USA's demokrati står over for en voldsom udfordring
Den amerikanske uafhængighedsdag torsdag er en god lejlighed til at fejre et robust demokratisk system, der den kommende tid kan blive sat på en afgørende prøve.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det var et ligefremt spørgsmål, men ikke alle amerikanere er sikre på, at det endegyldige svar er fundet: »Doktor, hvad er det, vi har – en republik eller et monarki?«
En nysgerrig borger ville høre Benjamin Franklins mening, da statsmanden i 1787 arbejdede på landets forfatning sammen med andre af dets founding fathers – uafhængighedens og grundlovens fædre.
»En republik, hvis I kan bevare den,« lød det fra Franklin.
At det er lykkedes at bevare og udvikle republikken gennem det meste af 250 år i en verden, der siden da på mange måder har ændret sig dramatisk, er en kolossal bedrift, og amerikanerne fejrer den og deres land med forståelig stolthed torsdag på uafhængighedsdagen den 4. juli.
Ofrene bragt undervejs har været store fra uafhængighedskrigene i USA’s tidlige år, over den blodige borgerkrig i 1860’erne, gennem to verdenskrige og en kold krig, hvor landet engagerede sig for frihed og demokrati globalt.
Blandt landets 46 præsidenter har der været en del, som har regeret enerådigt og søgt at tiltage sig maksimal magt – enkelte har bestemt gået med en lille konge i maven – alligevel er det lykkedes at bevare systemets kerne gennem alle omskiftelser.
Men de seneste år er det amerikanske demokrati gerådet ud i et stormvejr, som få havde set komme med en sådan kraft – og det dybeste lavtryk kan meget vel ligge forude.
Donald Trumps embedsperiode fra 2017 til 2021 var præget af en uhørt brydekamp mellem landets to store partier, både inden for de demokratiske institutioner og i samfundet bredere set.
Republikken klarede skærene gennem to rigsretssager og stormen på Kongressen i januar 2021, men Trump-årene kaster stadig lange skygger.
En af de varige konsekvenser af Trumps tid ved magten er en amerikansk højesteret, der er mere konservativ end nogen anden i mands minde.
Tidligere på ugen barslede den med en opsigtsvækkende kendelse, der yder tidligere præsidenter betydelig immunitet for handlinger knyttet til deres officielle rolle i embedsperioden.
På kort sigt giver afgørelsen Trump et pusterum i forhold til de sager, der verserer mod ham ved flere retsinstanser. På længere sigt kan den forskubbe magtbalancen i systemet til præsidentens fordel (uanset om denne så hedder Biden, Trump eller noget helt tredje.) Der er endda kritikere, som mener, at præsidenten dermed får beføjelser, der kan minde om en enevældig konge.
Højesteretsdommen kaster yderligere brænde på bålet i debatten om det amerikanske demokratis tilstand. Mistilliden til nøgleinstitutioner er meget høj: En Gallup-undersøgelse sidste år viste, at bare 27 pct. af amerikanerne havde tillid til højesteret, 26 pct. til præsidentembedet, og forsvindende få – 8 pct. – til Kongressen.
Det er med denne tillidskrise som bagtæppe, at amerikanerne skal vælge en ny præsident om fire måneder.
Fra demokratisk side frygter man, at Trump vil benytte sig af beskidte kneb – som tilfældet var i januar 2021 – mens republikanere indvender, at Demokraterne selv har brugt et politiseret domstolssystem til at jage ekspræsidenten og hans mænd.
Aktuelt udgår den største trussel fra den impulsive og til tider hævngerrige Donald Trump, der efter et genvalg kan have både motiv til og mulighed for at konsolidere en magt, der overgår nogen anden moderne præsident.
Netop på uafhængighedsdagen kan det dog være værd at erindre om, at demokratiet overlevede Trumps første periode ved magten med bravur, og at systemets mange modvægte – f.eks. domstole, frie medier og en embedsstand, der står på forfatningens værdier – er intakte. Der er meget langt til enevældig magtudøvelse.
Det er denne arv fra Benjamin Franklins, George Washingtons og Thomas Jeffersons generation, der fejres torsdag, og som fortsat udgør det bedste håb for USA i den kommende svære tid.