Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Et burkaforbud er et svaghedstegn

Det åbne danske samfund skal møde udfordringen ved at stå fast på egne værdier.

Nu skal det være med et forbud mod at gå med burka på gaden. Regeringen meldes på vej med et såkaldt tildækningsforbud, og allerede denne betegnelse er et forvarsel om, hvor svært det bliver at håndhæve i den virkelige verden.

Justitsministeriets jurister har for længst afgjort, at man ikke kan lovgive specifikt mod burka og niqab. Det vil være et indgreb i religionsfriheden. Næh, hvis disse entydigt kvindeundertrykkende gevandter skal forbydes, så skal vi have det hele med: julemænd med kunstigt skæg, masker til fastelavn, elefanthuer i vinterkulden.

Og dermed er debatten allerede kørt ud i det absurde. Der er faktisk ingen ende på komikken; desværre på en dybt tragisk baggrund. Flere både borgerlige og socialdemokratiske politikere har sagt det rigtigt: Ja, der kommer et forbud mod tildækning af alle slags, men det vil kun blive håndhævet over for en burkaklædt kvinde. Hvem tror, at betjenten på Nørrebro vil gribe fat i en cyklist med et halstørklæde for underansigtet? Politiet er vant til at operere i hajfyldt og værdipolitisk sprængfarligt farvand. Det vil selvfølgelig også ske her – og tak for det.

Selve forbuddet mod burka (som det reelt er) er der stadigvæk grund til at advare imod. Folk må i et frit samfund gå klædt, som de vil, hvis det i øvrigt ikke strider mod paragraffer om sømmelighed m.m. i det offentlige rum. Men det er samtidig oplagt, at det kan have sin meget klare pris at insistere på, at en kvinde skal gå i burka; hun vælger det formentlig sjældent selv. Iført burka er det umuligt at varetage et almindeligt job i Danmark. Det er umuligt at komme igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Det er umuligt at bevæge sig tvangfrit blandt andre mennesker. At bære burka opfattes af mange som en ideologisk krigserklæring. Kort sagt: Det er i hvert fald ikke burkabæreren, der bidrager til de mange gode ønsker om bedre integration.

Det har dermed mange omkostninger at gå med burka. Den vigtigste vil være, at man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket koster offentlige ydelser. Det åbne samfund skal så blot huske at håndhæve disse helt nødvendige sanktioner. Den, der insisterer på at gå med burka i et samfund som det danske, hvor vi normalt møder hinanden med åbent visir og tilgængelig ansigtsmimik, gør det også meget lettere at gå videre med en debat om, hvorvidt f.eks. det muslimske tørklæde skal forbydes i offentlige institutioner og i offentlige hverv, som det f.eks. er sket i Frankrig.

I en tid, hvor alle sejl sættes til for at bekæmpe parallelsamfund, er det ikke unaturligt med en debat om et burkaforbud. Burkaen er et frontalangreb på klassiske danske frihedsrettigheder og forestillingen om lighed mellem kønnene. Den er også et angreb på individets ret til at vælge sin egen livsbane, foruden at burkaen underminerer idealet om, at man i en tillidsbaseret kultur kan se hinandens ansigter.

Men med et forbud udstiller det åbne samfund blot sin egen afmagt og sin egen manglende tro på, at de liberale frihedsrettigheder – foruden det gode argument – i sidste ende vil sejre. Et forbud er først og fremmest symbolpolitik, som skal demonstrere politisk handlekraft. De kvinder, der tvinges til at bære burka, vil nu slet ikke kunne bevæge sig ud i det fri. De tvinges fremover til at holde sig hjemme.

Hele debatten vidner om det voksende pres, som det danske samfund i disse år er under på grund af indvandringen fra meget fremmedartede kulturer. Men det pres skal modgås ved at stå fast på vore egne værdier; ikke ved at give køb.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.