Rigmand har fine titler, masser af dyre biler og et kæmpe ansvar, som han har vendt ryggen til
Det er ikke kun jorden, der er skredet under Nordic Waste, som er en del af rigmanden Torben Østergaard-Nielsens forretningsimperium.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
»Nordic Waste (…) er lykkedes med at opnå anerkendelse fra lokale kommuner for deres arbejde med at få socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet på deres egne vilkår.« Sådan står der i indledningen til USTC-koncernens bæredygtighedsrapport 2022-2023. Koncernen med et overskud på 2,9 mia. kr. er gennem datterselskaber hovedaktionær i Nordic Waste, på hvis grund syd for Randers der lige nu truer en miljøskandale, hvis afværgelse tilsyneladende afhænger af Randers Kommune og dens skatteborgere. Besøger man stedet, ligner det et katastrofeområde, og det kan brede sig.
Nordic Waste er specialiseret i at modtage og rense forurenet jord, men et skred midt i december har sendt en gletsjer med 2,5 mio. tons jord i retning mod Alling Å, der munder ud i Randers Fjord.
Efter et kortvarigt og tilsyneladende spagt forsøg på at standse ulykken vendte Nordic Waste den 19. december ryggen til det hele, medarbejderne blev sendt hjem. Randers Kommune har dermed overtaget det omfattende, vanskelige og kostbare oprydningsarbejde. Endnu venter man på et tilsagn fra virksomheden om at påtage sig ansvaret og den regning, der venter. Hvad den løber op i, vides ikke, men byrådspolitikere har hørt om udgifter på mellem 600.000 og 2 mio. kr. Om dagen. Den påståede anerkendelse af Nordic Waste må for længst være sunket i sumpen.
USTC-koncernen, som rigmanden Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre står bag, har ikke blot vendt ryggen til problemet, men tilsyneladende også til ansvaret. Juridisk hæfter man normalt svarende til den indskudte kapital, men man kan ikke klynge sig til en tid, hvor forretning og ansvar var adskilt, for sådan har det aldrig været, heller ikke før man begyndte at udarbejde bæredygtighedsrapporter, være erklærede samfundsansvarlige og tale om ESG.
Uordentlighed har aldrig været en gangbar virksomhedsværdi, uanset hvor velpolstrede eller nødlidende organisationer der er tale om. Det er i denne sammenhæng lige meget, om Torben Østergaard-Nielsen er udråbt til at være blandt landets rigeste, er hyldet som Årets Ejerleder, har en af Europas fineste bilsamlinger i garagen eller gennem ejerskabet af Dan-Bunkering har været involveret i sanktionsbrud ved at sælge brændstof til fly, som det russiske militær brugte til bombardementer i Syrien. Også en angribelig affære, der førte til en millionbøde og fængselsstraf til en direktør.
Under den retssag forklarede Torben Østergaard-Nielsen, at virksomheden har et princip om, at man skal sige sandheden, men ikke mere, end der er brug for. I det lys kan man frit fortolke følgende afsnit i USTC’s bæredygtighedsrapport: »Selvom vi er forpligtet til at sikre, at vi gør vores yderste for at reducere vores negative indvirkning på miljøet og klimaet, er det lige så vigtigt for os som ejerfamilie at sikre, at vores virksomheder er fremsynede og kan tjene som inspiration for vores medarbejdere, branchekolleger og det samfund, vi er en del af.«
Der er nul inspiration at hente i Nordic Wastes ageren, som i stedet er en påmindelse til enhver virksomhed om, at det er fint med bæredygtighedsrapporter, socialt ansvar og ESG-politik, men at det kun er handling og konsekvens, der tæller. Ordene bliver værdiløse, når de ikke står mål med virkeligheden, og virkeligheden er et ustyrligt skred af forurenet jord lige ved en å, i nærheden af en fjord, tæt på en katastrofe og langt under det niveau, som en virksomhed kan tillade sig at agere på.