Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Døden kan være det bedste valg

Når vi tør, vil og kan diskutere enden på livet med vore ældre medborgere, viser det sig, at mange har et afklaret forhold til døden og bestemt ikke ønsker at ende deres liv som en behandlingsalgoritme i respirator med smerter og brækkede ribben.

Artiklens øverste billede

Alene inden for den seneste måned har Jyllands-Posten i to artikler beskæftiget sig med hjertestartere og bragt to læserbreve om samme emne. En artikel omhandlede, at mange hjertestartere er låst inde aften/nat, og en artikel beskrev, at DSB nu vil installere hjertestartere i togene. I august var der debat om manglende hjertestartere på nogle plejehjem.

Den franske historiker Philippe Aries har kaldt den moderne død i Vesten for den forbudte død. En død, som er præget af fortrængning og tabu.

Chefkonsulent Margrethe Kähler, Ældresagen, udtalte i forbindelse med, at der ikke er hjertestartere på alle plejehjem: »I det sorte af min sjæl tænker jeg, at det er ressourcetænkning – hvis vi genopliver folk, koster det penge, for så lever de længere.«

Debatten om adgang til hjertestartere på ethvert sted og til enhver tid synes at udspringe af disse holdninger: »Lad os fortrænge, at vi alle skal dø,« og »Det må være samfundets pligt at genoplive alle efter hjertestop«, mens tilhængerne af hjertestarterne ser ud til at mene, at behandlingen er et simpelt indgreb med en høj garanti for overlevelse.

Med vores sundhedsfaglige baggrund vil vi gerne beskrive effekten af hjertestartere og samtidig belyse, hvilke forudsætninger der efter vores mening bør være opfyldt, før vi ukritisk installerer hjertestartere på ethvert plejehjem.

Et studie har vist, at 80 pct. af amerikanerne mener, at overlevelsen er mere end 50 pct. efter hjertestop, og 20 pct. tror, at der er 90 pct. chance for at forlade sygehuset i live efter et genoplivningsforsøg. Den opfattelse har de formentlig fra amerikanske tv-serier.

Tre forskere satte sig ned og gennemså to års produktion af hospitalsserierne ”Emergency room” og ”Hope”, samt 50 afsnit af ”Rescue 911”. Hver gang, der var et hjertestop i serierne, registrerede de, om ”patienten” overlevede. Det gjorde 75 pct. af skuespillerne umiddelbart, og 63 pct. forlod tilsyneladende hospitalet i live.

Danskerne kan meget vel have samme opfattelse, men de tal stemmer på ingen måde med virkeligheden.

Tal fra 2008 viste, at ca. 3.500 mennesker hvert år i Danmark blev ramt af hjertestop uden for landets hospitaler. Heraf døde 3.200, og kun 8 pct. overlevede. Det svarer til, at 10 personer om dagen rammes af hjertesto uden for hospital i Danmark, og kun én overlever.

I 2012 var overlevelsen oppe på 11,7 pct., efter at man øgede den præhospitale indsats og indførte nedkøling efter hjertestop.

Teknisk skelner man mellem to typer hjertestop.

Hjertestop med stødbar uregelmæssig rytme, hvor en hjertestarter nogle gange hjælper, og hjertestop med ikkestødbar rytme, hvor hjertet simpelthen er holdt op med at slå. Her hjælper en hjertestarter overhovedet ikke.

Hjertestop uden stødbar rytme udløses næsten altid af andre årsager end akut hjertesvigt, hvor det, at hjertet stopper, er det ultimative tegn på, at kroppens funktioner ophører. Cancer (med spredning), langvarig sygdom, almen svækkelse og vejrtrækningsbesvær eller lungebetændelser med deraf følgende iltmangel er alle hyppige årsager til den type hjertestop. Dette er netop tilstande, man hyppigt ser blandt plejehjemsbeboere, og her er prognosen for genoplivning derfor ringe.

Dødens kultur – specielt blandt ældre – ser ud til at være ændret fra en familiebegivenhed til en hospitals- og ofte en intensiv afdelingsrutine med store menneskelige omkostninger uden nødvendigvis at give et længere liv.

Overlevelse er således først og fremmest betinget af, at hjertestoppet er udløst af en stødbar hjerte-rytmeforstyrrelse, at hjertestoppet opdages med det samme, og at behandling øjeblikkeligt iværksættes. Men ved behandling med hjertestartere er det vigtigt at forstå, at apparatet kun er den mindste del af en meget omfattende behandling, som kan synes brutal. Udover det simple elektriske stød uden på brystkassen indbefatter genoplivning nemlig også hjertemassage (som hyppigt medfører brud på ribbenene). Hvis patienten herefter er bevidstløs, følger indlæggelse på en intensivafdeling, hvor patienten bedøves, lægges i respirator, og der indføres tuber og sonder (plastrør) i luftvejen, i de store blodkar og urinveje. Herudover køles patienterne nu ned til 34-36 grader i mindst 24 timer.

Når vi tør, vil og kan diskutere enden på livet med vore ældre medborgere, så viser det sig, at mange har et afklaret forhold til døden og bestemt ikke ønsker at ende deres liv som en behandlingsalgoritme i respirator med smerter og brækkede ribben.

I perioden 2008 til 2013 har Falck indbragt 23 patienter med stop af ikke stødbar type til Holbæks intensivafdeling. Disse 23 har været udsat for denne omfattende behandling, og indlæggelserne varende typisk mellem to og syv dage. Ingen af disse patienter overlevede.

Dødens kultur – specielt blandt ældre – ser ud til at være ændret fra en familiebegivenhed til en hospitals- og ofte en intensiv afdelingsrutine med store menneskelige omkostninger uden nødvendigvis at give et længere liv.

Men når vi tør, vil og kan diskutere enden på livet med vore ældre medborgere, så viser det sig, at mange har et afklaret forhold til døden og bestemt ikke ønsker at ende deres liv som en behandlingsalgoritme i respirator med smerter og brækkede ribben.

Men da vi har tabubelagt døden, vil det kræve en holdningsændring og nogle hjælpeværktøjer at ændre.

En mulig model kunne være det, man i USA kalder et polst-dokument (Physician Orders for Lifesustaining Treatment). Det handler om ved kendte sygdomstilstande at få taget stilling på forhånd, så man undgår uønskede forsøg på genoplivning.

Målgruppen for polst er svækkede og syge borgere og patienter, om hvem man ikke vil blive overrasket, hvis de dør inden for 12 måneder. Et polstdokument udfyldes efter en samtale mellem patienten (og/eller familien) og den praktiserende læge eller en behandlende sygehuslæge.

Tilstand, prognose, behandlingsmuligheder, behandlingskonsekvenser og patientens værdier og ønsker diskuteres, og sammen når man frem til en beslutning om, hvorvidt der ved forværring skal gives fuld behandling, begrænset behandling eller palliativ behandling. Polstdokumentet underskrives af den behandlingsansvarlige læge og er dermed et juridisk dokument. Det har en markant farve, ligger tilgængelig i patientens hjem og medbringes ved f.eks. sygehusbesøg. Studier fra USA viser, at polst bliver bredt anvendt og er medvirkende til, at der både bliver taget forudgående beslutninger, og at de ønsker, som patienterne har, faktisk bliver fulgt.

Det er nødvendigt, at vi bliver bedre til at tale om døden, om behandlingskonsekvenser, om palliative muligheder og om de ønsker, som beboerne har, før hjertestartere bliver et krav på vore plejehjem. Forhåbentlig kan debatten om hjertestartere på plejehjem være med til at sætte fokus på nødvendigheden heraf, og en polst-lignende model kan være et redskab, der gør det nemmere og mere legalt at komme i gang med samtalen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.