Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Russiske høge vil helst have fred i Arktis

Ifølge FE’s risikovurdering, der udkom i sidste uge, vil Rusland i de kommende år udgøre en »betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten, Nato og Danmark«. Putins Rusland er her og der og alle vegne. Rusland har vist en stigende villighed – og evne – til at anvende militær magt i sin udenrigspolitik både i Europa og i Mellemøsten. Er Arktis den næste region, hvor Putin vil bruge sin stigende militære magt til at tromle russiske interesser igennem? Her er tre grunde til, at det ikke er tilfældet.

For det første er der ikke meget at komme efter. Der er ikke rigtig nogen grund til, at Rusland skal annektere noget i Arktis. De har det meste allerede. De arktiske dele af Rusland er således afgørende for den russiske økonomi. Omkring 20 pct. af Ruslands bnp produceres på russisk sø- eller landterritorium nord for polarcirklen, og den russiske stat har nok at gøre med at sikre, reinvestere i og udvikle den omfattende infrastruktur, der er nødvendig for at udnytte de eksisterende olie- og naturgasreserver, som Ruslands økonomi er helt afhængig af.

Så er der de endnu ikke realiserede ressourcer. Ifølge USA’s svar på Geus befinder ca. 30 pct. af verdens uopdagede gasreserver og 13 pct. af olien sig nord for polarcirklen. Rusland har imidlertid allerede retten til langt det meste af de forventede reserver, idet ressourcerne netop befinder sig på russisk territorium – ikke på Nordpolen.

Derfor, og for det andet, anses Arktis af Rusland, med premierminister Medvedevs ord, som landets »ressourcebase for det 21. århundrede«. Og Rusland har en plan for at udnytte den ressourcebase.

Planen har to dimensioner. Den ene handler om udvinding af de mange naturressourcer. Den anden handler om at udvikle Nordøstpassagen til at blive et reelt alternativ til Suezkanalen. Hvorvidt Rusland har økonomisk, politisk og teknologisk kapacitet til faktisk at realisere den plan er usikkert.

Sikkert er det derimod, at en forudsætning for at udvikle russisk Arktis er regional stabilitet. Investeringslyst og økonomisk aktivitet vokser bedst i et miljø præget af politisk stabilitet, klar og ensartet regulering og forudsigelige rammevilkår. Arktiske militære eventyr vil sætte alle tre over styr.

De hensyn har indtil nu generelt afspejlet russisk politik i regionen. Men det kan jo ændre sig, og hvis Putin er noget, er det uforudsigelig. En reel frygt, som også FE delvist giver udtryk for, kunne være, at høgene i Kreml vil overtage Arktis-politikken og underminere den nuværende pragmatisme. Men det har de allerede gjort.

Det er høgene, der står bag den nuværende politik. Dmitry Rogozin, altid klar med et antivestligt tweet og en af de første til at komme på sanktionslisten efter Ruslands anneksion af Krim, er formand for den russiske Arktis-kommission, hvor Ruslands samlede Arktis-politik koordineres. Han melder op i systemet til det russiske sikkerhedsråd.

Sekretæren for sikkerhedsrådet, Nikolai Patrushev, en af Putins gamle venner fra St. Petersborg og tidligere chef for FSB (eks-KGB), er også på sanktionslisten og skarpt antivestlig i sine udtalelser. Begge har imidlertid ved flere lejligheder understreget, at et multilateralt samarbejde er en hjørnesten i Ruslands politik i Arktis. Så den pragmatiske linje er altså høgenes linje. Det er den tredje grund til, at fredelig kontinuitet frem for konfliktfyldt forandring er mest sandsynlig i Ruslands politik i Arktis.

Til det kan man jo sige, at det bare er noget, de siger. Men omvendt blev vestlige beslutningstagere skarpt kritiseret for ikke at høre efter, hvad russerne sagde om Ukraine, fordi Rusland faktisk gjorde, hvad russiske beslutningstagere havde sagt, de ville gøre. Og hvis russiske ord og handlinger fulgte hinanden i Ukraine i 2014, hvorfor så ikke i fremtidens Arktis?

Kristian Søby er vicecenterleder, seniorforsker, ph.d., Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.