Vaccineskepsissen er et symptom på den beklagelige mistillid til autoriteterne

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

WHO har netop offentliggjort resultatet af en undersøgelse af folks tillid eller mistillid til vaccination og vaccinationsprogrammer. Resultatet er deprimerende, intet mindre. Mest deprimerende er det måske, at det er befolkningerne i Vesteuropa, hvor befolkningernes uddannelses- og levevilkår er nogle af de bedste i verden, der tegner sig for den største skepsis over for vaccination og vaccinationsprogrammer, der redder millioner af menneskeliv. WHO’s undersøgelse omfatter 140.000 mennesker fra 160 lande og giver således et formentlig ganske retvisende billede af hele klodens befolkningers holdning til vaccinationer.

Det er svært at forstå, men måske kan over 20 års modstand mod og frygt for den såkaldte MFR-vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde give et billede af, hvad videnskaben og den sunde fornuft er oppe imod.

Historien kort: I 1998 offentliggjorde det britiske lægetidsskrift The Lancet en artikel, som “påviste” en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Men fup var det. Videnskabelig uredelighed og ren svindel. Den britiske læge Andrew Wakefield havde fået medicintidsskriftet The Lancet til at offentliggøre en påstået videnskabelig artikel, der angiveligt påviste en sammenhæng mellem autisme og MFR. Vaccinen kunne medføre autisme, konkluderede lægen. Nyheden spredte sig lynhurtigt til samtlige større medier, herunder radio og tv. Først i Storbritannien, straks efter kloden over. Historien gik i selvsving, og det kan man bebrejde medierne, men i dette tilfælde kun lidt. Da oplysningen kom fra et af verdens mest anerkendte medicintidsskrifter, som man normalt tillidsfuldt citerer, fik løgnen lov til at sprede sig lynhurtigt.

Tusindvis af mennesker undlod at lade deres børn vaccinere, og antallet af mæslingetilfælde steg voldsomt. Det blev hurtigt kendt, at Wakefields undersøgelse byggede på et mere end tvivlsomt grundlag: Han havde undersøgt 12 børn, hvoraf de 5 havde symptomer på autisme inden MFR-vaccinationen. De var håndplukket ud fra en forventning om sammenhængen. Det hører med til historien, at Wakefield forsøgte at markedsføre sin egen alternative mæslingevaccine, og at han senere fik frataget sin lægeautorisation. The Lancet dementerede senere artiklen og fjernede den fra listen over videnskabelige værker.

Men endnu 21 år efter offentliggørelsen af den falske oplysning florerer myten, og forældre afviser stadig af frygt for at påføre deres børn autisme at lade dem MFR-vaccinere. Den medicinske verden har gjort sig store anstrengelser for at aflive myten. Men MFR-vaccinen er under pres, og antallet af mæslingetilfælde stiger. Senest har en stor dansk undersøgelse også afvist en sammenhæng. Statens Serum Institut har undersøgt over 650.000 børn og konkluderet: ingen sammenhæng.

Det er et illustrativt eksempel på, at store dele af befolkningerne har meget vanskeligt ved at tro på autoriteterne. Da den utalte skepsis fortrinsvis forekommer i vesteuropæiske lande med veluddannede befolkninger, kan modviljen næppe have noget at gøre med manglende oplysning, snarere tværtimod.

Professor Heidi Larson fra Skolen for Hygiejne og Tropemedicin i London har stået i spidsen for WHO’s undersøgelse. »Vi har en generation af unge mødre med megen selvtillid, som har mere adgang til information, og som selv vil tage beslutninger,« siger hun.

Altså foreligger det paradoks, at større adgang til oplysning kan føre til større skepsis – også på forkert grundlag – med flere dødsfald til følge.