Substans frem for proces

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Intet synes at interessere det faste inventar på Christiansborg mere end proces. Resultaterne betyder mindre. Nej, lad os i stedet bruge energien på selve processen, på det politiske spin, på de sociale medier, på finurlige småmanøvrer samt på kommentariatets meninger og såkaldte analyser.

Skiftende ministre og deres skatteyderbetalte håndlangere har bestemt ikke holdt sig tilbage, men forhåbentligt er det et udtryk for en større ansvarlighed, at regeringen er ved at indføre en praksis, hvor der ved politiske udspil ikke primært fokuseres på finansieringen, men på tankerne bag udspillet. Udviklingen – hvis den da ellers holder – er befriende, da den tvinger til at fokusere på substans frem for proces.

Selvsagt præsenterer en regering intet udspil uden at have forslag til finansiering. Alt andet ville være uansvarligt.

Imidlertid er det mere reglen end undtagelsen, at den politiske fokus straks lægges på finansieringen. I stedet for at forholde sig til substansen i et regeringsudspil har partierne travlt med at fortælle, hvad de hellere vil bruge pengene til.

Aktuelt går det nogenlunde med dansk økonomi, og derfor har samtlige oppositionspartier, Dansk Folkeparti inklusive, al opmærksomhed rettet mod at love velfærd, mere velfærd og endnu mere velfærd, uagtet at ingen sammenlignelige samfund i verden bruger så stor en del af bruttonationalproduktet på offentligt forbrug. Regeringens pointe er, at Folketingets øvrige partier, når et forslag præsenteres, burde sige: »Det er en god idé. Lad os drøfte den nærmere« eller »Det forslag tænder vi ikke umiddelbart på« eller ...

I bund og grund handler det om tillid. Tillid til, at en ansvarlig regering har forskellige forslag til, hvordan et politisk udspil kan finansieres – blot skal finansieringen ikke være det fikspunkt, der alt for længe har været tilfældet.

Generelt holder partierne i Folketinget sig ikke tilbage med at udstede politiske tilbud på forventet efterbevilling, og måtte de blive gået på klingen, vil svaret i reglen lyde noget i retning af, at »nu er det jo regeringen, der råder over Finansministeriets regnedrenge. Vi har blot efter bedste evne forsøgt at foreslå en finansieringsmodel«.

Onsdag offentliggjorde International Institute for Management Development (IMD) sin årlige opgørelse af landenes konkurrenceevne, hvor Danmark indtager en 6.-plads.

Da ambitionen for en eksportnation bestandigt må være at have verdens bedste konkurrenceevne, burde den politiske debat være koncentreret om de veje, Danmark skal gå for at rykke op på 1.-pladsen. En sådan debat bør være fordomsfri, men hvis den begynder med at se på finansieringen, er den død, endnu inden den er begyndt.

Sådan dør alt for mange politiske debatter.

I det hele taget har der over årene i Folketinget udviklet sig en praksis, hvor partierne ofrer betydeligt flere kræfter på at fortælle, hvad de ikke vil, frem for anderledes konstruktivt at byde ind med, hvad de gerne vil.

Det ville være livgivende, om alle spindoktorer og kommunikationsrådgivere blev sendt på orlov på ubestemt tid, om folketingets medlemmer holde sig fra sociale medier i en lang periode, og om de taktiske manøvrer for en stund blev lagt på hylden for i stedet at diskutere politik, idéer og frem for alt, hvilke politiske tiltag der er nødvendige for at styrke konkurrenceevnen, eksporten, beskæftigelsen – altså selve fundamentet for skabelsen af velstand og velfærd.

Når først viljen til at finde løsninger er til stede, vil det utvivlsomt også lade sig gøre at finde finansieringen.