Den virker på Manhattan, men globalt kan Trumps logik blive katastrofal
Ekspræsidenten truer med at lade Nato-medlemmer, der ikke betaler tilstrækkeligt til alliancen, i stikken. Europæerne gør klogt i at tage hans advarsler alvorligt.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det er først, når tidevandet trækker ud, at man kan se, hvem der har svømmet uden badebukser.
Iagttagelsen stammer fra den legendariske amerikanske storinvestor Warren Buffett, men synes meget passende som beskrivelse af de problemer, Donald Trumps bemærkninger om Nato-alliancen og Rusland har sat fornyet fokus på.
På et vælgermøde i staten South Carolina i weekenden skældte Trump med upåklagelig købmandslogik ud på de ganske mange lande i Nato, der endnu ikke har leveret på alliancens mål om, at medlemmerne skal bruge 2 pct. af deres økonomi på forsvaret.
»Jeg siger, at hvis du ikke betaler, så står du i restance,« lød det fra ekspræsidenten. I så fald skal man ikke vente barmhjertighed, hvis det storpolitiske ejendomskontor i Washington fremefter bestyres af Trump: »Jeg ville ikke beskytte dig. Faktisk ville jeg opfordre dem (Rusland, red.) til at gøre, hvad pokker de end vil,« sagde han.
Bemærkningerne blev leveret på den typiske Trump-facon, hvor det kan være svært at skelne den dårlige vittighed fra den strategiske policy statement, men de lægger sig bredt set op ad en linje, ekspræsidenten har fulgt siden sin entré som republikansk præsidentkandidat i 2015.
Fremtrædende republikanere i Kongressen har haft travlt med at bagatellisere udtalelserne som endnu et udslag af den flamboyante Trumps særegne talekunst. De er dog ikke mere sikre på ekspræsidentens intentioner, end at de sammen med Demokraterne kort før jul vedtog en lov, der vil gøre det umuligt for en præsident at trække USA ud af Nato uden en beslutning i Kongressen om dette.
Det er svært at benægte, at Trump har en pointe, hvad angår mange landes – herunder Danmarks – sendrægtighed i forhold til at nå målet om de 2 pct., der først blev formuleret for næsten to årtier siden, i 2006. Ifølge Natos egne tal havde kun 11 af 30 lande nået målet sidste år og yderligere en fem-seks stykker er godt på vej.
Men udelukkende at opgøre værdier i dollar og cent er en tilgang, der er mere holdbar, hvis man handler med luksuslejligheder på Manhattan, end hvis man skal forholde sig til en alliance, der agerer i et intrikat globalt magtspil.
Tag Tyrkiet, som ifølge Natos tal er blandt alliancens bundskrabere, hvad angår det økonomiske bidrag, men som spiller en afgørende geostrategisk rolle for amerikansk og vestlig magt i Sortehavsregionen og Mellemøsten.
Hvis Washington skulle begynde at sætte alliancemedlemmer ud baseret udelukkende på seneste huslejebetaling, ville det underminere et af USA vigtigste trumfkort i den globale rivalisering med Kina, nemlig landets vidtforgrenede netværk af politiske og militære samarbejder.
Alvorligst tegner billedet sig dog for de europæiske lande, der benyttede Trumps valgnederlag i 2020 til straks at lægge sig hen på sofaen igen. I årene 2021-22 voksede forsvarsudgifterne i Nato-landene således med bare ca. 2,5 pct. årligt, og de er først igen for alvor kommet op i gear i 2023 efter det russiske angreb på Ukraine.
Med Trump i horisonten – de fleste meningsmålinger viser, at han aktuelt ligger foran præsident Joe Biden – må det for alvor være slut med mageligheden. Få i Europa vil ønske at stå med numsen bar i et sikkerhedspolitisk klima ikke set værre siden Den Kolde Krigs mest bitre frostdage.