Politiets it-fejl peger på et dybere tillidsproblem
Det danske tillidssamfund er alvorligt udfordret. Det seneste eksempel er fejl i politiets dataindsamling.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
»Offentlig korruption er så godt som udryddet, der er udviklet retfærdige og tryghedsskabende institutioner, og der findes kun en moderat grad af social ulighed.«
Sådan lyder det på www.danmarkskanon.dk. På hjemmesiden præsenteres de 10 værdier, som danskerne i 2016 på daværende kulturminister Bertel Haarders initiativ udpegede som de vigtigste. Heriblandt var altså tillid, som vi i Danmark altid har brystet os af at være en slags specialister i, fordi vi har prioriteret det nære, det ubureaukratiske, det gennemsigtige.
Men der er også en tendens til, at man først begynder at tale om, fremhæve og kanonisere begreber, når de er truede eller under afvikling. Tag f.eks. forsøgene på at diskutere fælles etik i 1990’erne eller fælles værdier i et stadig mere multikulturelt samfund i 00’erne. Og som det også advarende hedder på hjemmesiden, så kræver tillid »et understøttende miljø, altså en tillidskultur. Tillidskulturen kan undermineres og gå til. Da tilliden er en del af nedarvede vaner og omgangsformer, kan det være svært at genopbygge den«.
De senere år har budt på talrige skandaler i statslige institutioner og erhvervsliv, som har skadet tilliden.
Når først tilliden er brudt, kan den være svær at genopbygge; det gælder i privatlivet som i samfundslivet. De senere år har budt på adskillige eksempler på offentlige og private skandaler, der uden underdrivelse kan siges at skade tilliden i det danske samfund. Den seneste på stammen så man mandag, da Rigsadvokaten og Rigspolitiet offentliggjorde, at der er fundet fejl i et it-system, som renser og behandler teleoplysninger til brug for politiet i efterforskningen og i straffesager.
Teleoplysninger – f.eks. oplysninger om, hvor folk opholder sig på bestemte tidspunkter – er ofte helt centrale som bevismateriale. Systemfejlen kan have haft indflydelse på straffesager i syv år fra 2012-2019 og betyder, at mange sager nu skal gennemgås igen med henblik på, om der er faldet forkert dom. Med andre ord kan de data, som politi og anklagemyndighed læner sig op ad, have haft karakter af falsk vidneudsagn, så uskyldige er blev dømt og tilsvarende skyldige er gået fri.
Myndighedernes omfattende indsamling af danskernes data har altid været omdiskuteret, fordi det befinder sig på kanten af frihedsrettighederne og privatlivets fred, men det er fra myndighedernes side også altid blevet forsvaret som nødvendigt af retssikkerhedsmæssige årsager.
Desto mere grund er der til at se med stor bekymring på denne sag, som uden overdrivelse kan kaldes en potentiel skandale, en bombe under retssamfundet og en enorm tillidsbrist, der kun er med til at svække den i forvejen stærkt prøvede tillid i det danske samfund.
De senere år har budt på talrige skandaler i statslige institutioner og erhvervsliv, som har skadet tilliden. Vi nævner i flæng skandalen i Skat, hvidvasksager i Danske Bank og Nordea, Britta Nielsen, der gennem flere år svindlede for mere end 100 mio. kr. i Socialstyrelsen, infrastruktur som Postnord og DSB, der ikke formår at levere deres produkter osv.
Isoleret set er det slemt nok, at en it-fejl potentielt kan have givet forkerte udfald i straffesager i syv år. Men det overliggende tillidsbrud, hvor skandalen kun er én af mange, peger på, at de »retfærdige og tryghedsskabende institutioner«, som nævnes i det indledende citat som en forudsætning for tillid, er i dyb krise. Det er hele samfundets problem, men det er en politisk opgave at genskabe tilliden til dem, hvis ikke den danske tillidskultur skal gå helt til.