Mellemøstligt kvindesyn kan ikke snakkes væk

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

En undersøgelse viser, at kvindesynet hos mænd med mellemøstlig baggrund er dramatisk anderledes end de forestillinger om ligestilling, vores samfund bygger på. Mildt sagt. Vi taler om mænd, der for op mod en femtedels vedkommende finder det helt i sin orden, hvis en letpåklædt kvinde bliver voldtaget; hun er selv ude om det. Læg dertil holdninger om, at homoseksualitet skal være forbudt, og at en mand skal forsvare sit omdømme med magt, så har vi tegningen til et noget anderledes samfund end det, vi kender.

Ministeren er rutinemæssigt chokeret ved oplysningerne, men mon ikke hun er omtrent den eneste, der er det? Vi vidste det jo godt. Og ministeren synes lige så lidt som andre at have seriøse bud på, hvad man kan gøre ved det. Af en eller anden grund kommer det altid som en overraskelse, at en mand fra Mellemøsten ikke med det samme bliver til velfærdsdansker, fordi han får en lejlighed i Kolding; der er værdier, der ligger dybere end som så, og de følger med.

Man skal altid være forsigtig med undersøgelser, hvor mennesker bliver spurgt, hvad de tænker og mener; i den konkrete undersøgelse hæfter man sig ved den store gruppe af respondenter, der er utilbøjelige til at svare – omkring en tredjedel af de interviewede »ved ikke«, om homoseksualitet skal være accepteret i samfundet, og det forekommer i sig selv ganske alarmerende. Og det virker troligt, når forfatter og debattør Ahmad Mahmoud gætter på, at mange har en negativ holdning til homoseksuelle, men samtidig ved, at den holdning ikke er accepteret i samfundet i bred almindelighed.

Men et er meningstilkendegivelser, det er altid mere interessant at se på, hvad mennesker rent faktisk gør. Vælger man den tilgang til dagens emne, bliver man desværre til overflod bekræftet i undersøgelsens resultater. Mellemøstlige mænd er grotesk overrepræsenteret i voldtægtsstatistikkerne, særligt i statistikken over overfaldsvoldtægter, altså den type overgreb, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden på forhånd.

»Vi er nødt til at komme i dialog med især de minoritetsetniske mænd for at få dem til at acceptere de frihedsværdier, der er i samfundet,« siger ligestillingsministeren uden at uddybe sagen. Dialog lyder altid godt, men det lyder også som en lang proces. Det er ikke sådan at ændre tankegangen hos folk, og tanker er jo forresten toldfri; man kan ikke nødvendigvis se det på en mand, hvis han i sit stille sind går rundt og mener, at kvinder er andenrangs eller at ligne med den pløjejord, som en bonde kan gå til, som han vil.

Man kunne tro, at de nye tal ville bekymre mere. For en kvinde er det jo egentlig ikke særligt betryggende at vide, at en stor gruppe mænd finder det helt i sin orden at overfalde og voldtage hende, hvis hun ikke går tækkeligt tildækket. Men det synes ikke at genere de snakkende klasser. Ann-Dorte Christensen, der er professor ved noget, der hedder Center for Maskulinitetsforskning på Aalborg Universitet, er næsten tragikomisk i sine apologetiske besværgelser, når hun kommenterer undersøgelsen med en bemærkning om, at »f.eks. støtter Dansk Folkeparti ikke kirkelige vielser af homoseksuelle eller deres ret til adoption«. Hos Kvinfo nøjes direktør Henriette Laursen med at glæde sig over, at det nok går fremad.

Man kunne også gå en anden vej. Hvis voldtægt blev straffet med samme strenghed som økonomisk kriminalitet, kunne det jo have en afsmittende effekt på tankegangen.