyrelsen står nemlig for at håndhæve kontrollen med aldersgrænser for salg af tobak og alkohol i danske forretninger. Det er selvfølgelig vigtigt at håndhæve reglerne. Ellers gav de ikke mening at have. Men i et anfald af overdreven kontrolkreativitet har nogen fået den idé, at kontrollen skal gøres ved at udsende børneagenter, der skal agere stikkere, agent provocateur, eller hvad man vil kalde det. 15-17-årige hyres for 140 kr. i timen til at møde op i for eksempel en kiosk og bede om alkohol eller tobak. Hvis det lykkes en 17-årig muldvarp at købe en flaske sprut, hvor grænsen hedder 18 år, står butiksejeren til en bøde på 10.000 kr. første gang. 25.000 kr., hvis det er nikotin.
Idéen er helt vild i et samfund, hvor sikkerheden sejler på så mange andre områder. For eksempel vælter det ind med giftige varer fra Kina i en grad, der har væltet privatforbrug og pakkemarked bagover. Og en erklæret del af styrelsens opgave er at lette erhvervslivet for byrder og regler, der er svære at overholde, og som ikke leverer resultater. Måske der var nogle massive opgaver at se på der?
Det strider også med det, som i retsplejeloven kaldes ”provokationsforbud”. Det er nemlig ikke systemets opgave at fremprovokere kriminalitet, der ikke ellers var fundet sted. Det svarer til, at en civil politiagent tilbyder dig at købe en hælervare, hvorefter du straffes for at sige ja. Roller og intentioner vil fuldstændig flyde sammen, hvis det bliver ordensmagtens opgave at initiere uorden. Faktisk er sagen om børnemuldvarpene så principiel, at det ifølge juraprofessorer strider med menneskerettighedskonventionens artikel 6, der giver alle krav på en retfærdig rettergang.
DR har spurgt to juraprofessorer, som er mere end almindeligt skeptiske. En opfordrer endda butiksdrivende, som får en bøde, til at nægte at betale og i stedet gå direkte til at få prøvet sagen ved retten.
»Jeg ville i hvert fald som forretningsdrivende nøje overveje ikke at betale bøden og i stedet benytte min ret til at få den indbragt for domstolene med påstand om, at der foreligger ulovlig provokation fra myndighedernes side,« siger professor i strafferet på Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen.
Det værste er, at det hele er nøje overvejet allerede i lovgivningsprocessen. Her har man kreativt taget højde for, hvordan man omgår de normale retsprincipper, som for eksempel gælder for politiet. Civilbetjente må gerne med en konkret mistanke og efter en kendelse i sagen agere undercover. Det må bare ikke ske rutinemæssigt, uden kendelse og alene på betjentens foranledning.
Den logik har man formuleret sig ud af i lovgivningen ved at understrege, at det ikke handler om butikker med konkrete mistanker. Derfor sendes børneagenterne kun ud i forretninger, hvor der ingen konkret mistanke er. Professor Jørn Vestergaard siger til DR, at man vender de gængse principper »helt på hovedet«. I hvert fald kan man kun ryste alvorligt på hovedet over denne vanvittige vodkafælde målrettet dem, hvor der ingen mistanke er.