Holocaust må ikke forsvinde
Der gøres ikke nok for at tale og oplyse om Holocaust.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det var et grusomt syn, der mødte de sovjetiske tropper, da de den 27. januar 1945 nåede frem til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau i det sydlige Polen. Ganske vist havde de nazistiske tropper forsøgt at skjule spor ved at sprænge dele af lejren i luften og tvunget alle, der overhovedet var i stand til at stå op, ud på en dødsmarch mod Nazityskland.