Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Mays exit åbner ny magtkamp og uvis fremtid

Grådkvalt kastede Storbritanniens premierminister håndklædet i ringen, men hendes afgang løser ikke de problemer, som briterne står med.

Hun når at få D-dag med, men der er ikke meget at fejre. Fredag kastede en grådkvalt Theresa May håndklædet i ringen og meddelte, at hun efter næsten tre år som premierminister forlader posten som formand for de britiske konservative den 7. juni.

Præcis 75 år og en dag efter at Storbritannien var med til at skrive verdenshistorie, da det sammen med de allierede gik i land på Normandiets kyster og indledte begyndelsen til enden på Anden Verdenskrig.

Med Mays afgang indledes begyndelsen til endnu et kapitel i briternes lange farvel til EU. Den 23. juni er det tre år siden, at et flertal af de britiske vælgere ved en folkeafstemning besluttede, at Storbritannien skal forlade EU. Sat på en meget kort formel har forløbet siden da vist, at briterne endnu ikke har overskuet konsekvenserne af deres beslutning, og at de endnu ikke ved, hvad de vil.

Tre år med brexit i bagagen har sat briternes egen, men ikke mindst europæernes tålmodighed på en alvorlig prøve.

Tre år med brexit i bagagen har sat briternes egen, men ikke mindst europæernes tålmodighed på en alvorlig prøve. Det britiske forløb har været præget af, at briterne har været ganske ferme til at sige nej, men både nølende og forvirrede, når der skulle siges ja.

Tre gange har Theresa May forsøgt at få den aftale, som Storbritannien og EU har forhandlet på plads, gennem parlamentet i London. Tre gange har hun indkasseret eklatante nederlag og har undervejs måttet stå model til en mistillidsafstemning. Britisk tradition tilsiger ikke samarbejde over midten. Et sidste fortvivlende forsøg på at nå til enighed med Labour faldt også til jorden.

Mays afgang blev meddelt, dagen efter at briterne havde stemt til det Europa-Parlament, som de dybest set ikke vil være med i. Står meningsmålingerne til troende, vil Nigel Farage og hans nye Brexit-parti stå som sejrherre. Ironisk nok kan briterne dermed få indflydelse på, hvordan EU-landene skal fordele topposterne.

Valget af en ny konservativ leder og dermed premierminister indledes umiddelbart efter Theresa Mays afgang. Boris Johnson, tidligere udenrigsminister og fremtrædende EU-modstander, har allerede meddelt, at han selvsagt stiller op. Et af de mange åbne spørgsmål i den fortsatte britiske tragedie er, om Boris Johnson vil bakke briterne baglæns ud af EU, aftale eller ej, eller om ansvaret vil tynge ham så meget, at han indser, at heller ikke Storbritannien har gavn af et såkaldt ”hårdt brexit”, som kan få næsten uoverskuelige konsekvenser både på den ene og den anden side af kanalen.

Allerede tirsdag mødes EU’s stats- og regeringschefer til topmøde. Det første efter at resultatet af valget til Europa-Parlamentet er kendt. Hidtil har de resterende EU-lande udvist et beundringsværdigt sammenhold og tålmod over for briterne. Mange gav fredag Theresa May pæne ord med på vejen, men lod også skinne igennem, at de tvivler på, at hendes afgang løser den dybe krise, som Storbritannien står i.

Næste deadline for Storbritannien er den 31. oktober. Inden da skal de konservative nå at vælge ny formand, der som ny premierminister står over for et umuligt valg: Aftalen med EU skrottes og en ny forhandles hjem på rekordtid, briterne kan forlade EU uden aftale, eller han kan forsøge endnu engang at bede om henstand for den udmeldelsesdato, som for længst er overskredet.

Fra EU’s side må det stå klart, at nu skal briterne beslutte, hvad de vil, fremfor hvad de ikke vil.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.