Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Mindre Bornholm i Folkemødet

Magten skal møde folket i en uformel demokratisk ramme. Det er tanken bag Folkemødet på Bornholm. Men det er en illusion. Hvor længe mon Folkemødet kan forblive folkeligt?

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Folkemødejomfru. Det er blevet et nyt ord i min ordbog, og sådan én er jeg åbenbart, har jeg erfaret efter at have talt med garvede folkemødedeltagere.

Det interessante er, at det overhovedet findes som begreb. Altså at Folkemødet er blevet så stærk en institution i den danske bevidsthed, at man simpelthen kan begrebsliggøres som novice, hvis man ikke har været med til det endnu. Læs: Folkemødet er noget, som alle på et eller andet tidspunkt bør være med til.

Det er faktisk godt gået af et møde, der startede med 10.000 deltagere og 235 arrangementer for blot seks år siden, og som i fjor havde over 100.000 deltagere og flere end 2.300 arrangementer. Det siger noget om den pr-værdi, som mødet har formået at skabe om sig selv.

Der er gået hype i ikke blot at deltage, men især også at optræde på mødet, og hvis man er inden for politik, organisationer, samfundsforhold og kommunikation, er man noget af en pinlig særling, hvis man ikke allerede har deltaget to gange.

For et arrangement, der ikke blot løber over flere dage, men som også kræver en større logistisk indsats, må det være noget nær et drømmescenario at være så ufravigeligt.

Udfordringen er dog ikke længere vækst, men derimod at fastholde coolfaktoren. Mødets friske amatøratmosfære, der var baseret på en slags pionerånd og præget af gensidig nysgerrighed og ønske om åben debat, er nemlig begyndt at få træthedsskjolder. Problemet er, at mødet er begyndt at blive for professionelt.

Ordet folkemøde giver løfter om, at det er det uformelle, folkelige, festlige og spontane der styrer, og heri ligger også, at setuppet er autentisk og ægte – og dermed troværdigt.

Det handler om, at mennesker mødes i en utvungen opsætning, der skaber grobund for ægte nysgerrighed og udveksling af synspunkter, kulturer og værdier.

Med tanke for K.E. Løgstrups geniale definition af demokrati, nemlig at det er skikkelig uenighed, er Folkemødet et enestående tiltag, for her kan vi møde mennesketbag politikeren, toplederen eller den kendte og høre dem udveksle skikkelig uenighed, der kan gøre os alle mere oplyste og nysgerrige på hinanden og samfundet.

Debatter er der nok af, og politikere optræder i lyst tøj med større halsåbninger end normalt, mens diverse topledere eller kommunikationskoryfæer flyder rundt i poloer og chinos, for at signalere en mindre hierarkisk og mere åben tilgang til folket og debatten, i et forsøg på at nedbryde den synlige magtbase, som de alligevel taler ud fra.

Illusionen, der ønskes skabt, er, at det lige her på øen ikke er professionalismen, der er i højsædet, men derimod mellemfolkeligheden. Med initiativtageren Bertel Haarders ord må det gerne være: »En politisk Roskilde Festival med mindre øl og mere snak«.

Problemet er, at Folkemødet bliver stadig mere Christiansborg, K-forum og VL-X og mindre Bornholm, fordi det nu er blevet en magtinstans, som alle meningsdannere gerne vil være tæt på.

Det skaber det paradoks, som til alle tider har været magtens og folkets paradoks, nemlig at få magten til at fremstå tilpas amatøragtig, så den virker ægte, original, uforfalsket og autentisk, og sådan at jeg kan identificere mig med magtmennesket bag rollen eller funktionen ud fra en forestilling om, at når jeg har adgang til hendes eller hans inderste tanker og følelser, ved jeg også, hvem det ægte menneske i virkeligheden er. Og så kan jeg stole på vedkommende.

Samtidig har det moderne menneske aldrig selv været så professionaliseret i sin egen identitet og tilværelse, som vi er i dag, og såkaldt almindelige mennesker benytter i et væk (efter)uddannelse, coaches, terapeuter, stylister, personlige trænere, kostvejledere, lektiehjælp, hundeluftere og meget mere, og der er faktisk ikke meget tilbage i livet, som man ikke kan hente professionel hjælp til at få fikset, eller selv blive uddannet i.

Samfundets A- og B-hold bliver ofte koblet op på temaer som uddannelse, økonomi, geografi osv., men måske findes den største skillelinje i befolkningen mellem dem, der har en professionel tilgang til sig selv og deres liv, dvs. altid finder enten viden eller personer, der kan hjælpe med at løse deres problem eller øge deres potentiale, og så dem, der selv forsøger at løse deres egne problemer, og som ikke har ambitioner om konstant udvikling og optimering.

Folkemødets styrke er, at det giver mulighed for en udveksling uden for den normale ramme mellem politikere, samfundsaktører og folket, men efter blot seks år og massiv succes er dets største demokratiske opgave nu at bibeholde den sammensatte ånd af uskyld, løssluppenhed, nysgerrighed og åbenhed.

Vi vil gerne værne om vores demokrati som et folkevælde, men når en stadig større del af folket bliver til professionelle borgere, og den anden del slet ikke tager del i demokratiet, er demokratiet så ved at blive afløst af en form for udvidet meritokrati?

Og kunne folkemødet i virkeligheden kaldes for professionsmødet for de professionelle, mens de andre bare holder en folkefest med øl, musik og hygge?

Emilia van Hauen er kultursociolog, foredragsholder og forfatter. Har senest udgivet bestselleren “Ladycool. Dit køn er en styrke – brug det”. Hun optræder fredag den 17. juni i Grundtvigteltet for Cura tænketank, hvor hun taler om generationerne Y&Z.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.