Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Maskerne falder, når en fremmed flytter ind

Eliten kræver tolerance, men selv vil den overhovedet ikke forstyrres på dens enemærker.

På en villavej i Tønder med det emblematiske navn Lærkevej er der gået skår i idyllen. Årsagen er den pikante, at en bosnisk muslimsk forening har købt et lille, gult murstenshus på vejen med den tanke at indrette det som »forsamlings- og bedehus«; beboerne fik en e-mail fra kommunen med det ordvalg.

Det var de ikke begejstrede for og startede derfor en underskriftsindsamling, ligesom de gjorde indsigelser under den kommunale høring. Flere end 30 husstande på Lærkevej har skrevet under på protesten, men da pressen – in casu Kristeligt Dagblad – opsøgte Lærkevej, var det langtfra alle, der havde lyst til at stå frem, og heri er noget karakteristisk. Mon ikke de fleste beboere på danske villaveje godt kan forstå de bekymrede borgere på Lærkevej i Tønder, sådan inderst inde og i det dulgte? Hvis man er vant til at leve stille og almindeligt mellem studsede hække og en fælles vejfest en gang imellem, kan det virke forstyrrende, hvis en religiøs forsamling pludselig flytter ind. Det er forståeligt. Men man forstår jo også beboernes ulyst til at sige for meget, for det skulle jo nødigt hedde sig, og man kan jo blive kaldt både det ene og det andet. »Nej, vi skal da ikke begynde at være decideret imod de her mennesker. Det er ikke noget racistisk,« som en beboer siger til avisen, hvormed han ligesom tager forskud på den forudsigelige fordømmelse af de frygtsomme beboere på Lærkevej, deres intolerance og fremmedangst, deres islamofobi.


Et af epicentrene for denne ofte farisæiske fordømmelse finder man lige nord for København. Netop her – på en af landets absolut dyreste adresser – pågår pudsigt nok i disse måneder en nabostrid, der slet ikke har noget med sagen på Lærkevej at gøre – og så alligevel. Det handler om en advokat, rent ud sagt lidt af en parvenu, der er flyttet ind på Sigridsvej i Hellerup; den løber fra Strandvejen ned til vandet og ligger parallelt med selveste Sundvænget, en prominent strækning, hvor man finder både en arkitekturprofessor, en tidligere udenrigsminister og en berømt filminstruktør eller med andre ord folk, der ikke bare har kapital, men også kulturel kapital. Som det hedder.

Blot tanken om at miste en flig af sundudsigten er nok til at få de tolerantes fremmedangst til at bryde ud i lys lue.

Advokaten vil bygge nyt og højt, så højt, at den tidligere udenrigsminister mister en smule af sin udsigt over sundet; det nye hus er ganske vist tegnet af Bjarke Ingels, men det virker prangende og vulgært, Abu Dhabi-agtigt siger de gamle beboere, der nyder den diskrete em af velstand, der udgår fra en let slidt badekåbe på vej mod morgendukkerten i sundet. De gamle beboere kan ikke lide den nye nabo, hans nye hus og hans vulgære matgrå Bentley, og da de ikke hører til de sagtmodige, men har både ord og penge til rådighed, fyger det med skrivelser og protester, mens advokatregningerne løber op; på Sundvænget er man vant til at få sin vilje.


De to nabostridigheder i helt forskellige dele af landet har tilsyneladende ikke noget med hinanden at gøre. Alene kvadratmeterprisen betyder, at det tætteste Sundvænget nogensinde kommer på en moské vil være, hvis den saudiarabiske ambassade får lov at slå sig ned der. Heri ligger en illustrativ pointe. Eliten, der prædiker tolerance, bor langt fra de steder, hvor forandringerne føles. Det er ikke på Sundvænget, juletræet står til at blive afskaffet. Alligevel kender man også der til følelsen af ubehag ved det fremmede, ja, der skal faktisk meget lidt til at vække det, meget mindre end et bedehus. Blot tanken om at miste en flig af sundudsigten er nok til at få de tolerantes fremmedangst til at bryde ud i lys lue.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Stands dræberen
Hvis nogle virkelig måtte mene, at sund kost skal holdes op imod cigaretpriserne, er svaret: Sænk momsen på fødevarer.
JP mener: Det svenske demokrati virker stadig betændt
Det er tankevækkende, når de øvrige partier i Riksdagen ubekymret deltager i politisk debat, hvor Sverigedemokraterne er repræsenteret ved en oppustelig elefant.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Stands dræberen

Forsiden lige nu

Advarsel mod at øge pensionsalderen

Store pensionsselskaber advarer om, at det er nødvendigt at give nedslidte danskere mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før tid, hvis pensionsalderen fortsat skal stige. Finans
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her