Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Evighedspræsidenten

Vladimir Putin bliver efter alt at dømme siddende en rum tid endnu. Armenien og Baltikum må være afskrækkende eksempler.

Man må lade Vladimir Putin, at han ikke er tilhænger af halve løsninger. Han er netop tiltrådt som Ruslands præsident for fjerde gang, og mon ikke det med lidt fifleri lykkes en femte gang også? Han lader demonstranter prygle og spærre inde – senest op til indsættelsen – og han understøtter med sine soldater Bashir al Assads forbryderiske regime i Syrien. Han har annekteret Krim, udløst en krig i det østlige Ukraine, holder fast i en bandit – Ramzan Kadyrov – som leder af Tjetjenien og finansierer hackerangreb mod så forskellige størrelser som USA og Danmark. Hans ambassadør truer den danske regering med atomangreb, hvis den tilslutter sig et vestligt raketforsvar, og hans jagere overflyver Bornholm under Folkemødet.

Man kan altså roligt sige, at Putin er en bølle, og netop derfor er hans tale under den pompøse ceremoni i Kreml i begyndelsen af ugen så fascinerende læsning. Putin erklærede, at Rusland har brug for gennembrud på alle områder, og at kun »et frit samfund«, som er åbent over for »alt nyt og fremskridtsvenligt«, kan gøre op med uretfærdighed, træghed, modstandere af modernitet og bureaukratisk lammelse.

Deri har han jo ret, men det lyder lidt som en slagter, der taler om vegetarianismens velsignelser. Det er ikke voldsomt troværdigt, faktisk slet ikke, for Putin har stået i spidsen for Rusland siden 2000, en overgang formelt kun som regeringschef. I hans tid er forholdene blevet værre; den fremgang, som en voksende middelklasse kunne nyde godt af, er blevet kraftigt beskåret. Det skyldes ikke kun finanskrisen og andre problemer, som ikke er Putins ansvar. Præsidenten har på intet tidspunkt søgt at fremme et selvstændigt, producerende og forædlende erhvervsliv, hvilket betyder, at Rusland den dag i dag har en afrikansk økonomi, hvor råvarer – især gas og olie – sendes udenlands for at blive forarbejdet og vende tilbage i form af varer.

Læg dertil, at de fleste medier er blevet ensrettet, ytringsfriheden indskrænket og korruptionen – navnlig i kredsen omkring Putin – eksploderet, og man har en stat, der er på vej til at gå rabundus, økonomisk og moralsk.

Putin hævder også, at Rusland er blevet en indflydelsesrig deltager i det internationale samfund. Det er vel rigtigt, hvis han dermed mener den ovennævnte indblanding i andre landes anliggender. Men ingen betragter Rusland med respekt, hvis man ser bort fra lande som Serbien – omtalt her i avisen for nogle dage siden – eller Moldova med udbryderregionen Transnistrien; de har det til fælles, at de finansieres og/eller sættes under voldsomt pres af Putins folk. For mange af indbyggerne gælder, at de har haft en hård tid, hvor anløbne politikere har misbrugt deres længsel efter tryghed.

Lederen af det russiske enmandsdemokrati ved, at han ikke kan slække på sine politistatsmetoder. Han kan se på den tidligere sovjetrepublik Armenien, hvordan en forholdsvis ukendt oppositionsleder i løbet af en uge eller to kan vippe en mangeårig magthaver af pinden ved hjælp af demonstrationer, der til sidst omfattede dele af de væbnede styrker. Han kan desuden iagttage de baltiske lande, der er som forvandlede efter at have gjort op med Moskva og indført demokrati og markedsøkonomi. Hvis Rusland gjorde som Armenien og Baltikum – der, må det retfærdighedsvis siges, er væsentligt mindre og mere overskuelige – ville det betyde et farvel til Putin og hans kumpaner. Derfor fortsætter regimet – med klakører som den skandaløse, tyske eks-kansler Gerhard Schröder – en god tid endnu, og det er en skam.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.