USA og Nordkorea må tale videre om atomvåben
Topmødet i Hanoi gav ikke noget resultat, men bidrog formentlig alligevel til at inddæmme den nordkoreanske atomkrise.
En hel verden havde sat næsen op efter en køreplan for en afskaffelse af Nordkoreas atomvåben, og så gik præsident Trump og Kim Jong-un fra hinanden i Hanoi uden et resultat – men dog med venlige smil, en fortsat imødekommenhed over for hinanden og forsikringer om, at man er i dialog og kan gøre forretninger.
Forventningerne var givetvis skruet for højt op. Det er altid nemt at se bagefter. Atomvåbnene, som det ludfattige Nordkorea målrettet har skaffet sig i de seneste 15 år gennem enorme afsavn, er og bliver Kim-dynastiet og selve den stalinistiske kasernestats eneste livsforsikring.
Alligevel forekommer det at have været USA, der trak stikket i Hanoi. Kim Jong-un forlangte de lammende FN-sanktioner fjernet, før han ville gå med til en delvis atomnedrustning. Det følte den amerikanske side var at spille sig det vigtigste trumfkort af hænde, og det kan sagtens være den rigtige beslutning i situationen.
Man kan tale om et sammenbrud for topmødet, men man kan også vælge at se det positive i, at parterne overhovedet er kommet på civiliseret talefod. Det er ikke så længe siden, at det føg med ikke alene uforskammetheder, men også horrible trusler om atomkrig. På den måde har det seneste år budt på markante fremskridt i forsøget på at inddæmme den nordkoreanske atomkrise, som en kort overgang var på vej ud af kontrol. Man taler nu sammen, man lytter til hinanden, måske mødes man igen. Og så har Kim Jong-un ifølge Trump tilsyneladende lovet, at det er slut med atomprøvesprængninger og test af langtrækkende missiler. Det er et meget stort fremskridt i sig selv.
Det taler til præsident Trumps fordel, at han overhovedet har formået at få en dialog i gang med et så dybt irrationelt og ryggesløst regime.
Der har været en alt for udtalt tendens i det internationale samfund til at se gennem fingre med, hvilken type samfund Nordkorea er, og hvilken type enehersker Kim Jong-un er. Man har så gerne villet tro på, at fornuften måtte sejre. Man begyndte at forlige sig med den finurlige, lille mand i Mao-antræk og sjov frisure. Men Nordkorea trodser som stat enhver beskrivelse. Lige nu er der ifølge FN igen optræk til hungersnød ude på landet. Ledelseskliken er ligeglad. Den har brugt de sparsomme ressourcer på at anskaffe sig sine dommedagsvåben. Det taler til præsident Trumps fordel, at han overhovedet har formået at få en dialog i gang med et så dybt irrationelt og ryggesløst regime.
Man skal heller ikke undervurdere værdien af, at de to ledere har kunnet finde ud af at mødes. Personlig kemi mellem politiske ledere spiller faktisk en rolle, og i hvert fald Trump lagde stor vægt på at formidle et indtryk af, at selv om topmødet ikke førte til noget, så er viljen til at opretholde en dialog fortsat til stede. Forbindelsen er ikke nødvendigvis afbrudt.
Det rokker dog desværre ikke ved den ubehagelige konstatering, at et af de mest menneskefjendske og undertrykkende regimer i verden nu er optaget i atomklubben – og efter al sandsynlighed bliver dér indtil videre.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter
