Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Verden er ikke klar til en ny finanskrise

Status ti år efter den skæbnesvangre søndag er, at verden økonomisk står dårligere rustet til at imødegå nye finansielle og makroøkonomiske chok.

Billederne står endnu i frisk erindring. Ansatte i investeringsbanken Lehman Brothers, der søndag den 14. september 2008 om aftenen forlader hovedkvarteret på Seventh Avenue i New York bærende på papkasser med deres ejendele.

Efter 158 år endte Lehman Brothers med at komme til at stå som selve symbolet på, hvordan subprime-krisen i USA fik lov til at udarte til en global kreditkrise, der udløste Finanskrisen og året efter den verdensøkonomiske recession.

Her 10 år senere kan finanskrisen ikke siges at være overvundet. Tankevækkende mange banker har fortsat ikke fået afviklet alle nødlidende lån, og især i Europa har alt for mange lande ikke brugt kriseårene til at gennemføre de strukturelle reformer, der skal bidrage til at gøre dem mere modstandsdygtige, når den næste krise rammer.

Status 10 år efter den skæbnesvangre søndag er, at verden økonomisk står dårligere rustet til at imødegå nye finansielle og makroøkonomiske chok.

Den globale gæld er steget kraftigt siden 2008, og mange lande, især EU-lande, har i dag en offentlig bruttogæld, der ikke blot ligger markant højere end dengang, men også væsentligt over de 60 pct. af bruttonationalproduktet (bnp), der er loftet for landene i eurosamarbejdet.

Essensen er, at de fleste industrilande reelt ikke har et finanspolitisk råderum til at stimulere økonomien, når den nuværende højkonjunktur vender. Aktiemarkederne synes mange steder at være på steroider, og den kurskorrektion, der uvægerligt vil komme, kan blive brutal. Sine steder er der også boligbobler, der kan føre til finansiel ustabilitet, når de på et tidspunkt brister. I det perspektiv er krisen spildt.

Noget er lært af kriserne i de forløbne 10 år, men ikke så lidt er endt som offer for den menneskelige fortrængningsevne.

Politisk har der været mange forstandige tiltag som reaktion på finanskrisen, og samarbejdet på tværs af grænserne har især skabt en fælles forståelse for, at banker og andre finansinstitutioner skal være væsentligt bedre kapitaliserede og have et anderledes substantielt likviditetsberedskab, end de havde, da kreditkrisen og senere finanskrisen ramte.

I EU er medlemslandenes statsbudgetter nu under supervision fra EU-Kommissionen med mulighed for sanktioner, ligesom der er etableret institutioner til at føre tilsyn med såvel systemisk vigtige banker som finansindustrien i det hele taget. Endvidere er der affødt af statsgældskrisen etableret en fælles ”redningsfond”, der kan træde til, hvis et EU-land ikke længere kan benytte de finansielle markeder.

Omvendt er uligheden vokset, og selv om centralbankerne har pumpet billioner af kroner ind i økonomien, er inflationen de fleste steder kronisk lav. I Europa er renten fremdeles nul eller negativ, og en pengepolitisk normalisering synes at have meget lange udsigter.

Noget er lært af kriserne i de forløbne 10 år, men ikke så lidt er endt som offer for den menneskelige fortrængningsevne.

Den finanspolitiske hestekur, som de europæiske lande under stærkt pres fra Tyskland iværksatte, forværrede krisen og skabte grobund for opblomstringen af de såkaldte ”populistiske kræfter”, der i dag sætter dagsordenen i Europa.

I Sydeuropa samt Sverige og Finland er ungdomsarbejdsløsheden fortsat skræmmende høj. Også i den forstand er finanskrisen alt for nærværende og et latent udtryk for den defekte politiske krisestyring.

Om noget har finanskrisen kaldt på statsmandskunst, men så snart de værste konsekvenser af krisen begyndte at fortage sig, svandt også den politiske vilje til at gøre arbejdet færdigt. Dermed er kimen skabt til den næste krise.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Vi frygter en ny finansiel krigstilstand
Peter Nielsen
Tiden efter finanskrisen er på mange måder en gentagelse af efterkrigstidens kolde krig i en radikalt anden kontekst.
Kommentar: Læren af finanskrisen? Vi er på vej mod en mere
Steen Rosenbak
Siden Lehman Brothers' krak er der bundet milliarder af dollars i at forhindre, at en ny ødelæggende finanskrise kan opstå. Men vi glemte det vigtigste, for vi lærte aldrig at lære finansverdenen lektien af den store nedsmeltning i 2008.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her