Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Det vestlige tryk over for Rusland må opretholdes. Putin forstår ikke andet

Weekendens lokalvalg i Moskva er alt andet end flatterende for Putin.

Vladimir Putin burde egentlig være en tilfreds mand. Han har været Ruslands leder længere end Leonid Bresjnev. Formelt havde de forskellige poster, men det korte af det lange er, at de begge står og stod i spidsen for verdens største land. Det er blevet mindre siden Bresjnevs død i 1982, men det er stadig et kæmperige.

Putin har været ved magten siden 2000, mest som præsident, en overgang som regeringschef. Over 60 pct. af befolkningen bakker ham op, hvis man ellers kan stole på meningsmålinger. Måske er det en af grundene til, at Donald Trump ser ud til at beundre ham så meget.

Hvis man er Putin og som han sidder på oligarkernes nåde, kan man imidlertid aldrig få nok. Især ikke i Moskva. Og det er derfor, at weekendens lokalvalg i Rusland er alt andet end flatterende for ham. Her ser oppositionen ud til at få 20 af 45 pladser i hovedstadens lovgivende forsamling; det er et tandløst foretagende, men modstandernes fremgang betyder noget symbolsk.

Fredelige demonstranter er blevet banket. Ytringsfriheden knægtet. Oppositionsledere og journalister fængslet, ofte under så groteske anklager, at systemet måtte opgive at holde dem i længere tid

Nu er Moskva langtfra Rusland, mindre end ti pct. af landets befolkning bor her, og stemmeprocenten i hovedstaden var under 22 pct. Men resultatet harmonerer nogenlunde med præsidentens popularitet ifølge målingerne. I Vesten ville en Angela Merkel, en Mette Frederiksen eller en Emmanuel Macron være henrykt for en sådan opbakning. Sådan er Rusland – og Putin – ikke skruet sammen. Her skal helst alle være for præsidenten. Ikke så mange som i Kina eller Nordkorea, men opposition betragtes grundlæggende som en uskik, især hvis den kan true ens magt.

Derfor har russiske myndigheder i måneder gjort alt for at stække modstanden mod Putin og det parti, der støtter ham, Forenet Rusland. Fredelige demonstranter er blevet banket. Ytringsfriheden knægtet. Oppositionsledere og journalister er blevet fængslet, ofte under så groteske anklager, at systemet måtte opgive at holde dem i længere tid. De fleste kritikere måtte slet ikke stille op. Den mest kendte oppositionsstemme, Aleksej Navalnij, opfordrede derfor blot til at stemme på alle andre end folk fra Forenet Rusland. Strategien ser ud til at have virket, i hvert fald i Moskva.

Medmindre der sker noget fuldstændig uforudset – hvilket tidligere er sket i verdenshistorien – skal Putin nok blive siddende. I øjeblikket pågår der halvhemmelige forhandlinger med Hviderusland om en egentlig sammenslutning, der kunne gøre det muligt for ham at fortsætte i Kreml også efter 2024, hvor han egentlig skulle gå af. Ellers finder han på noget andet.

Vesten må altså indrette sig på en russisk evighedspræsident, hvis eneste anerkendte tidsfrist er den biologiske. Sådan var det også i Sovjetunionen med Nikita Khrusjtjov, der blev styrtet af Bresjnev, som en undtagelse. Putin har vist, at han ikke kerer sig om folkeretten, medmindre den er til fordel for Rusland og ham selv.

Præsidenten har også vist, at han kun tager omverdenen alvorligt, dersom den agerer med kraft og overbevisning. Vesten må forblive i dialog, men opretholde sanktioner. Et lille fremskridt sås for nogle dage siden, hvor Rusland gennemførte en fangeudveksling med Ukraine og sendte signaler, der kan tydes som et ønske om mere normale forbindelser til Kiev. Rusland bliver næppe et demokrati i overskuelig fremtid, desværre heller ikke en retsstat, hvilket er endnu mere trist. Netop derfor må det vestlige tryk opretholdes. Putin forstår ikke andet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.