Vores forestilling om naturen sættes på prøve

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Efter flere års fejde om ulven står elgene for tur. I juni vedtog et knebent flertal i bestyrelsen for Nationalpark Gribskov, at der skal sættes elge ud i skoven.

Modsat ulven, som selv har fundet frem til den danske natur, og siden da har haft fri adgang til den, så skal elgene importeres og hegnes inde.

Til september begynder arbejdet med at sætte et to et halvt meter højt hegn op, og går alt efter planen, vil Gribskovs nye beboere rykke ind i foråret 2026 og givet »et andet skovbillede med elgen«, som Kaare Larsen, formand for Naturnationalpark Gribskov, udtalte til TV 2 Kosmopol.

Går alt efter samme mønster, som det er set ved for eksempel Molslaboratoriet, hvor indhegnede heste medvirker til at skabe mere vild natur, så vil der blive holdt skarpt øje med elgenes tilstand og velbefindende.

Idéen om naturnationalparker, som skal øge biodiversiteten i Danmark, og hvor der skal udsættes store græssende dyr, har fremkaldt stærke følelser og delt befolkningen i to: I den ene lejr argumenteres der for vildskab, oprindelighed og urørt natur, i den anden råder bekymringen for dyrevelfærd iblandet en vis frygt for nærkontakt med en elg, ko eller hest under skovturen.

Slagsmålet om naturforvaltning får givet ekstra næring, når Danmark skal til at efterleve den EU-forordning for naturgenopretning, som EU’s miljøministre – i øvrigt også med et knebent flertal – vedtog midt i juni, og som betyder, at EU-landene har forpligtet sig til at genoprette mindst 20 pct. af land- og havområder inden 2030.

Det kan blive ganske omfattende og har naturligvis fået Danmarks Naturfredningsforening, som længe har lobbyet for mere vild natur, til at juble og erklære, at »nu skal vi tage kampen herhjemme, så vi ikke fortsætter med den lavest mulige barre for vores natur«.

Danmark er under en gigantisk forvandling, og naturen formes endnu en gang efter menneskets forestilling om, hvad natur er. I 2003 blev Skjern Å rettet ud, sluserne blev åbnet for Hjarbæk Fjord allerede i 1991 som et tidligt varsel om, at natursynet ændrede sig. Da ulven indvandrede i 2013, hilste den daværende miljøminister, Ida Auken, den velkommende med: »Det er meget spændende, at ulve er tilbage i Danmark.«

For dem, der har oplevet ulvens færden på nærmeste hold og midt i en fåreflok, har det været knapt så spændende. Slagsmålet om ulvens eksistensberettigelse i Danmark er ganske sigende for, hvad der er på spil, og giver et billede af, hvor fronterne står. Det er uligt lettere at elske ulve og finde det spændende, når naturen er noget, som man opsøger i fritiden.

Sommerferien er et illustrativt eksempel på, hvordan brugere af naturen drager ud med hver sin opfattelse af, hvad den skal bruges til: fra mountainbikere i de anlagte spor til dem, der helst ser skoven som et mikadospil af væltede træer.

Uanset hvor ofte der bliver sagt rewilding, så er også det et forsøg på at forme naturen, nøjagtig som det blev gjort, da heden blev opdyrket, og åer rettet ud, for at de sidste kvadratmillimeter kunne udnyttes til landbrug.

Bølgende korn og raps mod en blå sommerhimmel er også blevet indbegrebet af Danmark og den danske natur.

Dansk natur har været og vil være præget af menneskehænder.

Vel skal vi passe på og værne om naturen, men det skal også ske med omtanke og med respekt for de mennesker, som påvirkes.