Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Hvorfor skal ulven løbe rundt i Danmark?

Ulvens tilbagekomst er blevet en del af en kulturkamp mellem land og by.

Tilbage til naturen, råbte naturfilosoffen Jean-Jacques Rousseau for snart længe siden. Det må også være det, der driver fortalerne for, at ulven med vold og magt skal tilbage til den danske natur.

Det er en af den slags beslutninger, hvor man stilfærdigt spørger sig selv, hvad meningen mon er. Hvad skal vi egentlig med ulve i den danske natur, spurgte også pens. statsskovrider Morten Elbæk-Jørgensen i kronikken forleden. Han kommer formentlig til at vente længe på svar.

Ulven har været fraværende fra den danske natur meget længe, fordi den er farlig for dyr og mennesker. I århundreder blev den bekæmpet. Christian IV skrev endda ulven ind i en lov. Den sidste danske ulv menes skudt i 1813 uden for Skive. Men nu er den tilbage, fordi Naturstyrelsen under Miljøministeriet i København har fundet, at det var en god idé. Det giver i sig selv skyts til debatten om, at der ofte er for langt mellem dem, der træffer beslutningerne bag de trygge skriveborde, og dem, det går ud over i den anden ende.

De første ulve viste sig igen for ca. fem år siden. EU-Kommissionen var blevet mobiliseret, og der blev formuleret en ambition om, at ulven ville bidrage fint til at forøge »biodiversiteten« i den danske natur – en slags sesamord, der lyder ideelt, men som altså kan trække alvorlige konsekvenser med sig for almindelige mennesker ude i det virkelige liv. Er det andet end et teoretisk mål i sig selv?

Selv om der formentlig kun er tale om et mindre antal ulve, der i dag strejfer frit omkring, er der allerede mange meldinger om utryghed, overfald på andre dyr og almindelig forundring over, hvorfor danskere, der lever midt i naturen, pludselig skal belemres med denne ekstra udfordring. Hvem har bedt om det? Ét er, at det for embedsmænd og lobbygrupper kan være et interessant projekt at få ulven tilbage. Noget andet, at det har en pris for dem, der bor derude med børn og dyr: Landmænd har måttet sætte hegn op. Der er meldt om flere angreb på dyr. Indbyggere på landet er nervøse for deres børn. Mange fortæller, at de ikke længere færdes så ubekymret i naturen. Men disse konsekvenser er i debatten på forunderlig vis underordnet selve den verdensfjerne ambition om, at naturen bør have førsteprioritet.

Ulvens tilbagekomst minder om dengang, f.eks. bæveren blev sat ud i naturen igen. Det var også et projekt, der var udtænkt på sikker afstand, og hvor man aldrig fik besvaret spørgsmålet om nytteværdien. En romantisk forestilling om, at naturens tilstand bør rulles tilbage til en »vildere« fortid, trives uden tvivl i brede kredse i de store byer, hvor man selv fortrinsvis har et teoretisk forhold til naturen, som man især færdes i i fritiden.

Men det er faktisk mennesker, der bor og lever derude, og selv om det foregår langt fra storbyens stenbro, hvor beslutningerne tages, så bør der alligevel være en grænse. Man behøver vist blot at forestille sig, at der en dag viser sig en selv nok så sød Disney-agtig ulveunge i Dyrehaven nord for København. Så får piben hurtigt en anden lyd, skal et forsigtigt tip lyde herfra.

Ulven indgår i det, der har udviklet sig til en kulturkamp mellem land og by; mellem dem, der selv lever i og med naturen, og dem, der gør naturen derude på landet, hvor storken stadig helst skal gå og snakke egyptisk som hos H.C. Andersen – og ulven nu også helst løbe frit omkring – til en del af et større politisk opgør. I den kamp handler det også om at vise, hvem der bestemmer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.