Vi er i utakt med naturen

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

»Something is rotten in the state of Denmark« igen-igen.

Det må være svært for sundhedspersonale og ernæringseksperter at skulle betvivle egen lærdom, som de nu i over 40 år har anbefalet danskerne at følge. Som autoriserede fagfolk har de samvittighedsfuldt og overbevist fulgt både kostråd og vejledninger, som sundhedsmyndighederne har udformet efter datidens bedste viden på området. Og selvfølgelig skal de holde fast i disse kostråd for ikke at miste deres autorisation. Men de skal også være klar til at ændre deres indlærte opfattelser, ligesom sundhedsmyndighederne bør have mod til at indrømme fejl, når det viser sig, at noget er galt.

Indledningens citat fra Shakespeares Hamlet bliver flittigt brugt, når noget ikke ser så godt ud i Danmark, hvad enten det er finansielt, politisk eller noget andet oppe i tiden. ”State of Denmark” hentyder oprindeligt til ”Riget Danmark”, men kan også oversættes som ”tilstanden”. I dag er den mest bekymrende ”tilstand” nok det voldsomt stigende antal overvægtige og fede, det stigende antal sygdomsramte danskere (psykisk og fysisk) og de stigende udgifter til behandling og medicinering.

Befolkningen, kommende generationer og deres sundhed tages som gidsler, imens eksperter og guruer skændes om den ene bevisførelse efter den anden for en sund og nærende kost. Det bedste ville nok være, hvis man lige trådte et skridt tilbage og betragtede den mest logiske sammenhæng mellem kost og sundhed. Nemlig den, der handler om, at vi som mennesker er et direkte produkt af det evolutionære samspil mellem naturens rigdom af fødevarer og menneskets udvikling. Det er naturens udbud af autentiske råvarer, der har skabt den bedste udgave af homo sapiens, og hvis arten homo sapiens skal stortrives, skal den ernære sig ved netop de fødevarer, som naturen kan tilbyde – og dét uanset tidsalder.

Menneskets modermælk har en skiftende fedtprocent på mellem 2 og 8 pct. i løbet af en enkelt amning, og vi er formentlig alle enige om, at modermælk er den bedste fødevare at give et spædbarn både i dag og for 500.000 år siden.

Til sammenligning har almindelig dansk sødmælk på karton 3,5 pct. fedt, men sundhedsmyndighederne anbefaler alligevel mælkevarer med under 0,7 pct. fedt – også til børn i voksealderen.

Det er ulogisk og useriøst at påstå, at en oprindelig og autentisk fødevare som f.eks. mættet fedt i animalske produkter, skulle være årsag til moderne sygdomme, som har eskaleret i de seneste blot 50 år. Hvis vi oprindeligt for hundredtusindvis af år tilbage ikke kunne tåle mættet fedt, så ville vi være uddøde for længst. Der behøves ikke langvarige studier for at sandsynliggøre dén logiske sammenhæng.

Oprindeligt har mennesket ernæret sig ved den komplette fødevare, og intet er gået til spilde. Hele råvaren er så vidt muligt fortæret, hvorved balancen mellem de forskellige næringsstoffer i råvaren har været optimal for mennesket. Eller mere korrekt vendt: mennesket har tilpasset sig optimalt i den balance, der er imellem de forskellige næringsstoffer i naturens råvarer. Det betyder, at når vi kun spiser kødkvægets muskelmasse, bøffen, så får vi ikke vores næringsstoffer i den korrekte balance. Vi spiser en forarmet udgave af kødkvæget, når vi ikke også får den afpassede mængde fedt og indmad. Vi drikker også i dag hellere æblejuice af seks æbler end spiser ét helt æble. Også her mister vi noget af helheden for sundheden, fordi det skal være nemt, og det kan kroppen ikke tåle i længden.

Mennesket er oprindeligt tilpasset det udbud af råvarer, der følger årstiden. I vores tempererede zone er der om efteråret en overflod af frugt og bær, som bidrager til at øge kropsvægten og lægge et isolerende lag af fedt i underhuden og mellem muskelfibrene. Så er der lidt polstring imod den kolde vinter og oplagret energi til knappe tider.

Men i dagens Danmark og stadig i henhold til sundhedsmyndighedernes kostråd indtager danskerne forædlet frugt både morgen, middag, eftermiddag og aften alle dage året rundt i forventning om en vinter, der aldrig kommer.

Så tror da pokker, at folk bliver overvægtige. At der desuden er sket en unaturlig manipulering af f.eks. appelsiner, så de er både store, saftige, sukkerfyldte og orange, men ikke indeholder et eneste gram C-vitamin, understøtter blot, at vi som velfærdssamfund er ude på et skråplan. I det hele taget findes der efterhånden mange forarmede fødevarer i supermarkederne.

Og at der også er en overvægt af industrifremstillede fødevarer på hylderne fyldt med alskens artsfremmede produkter, bidrager ikke til folkesundhed og trivsel.

I dag er det sådan, at de oprindelige folkeslag, som stadig lever af autentiske råvarer og under naturens orden, er fysisk og psykisk sundere, end vi er i den moderne verden, og de lever længere. Så hvem mon overlever i længden?

Der skrives og udgives mange bøger baseret på årtiers gamle formodninger, men det gør ikke den pågældende viden mere sand. For hver dag, der går, bliver vi klogere på tingenes tilstand, og både eksperter og menigmand skal kunne formå at ændre deres indgroede opfattelser i nogenlunde samme takt for ikke at halte bagefter og gøre mere skade end gavn. Hvor længe var den katolske kirke om at acceptere, at jorden ikke var flad men rund?

Det varede generationer, før alle havde indset den kendsgerning og turde sejle ud på de syv verdenshave uden frygt for at falde ud over kanten.

Det er egentlig ikke så mærkeligt, at danskernes sundhed er for nedadgående.

Sundhedsmyndighedernes kostråd er det fyrtårn, menigmand har som pejlemærke, men menigmand bliver stadigt mere syg. Sundhedspersonale og ernæringseksperter bør tage skyklapperne af og kigge lidt bagud og til siderne og erkende, at der er noget, der ikke har virket. Og det kan ikke gå hurtigt nok at få ændret kostrådene hen til en naturlig og autentisk kost for os mennesker, nemlig: verdens ældste og længstvarende ”modediæt”.