Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Dansk balancegang i Arktis

Ukraine-krisen har forandret det politiske spil i Arktis. Danmark bør fortsætte den samarbejdende kurs i det høje nord, men samtidig overveje, hvordan man vil reagere, hvis Rusland skifter kurs, mener kronikøren. Han er en af talerne ved konferencen ”Sikkerhed og styring i det globaliserede Arktis”, som afholdes i dag og i morgen på Aarhus Universitet.

Illustration: Rasmus S. Høyer

Ruslands invasion af Krim og de fortsatte kampe og spændinger i det østlige Ukraine har ikke bare konsekvenser for ukrainerne, der kæmper for at få deres stat til at hænge sammen.

Ukraine-krisen har også udfordret samarbejdet mellem Rusland og de vestlige stater i Arktis (Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA) og skabt et behov for, at Danmark gentænker, hvordan man kan forebygge og reagere på et russisk kursskifte.

Debat: International debat: Russiske høge vil helst have fred i Arktis

I Arktis kan man også mærke, at forholdet mellem Rusland og Vesten er kølnet, selvom konsekvenserne er mere beskedne end i andre regioner. De arktiske stater har gennem mange år samarbejdet om en lang række emner, bl.a. de regionale grænser, miljøbeskyttelse, sejladssikkerhed og økonomisk udvikling.

Dette samarbejde gør det nemmere at skabe nye økonomiske muligheder i det ellers øde område og har været en stor gevinst for Danmark og Grønland. Danmarks politik har derfor fokuseret på at bevare og udbygge det regionale samarbejde. Der er kommet flere spændinger i forholdet mellem Rusland og de øvrige arktiske stater siden Ukraine-krisen begyndte i februar 2014. F.eks. blev den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, væk fra forårets vigtige udenrigsministermøde i Arktisk Råd, hvor landene skulle diskutere de større retningslinjer for regionen. Ruslands miljøminister deltog i stedet.

Aarhus bliver vært for internationalt rekordbesøg

Et par dage forinden skabte Ruslands vicepremierminister Dmitri Rogozin røre, da han udnyttede et smuthul i Svalbardtraktaten fra 1920 til at rejse til den norske øgruppe Svalbard, selvom han er forment adgang til Norge som led i Vestens sanktioner.

Canada og USA har boykottet et såkaldt task force-møde i Arktisk Råd, fordi det skulle afholdes i Rusland. De vestlige sanktioner forbyder industrielt samarbejde med russiske energifirmaer i Arktis og gør det altså meget vanskeligere at udnytte de store olie- og gasforekomster, der findes i havene nord for Rusland.

Selvom krisen gør samarbejdet i Arktis vanskeligere, bør man ikke male fanden på væggen. Moskva har generelt været tilbageholdende i det høje nord og i stedet forbeholdt sin afstraffelse af Vesten til Ukraine, Baltikum, Østersøen og Sortehavet.

Danmarks arktispolitik har stadig fast is under fødderne, men man bør være klar til at reagere, hvis isen knækker.

Tænketanken European Leadership Network har kortlagt alle alvorlige episoder mellem Rusland og Vesten udenfor Ukraine i krisens første år, og kun én af 16 episoder foregik i Arktis og var rettet mod et litauisk fiskefartøj. Mens antallet af russiske militærflyvninger ved de baltiske staters grænser er eksploderet, har der kun været en lille stigning i Arktis.

Selvom det diplomatiske samarbejde ikke længere er helt uden problemer, strækker Rusland sig ofte langt for at bevare samarbejdet.

For at undgå, at USA og Canada boykottede flere møder, accepterede Moskva f.eks., at fremtidige møder bliver holdt udenfor Rusland. På samme måde har Rusland accepteret, at FN behandler det enorme danske krav på en stor bid af den arktiske havbund omkring Nordpolen. Man bør ikke lægge for meget i at Rusland har opbygget nye baser og investeret i nye skibe i Arktis.

De fleste af disse investeringer var planlagt før krisen og skyldes snarere, at Ruslands Nordflåde er blevet negligeret siden afslutningen på Den Kolde Krig og har brug for moderniseringer.

Man skal dog ikke forledes til at tro, at Ruslands tilbageholdenhed i det høje nord skyldes godmodighed. Rusland har meget vigtige interesser i Arktis, som Moskva kun kan udnytte med Vestens hjælp.

Selvom Rusland har en økonomisk interesse i arktisk samarbejde, kan Kreml godt vurdere, at man kan opnå politiske fordele ved at slå ind på en mere konfrontationssøgende kurs.

De arktiske have nord for Rusland indeholder som nævnt store forekomster af olie og gas, som Rusland skal bruge til at finansiere militære og politiske eventyr i fremtiden. Russiske firmaer mangler penge og viden om arktisk olie- og gasudvinding og er derfor afhængig af vestlige firmaer som Exxon-Mobil, Statoil, Eni, Halliburton og Schlumberger.

Rusland står altså til at vinde på det arktiske samarbejde, og det er derfor, at Moskva ønsker at isolere regionen fra Ukraine-krisen.

De russiske interesser i Arktis må dog ikke blive en sovepude for Vesten. Den seneste måneds begivenheder i Syrien har vist, at Rusland forsøger at ryste Vesten ved at foretage uforudsigelige træk. Selvom Rusland har en økonomisk interesse i arktisk samarbejde, kan Kreml godt vurdere, at man kan opnå politiske fordele ved at slå ind på en mere konfrontationssøgende kurs.

Rusland kan f.eks. begynde at opbringe fiskefartøjer fra de andre arktiske stater, gøre det vanskeligt at få afklaret Danmarks krav på Nordpolen eller øge sine militære flyvninger i Arktis.

Vestens sanktioner, der som sagt specifikt forbyder vestlige firmaer at bidrage til olie- og gasudvinding i det russiske Arktis, er langsomt med til at skubbe Rusland væk fra den samarbejdende kurs. Hvis Kreml ikke længere kan få støtte til at udnytte sine arktiske energiressourcer, har Rusland også mindre grund til at samarbejde i det høje nord.

Danmark bør fortsætte sin samarbejdende kurs, selvom man står overfor en forandret politisk situation i det høje nord.

Praktisk samarbejde er særligt vigtigt i en politisk betændt situation som den nuværende, da det gør det nemmere at kommunikere med modparten og derfor kan hjælpe til at undgå, at misforståelser fører til en unødvendig konflikt.

Danmark har meget at tabe, hvis Ukraine-konflikten bevæger sig nordpå og bør derfor fortsætte sin hidtidige politik, der søger at bevare og udbygge samarbejdet. Omvendt bør Danmark dog ikke blive for hengiven og tilbageholdende overfor Rusland.

Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske interesse er at holde sammen på Nato-alliancen, og det kræver, at man fortsat viser Rusland, at man står sammen med sine allierede i Østeuropa, og at Moskva ikke ustraffet kan blande sig i andre landes affærer, som det er sket i Ukraine.

Samtidig er det dog også vigtigt, at Danmark er forberedt på et eventuelt russisk kursskifte i Arktis. Russiske militærfly kan f.eks. krænke grønlandsk luftrum, og russiske ubåde kan lade sig spotte nær bebyggelser i Grønland og dermed så tvivl om rigsfællesskabets suverænitet over Grønland.

Danmark kan allerede i dag overveje, hvordan danske kampfly og skibe kan operere i Arktis, og, måske vigtigere endnu, hvordan Danmarks allierede kan bidrage til forsvaret af Grønland.

Danmark kan desuden lægge en strategi for, hvordan andre Nato-lande kan overbevises om, at Nato skal inddrages i Arktis.

Man skal være varsom med at gå for langt i disse forberedelser, da Rusland kan misforstå danske forberedelser som en eskalering, som skal besvares med yderligere aktivitet i det høje nord.

På den måde kan man komme til at skabe den virkelighed, man gerne ville undgå, og dermed underminere den danske samarbejdsorienterede politik. Den danske kurs fremover bør altså være en balancegang, hvor der lægges mest vægt på samarbejdet, men hvor man er forberedt på det værste.

Danmarks arktispolitik har stadig fast is under fødderne, men man bør være klar til at reagere, hvis isen knækker.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Trump har ret – vi bør tage os sammen

Anders Vistisen
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret.

Blog: Martin Ågerup ser muslimer uden at se islam

Mikael Jalving
Kultur og islam stikker dybere end til et juridisk eller filosofisk spørgsmål om skyld og ansvar. Kulturer spørger ikke om lov.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her