Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Ordene er intet uden tingene

I vores iver efter at skabe innovative og projektarbejdende individer, der kan træde ud på konkurrencestatens slagmarker, glemmer mange, at for at blive succesfuld og innovativ skal man altså have sit fundament af viden i orden. Man skal vide ting. Man skal forstå.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

I folkeskolen fylder ordene meget. Da Emma og William og alle de andre børn indledte deres skoleliv her for nogle måneder siden, så var ABC det første, de mødte. I de små klasser får eleverne vigtig grundviden om, hvordan bogstaver bliver til ord, som senere bliver til sætninger. Det er med god grund. At kunne læse og skrive er helt fundamentalt for alt andet, man senere skal lære i skolen og i livet. Men når eleverne bliver lidt ældre, er der et stort fokus på kommunikation og formidling – og det indgår også i læringsmålene for 7.-9. klasse, at eleverne skal kunne formidle f.eks. naturfag ved brug af egnede medier, og de skal lære metoder til at formidle deres viden. Det er jo sådan set fint nok, at man kan lave en flot Powerpoint-præsentation og er dygtig til at tale for sig, men det må bare aldrig blive det primære. Formidling og kommunikation er ikke meget værd, hvis ikke man har noget bagvedliggende viden at formidle.

Op gennem 70’erne vandt det tværfaglige og problemorienterede projektarbejde indpas i skolen. Og det skete desværre på bekostning af de enkeltfaglige kundskaber. I dag skal eleverne være innovative, de skal kunne diskutere, arbejde projektorienteret og tværfagligt og være omstillingsparate, fleksible og kritiske, og undervisningen skal være anvendelsesorienteret. Og i vores iver efter at skabe innovative og projektarbejdende individer, der kan træde ud på konkurrencestatens slagmarker, glemmer mange, at for at blive succesfuld og innovativ skal man altså have sit fundament af viden i orden. Man skal vide ting. Man skal forstå.

Det kan man ikke google sig til. Bevares, man kan godt google sig kongerækken eller pi eller det kemiske symbol for ilt. Men det gør jo blot en i stand til at videreformidle den viden, ikke at forstå den eller bruge den.

Det nytter ikke noget, hvis ikke eleverne har fingrene nede i ”tingene”. Der skal et fundament under tagkonstruktionen. De kemiske symboler er en uundværlig nøgle til at forstå, hvad plastic består af, eller hvad der sker, når man blander forskellige væsker. Og hvis man skal have mere end blot underholdning ud af at besøge et rensningsanlæg, så kræver det, at man har konkret viden og det faglige link med sig fra klasseværelset. Man skal vide, hvad organiske affaldsstoffer som fedt og protein er, og hvad der sker, når giftstoffer som tungmetaller ender i kloakken. Det er viden, man kan bruge. Viden, man har brugt tid på at tilegne sig. Det er viden, som giver en et vigtig afsæt for at få succes med det, man laver videre i sit liv.

Det er helt forkert at sige, at basal grundviden ikke kan bruges til noget. For viden er magt.

Derfor bekymrede det os også, da en skoleleder i august fortalte, at de udelukkende vil arbejde med tværfaglige projekter på deres skole. Skolelederen begrundede det med, at der ikke er brug for medarbejdere, der kan kongerækken udenad, eller som kan løse andengradsligninger – for undervisningen skal kunne bruges til noget. Det er en farlig vej at gå ud ad. For det første går skoleelever blot i skole for deres egen skyld. Dygtige lærere skal ikke gøre eleverne i skolen ”arbejdsmarkedsparate”, men undervise eleverne, så de kan forstå verden omkring dem. For det andet er det helt forkert at sige, at basal grundviden ikke kan bruges til noget. For viden er magt. Tag f.eks. en succesfuld erhvervsmand som Haldor Topsøe. Han havde en dyb viden om fysik og kemi, og på den bund af viden byggede og skabte han sin succes og startede en virksomhed, som den dag i dag er én af verdens førende inden for heterogen katalyse.

Men hvordan styrker vi så de basale kundskaber og den vigtige viden i skolen? Det gør vi blandt andet ved at lade både naturfag, teknologi og de praktiske fag spille en større rolle i folkeskolen. Når Emma og William afslutter 9. klasse, har de haft knap 4.000 timer i de humanistiske fag som dansk og sprog, de har haft knap 2.200 timer i naturfag som f.eks. matematik og biologi og endelig knap 1.600 timer i de praktisk-musiske fag.

Regeringen er på trapperne med en national naturvidenskabsstrategi, som skal styrke den naturvidenskabelige almendannelse og øge interessen for naturvidenskab blandt børn og unge. Det er vores ambition, at naturfag, praksisfaglighed og teknologi skal stå stærkere i skolen og i uddannelserne.

Teknologi fylder på den måde, at mange kommuner har indkøbt iPads og andet digitalt udstyr. Men kun få skoler underviser i kodning og algoritmer – altså den bagvedliggende viden, der gør eleverne i stand til at skabe fremfor kun at forbruge teknologi. Undervisningsministeriet har sat gang i et forsøg med valgfaget ”Teknologiforståelse” i folkeskolens udskolingsklasser. Og 13 skoler er med i forsøget og udbyder faget i dette skoleår.

Det skal give os nogle erfaringer med, hvordan vi kan arbejde med teknologiforståelse i skolen, og hvordan vi kommer ned under overfladen.

Så et målrettet fokus på at styrke naturfag og teknologi er en af de veje, vi skal gå i arbejdet med at styrke dannelsen og kundskabstilegnelsen i folkeskolen.

Vi kan se på justeringer inden for den nuværende fagrække, eller om vi måske ligefrem skal have et nyt, obligatorisk fag i teknologiforståelse. Det er perspektiver, som er vigtige for regeringen, og som vi vil drøfte med forligskredsen.

Men i regeringen har vi også et ønske om at udvide fokus i folkeskolen og udbrede og ophøje de praktiske fag.

Vi skal tage alle fag alvorligt. Fag som billedkunst, musik og håndværk og design er på skemaet i de mindre klasser, men er stort set fraværende i udskolingen. Der er ikke et tilstrækkeligt fokus på at dyrke de særlige kompetencer og færdigheder, det kræver at blive en dygtig murer, møbelsnedker eller maskinmester. Det giver en skævvridning. For elever med kloge hænder skal mødes af lige så målrettet undervisning som de mere boglige elever. Tallene taler jo også sit tydelige sprog: 74 pct. af eleverne søger mod gymnasiet efter endt skolegang. Og en af forklaringerne på det skal hentes i, at den danske folkeskole som nævnt har et meget stort fokus på ordene og ikke så meget på tingene. Socialdemokraten Morten Ryom startede selv på gymnasiet, men droppede ud og blev siden jord- og betonarbejder. Og han spidder problemstillingen meget godt, når han taler om, at der er meget for ”Boglige Bob” og ikke så meget for ”Faglige Finn” i folkeskolen. Det er obligatorisk, at man lærer at tale for sig, at formidle og fortælle, men det er ikke en del af pensum, at alle skal lære at skifte en vandlås og vide, hvad der sker, når man tænder for vandhanen, eller at man forstår basale mekaniske principper.

Der skal nogle strukturelle ændringer til, hvis vi vil styrke de praksisfaglige fag. Alle elever i 8. klasse får foretaget en uddannelsesparathedsvurdering (UPV), som vurderer elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Men elevernes praktiske kompetencer har ikke fyldt særlig meget hidtil. Derfor har regeringen sammen med DF indgået en aftale om at udvide UPV’en med en praksisfaglig dimension, så eleverne fremover også vil blive vurderet i forhold til praksisfaglighed. Det er et godt skridt på vejen. Men det er klart, at når de praktiske fag skal have et løft, så kræver det både en opprioritering af fagene og af undervisernes kompetencer. Der er simpelthen behov for lærere, der konkret og hands on kan lære eleverne om vandlåsen og drejebænken. Det kræver, at vi tænker os grundigt om i forhold til, hvordan fagene skrues sammen og vægtes i forhold til hinanden.

I sidste ende handler det jo om, hvilket land vi vil have i fremtiden. Børn og unge, der får dyb indsigt i naturen, teknologi og energi – og ikke bare den store, brede fortælling om klimaforandringer eller bæredygtighed – får også mange flere muligheder og en større frihed i deres liv. Og de får bedre forudsætninger for at løse problemer, de vil møde i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi får en diskussion af fagene og deres indhold i folkeskolen.

Hvad enten det er forståelse af molekyler, nedbrydning af plastic eller viden om materialer som træ og jern eller kemien bag madlavning, så er det vigtig viden for alle at have – uanset hvad de skal være, når de bliver voksne. Vi skal dyrke og styrke den basale, bagvedliggende viden. Sådan en grundviden om, hvordan tingene virker, og hvad de består af – det skal være den røde tråd i folkeskolen. Eleverne skal kende byggeklodserne og deres farver og funktioner. Så er det nemlig meget nemmere at bygge netop det hus, man drømmer om.

Vi ønsker et samfund, der kan genopfinde sig selv – i en balance mellem tingene og ordene.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Der blev også stillet mange krav, da vi var unge – men vi blev ikke forstyrret af smartphones
Kåre Lauring
Måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Martin Ågerup pjatter videre

Morten Uhrskov Jensen
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data.

Blog: Trump har ret – vi bør tage os sammen

Anders Vistisen
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her