Tiden rinder ud. Sådan er det jo
Hvad nu, Margrethe Vestager? Fremtiden synes usikker.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
»Sådan er det jo.« Det måske mest kendte citat fra Margrethe Vestager kan bruges på mange situationer. Også hendes egen. Bestræbelserne på at blive præsident for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) glippede. Nogle gange får man det job, som man søger, andre gange får man det ikke. Sådan er det jo. Også sådan var det jo, da Margrethe Vestager i 2019 blev kørt i stilling til at blive formand for Europa-Kommissionen. Det blev hun som bekendt ikke, selv om ledende næstformand skam også er en fin titel. Den har Margrethe Vestager midlertidigt måtte give afkald på. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, gjorde det i juni krystalklart, at Vestager ikke både kunne deltage i kommissionens beslutninger om noget, der vedrører EIB, og samtidig arbejde på at blive chef for EIB.
En orlov, der tegnede til at skulle vare i nogle uger, trak ud, men undervejs, da det begyndte at se svært ud med at få bankjobbet, nåede Margrethe Vestager i fuld offentlighed at lægge billet ind på en tredje periode som kommissær. Tilbuddet hang ikke længe i luften, førend Lars Løkke Rasmussen (M) forklarede, at sådan spiller klaveret ikke:
»Hun har selv søgt en stilling for at blive direktør i EIB. Det bruger vi alt vores energi på. Det er vel ikke med henblik på, at hun ikke skal have stillingen? Undskyld mig, men det forekommer lidt underligt,« lød det fra Løkke Rasmussen.
Under orloven nåede Margrethe Vestager også at betone, hvor vigtigt det er for Danmark at have en EU-kommissær. Men står Løkkes udlægning til troende, så har det for Vestager selv været vigtigere at blive bankchef, altså vel vidende at orloven kunne koste dansk indflydelse i EU.
Set fra europæisk perspektiv er der ingen tvivl om, at jobbet som EIB-chef er endt i en større kabale og studehandel mellem EU-landene. Og sådan er det jo, når et europæisk topjob skal besættes. Danmark er ikke eneste EU-land, som leder med lys og lygte efter muligheder for at placere tidligere toppolitikere. Spillet rummer rige muligheder for at handle. Om personer, placeringer af agenturer eller vigtige afstemninger. Margrethe Vestager er ikke den eneste kvalificerede dansker, som har været med helt fremme i kampen om at få et job, men som alligevel har måttet se sig slået på målstregen af en anden kvalificeret kandidat.
Set fra et dansk perspektiv rummer Vestagers tilbagevenden til jobbet som EU-kommissær både en god og en dårlig nyhed.
Set fra et dansk perspektiv rummer Vestagers tilbagevenden til jobbet som EU-kommissær både en god og en dårlig nyhed. Den dårlige først: Eksponeringen af Vestager i kampen om bankjobbet har fået flere europæiske medier til at kigge nærmere på både hendes meritter og muligheder for at genindtage positionen som EU’s superstar. Vestagers sidste tid som kommissær tegner til at blive op ad bakke, og det kan også svække Danmark.
Den positive nyhed er, at Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen nu kan ånde lettet op. De slipper for her og nu at finde en erstatning for Vestager og undgår dermed den magtkamp, som regeringen mindst af alt har brug for nu. Men det er lettelse på lånt tid. For om få måneder, efter valget til Europa-Parlamentet, er der topmøde i EU, og inden da skal Danmark stille med et stærkt bud på en EU-kommissær.
Margrethe Vestager er venligt hjulpet af, at der kun er få måneder til, at EU-Kommissionens periode ophører. Dem bør hun bruge til at bevise, at der er noget, som er større end hende selv, og så i øvrigt indstille sig på, at hendes tid som kommissær har en udløbsdato. Sådan er det jo.