Turismen har givet sig selv et dårligt ry: Selv på Mount Everest er man træt af turister
Vi rejser mere, men vi opfører os også anderledes. At tage et foto af sig selv foran et eller andet monument, landskab eller bjerg er vigtigere for den moderne turist end fotoet af selve attraktionen. Ydmygheden og respekten over for de lokale er væk.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Selv på Mount Everest er man træt af turister. Manglende respekt for naturen betyder, at det nu bliver obligatorisk at have en pose med til afføring, før man når tinderne. En klatrende turist leverer dagligt 250 g af slagsen. Vejen mod toppen af verdens højeste bjerg er derudover brolagt med andet menneskeligt affald.
Indrømmet, eksemplet er sat på spidsen. Men det er en bekræftelse af en tendens, der har bredt sig til det meste af verden. Turister er ikke længere velkomne – på De Kanariske Øer taler vi offentlig udskamning.
Der bor lidt over 2 mio. fast på De Kanariske Øer. Sidste år blev øerne besøgt af 14 mio. turister – en stigning på 13 pct. i forhold til året før. På Tenerife havde en demonstration mod turister over 50.000 deltagere. Parolerne var ”respektér mit land” og ”turister – tag hjem”. Briternes ”binge drinking”, et udtryk for umådeholdent druk, blev myndighederne på Ibiza tvunget til at lovgive imod. Turister må drikke maksimalt seks genstande om dagen, og hvis der annonceres for arrangementer, hvor en vigtig del er alkohol, får arrangørerne store bøder.
Barcelona, Rom og Venedig er nogle af de mest kendte byer, der tynges af en tung turistmasse. I både Østrig og Japan sætter myndighederne hegn op foran populære udsigtssteder. De pågældende steder har udviklet sig til et veritabelt selfiesammenstød mellem faste beboere og turister.
Hvad er gået galt? Det er der flere bud på. Vi rejser mere, men vi opfører os også anderledes. At tage et foto af sig selv foran et eller andet monument, landskab eller bjerg er vigtigere for den moderne turist end fotoet af selve attraktionen. Ydmygheden og respekten over for de lokale er væk.
Vi holder ferie for os selv og ikke sammen med de lokale. Økonomien spiller også en rolle, fordi priserne på restauranter og boliger stiger så meget, at de lokale ikke længere kan være med.
Masseturismen er kommet for at blive. Rejselysten er større i alle generationer, og så længe man er indstillet på at lade sig presse ned i et plasticsæde hos et discountflyselskab, er adgangen til selv fjerne destinationer så billig, at alle kan være med – også udenlandske turister, der vil til Danmark. I mange kystbyer herhjemme skygger gigantiske krydstogtskibe for havnebygningerne og sender dieselpartikler ud over det meste af byen. Krydstogtturister er ikke populære, da de sjældent køber lokalt, men indtager samtlige måltider langt fra den virkelighed, de egentlig kom for at besøge.
For en del år siden sagde man i den nordjyske by Løkken farvel til unges drukferier og gennemførte en omfattende forskønnelse af byen, der i dag fremstår som en lille perle, hvor sammenhængskraften mellem lokale og turister fungerer. I Skagen har man altid insisteret på at have et lokalt erhverv og industri for at fastholde lokalbefolkningen, så byen ikke døde ud i vintermånederne. Den øvelse er i høj grad lykkedes. Det ændrer så ikke ved, at mange skagboer gerne holder ferie i højsæsonen – i en anden by eller et fremmed land forstås. Især i uge 29 – den såkaldte Hellerup-uge, hvor unge eller yngre nordsjællændere strømmer til byen og tester maksimumstørrelserne på roséflaskerne – er udlængslen stor blandt de lokale.
Ansvaret for at løse det, der reelt har udviklet sig til en turistkrise, ligger hos os selv. Ydmyghed, respekt og ordentlighed er nøgleordene, også når man jagter verdens højeste tinde.