Det skulle hales ud af Socialdemokratiets formand, men nu står Vestager stærkt

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det skulle hales ud af hende, men omsider fik Mette Frederiksen fremstammet, at hun vil bakke Margrethe Vestager op, hvis den tidligere radikale leder kan få jobbet som formand for Europa-Kommissionen.

Opbakningen fra Lars Løkke Rasmussen var for længst i hus, og der er ingen tvivl om, at Margrethe Vestager står stærkere i spillet, når hun kan henvise til, at hun bakkes op af et bredt politisk flertal hjemmefra.

Det betyder ikke, at den er hjemme for Margrethe Vestager. Langtfra. Først på topmødet torsdag går spillet for alvor i gang om, hvem der skal beklæde EU’s topposter de næste fem år. Men der er ingen tvivl om, at Danmark stiller med en kvalificeret kandidat. Margrethe Vestager har en lang minister- og ledelseserfaring at trække på, og hun har som EU’s konkurrencekommissær demonstreret, at hun ikke ryster på hånden, når der skal træffes beslutninger.

Det kan virke paradoksalt, at hun skulle vente så længe på opbakningen fra de radikales tidligere regeringspartner. Det afspejler igen, at europæisk politik også er indenrigspolitik. Mette Frederiksen føler ikke, at hun skylder de radikale noget. Socialdemokraterne erindrer tydeligt, hvordan Vestager kørte rundt med dem i det sorte tårn, da der sidst blev forhandlet om en socialdemokratisk ledet regering. Hertil kommer, at kommissærposten er rar at have i baghånden som trøstepræmie til den, der ikke blev minister.

Mette Frederiksen har da heller ikke strakt sig længere end til at udtale sin støtte til Vestagers bestræbelser på at nå helt til tops. Glipper det, så er spillet om den danske kommissær igen åbent.

Med til historien hører, at Margrethe Vestager fik gang i sin europæiske karriere, fordi det ikke lykkedes for Helle Thorning-Schmidt at blive EU-præsident for fem år siden. Thorning-Schmidt faldt på manglende opbakning fra de europæiske socialister.

Fordelingen af EU’s topposter minder om et kvotesystem: Der skal tages hensyn til store og små lande, til øst og vest, til nord og syd, til de politiske grupper og til køn. De tre mest attraktive poster som kommissionsformand, præsident og ECB-chef kan umuligt afspejle alle kriterier, og det vil ikke være helt utænkeligt, at også en række vicekommissionsformandsposter kommer i spil, når EU’s stats- og regeringschefer torsdag aften tager hul på de afgørende forhandlinger om topposterne.

Meget vil som vanligt stå klarere, når den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, har holdt formøde. Den tysk-franske akse skal ikke undervurderes. De gamle fjender holder stadig hinanden i skak.

Først på selve topmødet vil det vise sig, hvilke ubekendte Margrethe Vestager er oppe imod. Flere kandidater holder kortene tæt til kroppen. Hertil kommer, at Margrethe Vestager ikke er den eneste liberale, som bejler til en plads i EU-toppen.

Valget til Europa-Parlamentet viste, at vælgerne fortsat slutter op om de store pro-europæiske partier, men det viste også, at de konservative og socialisterne ikke skal have monopol på fordelingen af de attraktive poster. Under alle forhold er der grund til at glæde sig over, at de liberale står styrket, både i Europa-Parlamentet og i den kreds af regeringsledere, som skal fordele posterne.

I det spil, som nu får alvor går i gang, er der ingen tvivl om, at Danmark stiller med en stærk kandidat.