Fiskerne kan sparke gang i væksten

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Som en væsentlig del af fødevareklyngen i Danmark ser danske fiskere frem til regeringens fødevare- og landbrugspakke, der bliver fremlagt inden for de kommende uger eller måneder.

Det gør vi, fordi vi i fiskeriet har mulighed for at bidrage overordentlig meget til vækst; specielt naturligvis i de dele af Danmark, hvor fiskeriet er koncentreret, og som samtidig er karakteriseret ved mangel på nye arbejdspladser.

Fiskeriet har også et bud på, hvordan det kan ske. I 2014 dannede vi sammen med de øvrige organisationer i fiskerisektoren ”Vækstteam Fisk”. Dette vækstteam barslede med en rapport; ”Nye Rammer, Ny Vækst” i november 2014. Her er der 14 konkrete anbefalinger til at skabe vækst, og det er mit håb, at anbefalingerne vil blive taget med i regeringens fødevare- og landbrugspakke.

Der har været lidt stille omkring fiskeriet i de senere år, i hvert fald i medierne. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der intet er sket. Vi har som følge af nye forvaltningssystemer for kvoterne fået tilpasset den danske fiskeflåde, så vi har væsentlig færre fartøjer, end vi havde for 10 år siden. Der er med andre ord sket en koncentration af fiskeriet – kvoterne er samlet på færre fartøjer.

En medvirkende årsag til koncentrationen af større fiskemængder på færre fartøjer er, at prisen på fisk til fiskerne i kroner og øre stort set ikke har ændret sig i de seneste 15 år. Samtidig har vi også døjet med begrænsede kvoter – det har også resulteret i, at kvoterettighederne bliver koncentreret på færre fartøjer for at kunne have en sund økonomi.

Det har naturligvis også ført til, at nogle havne har mindre aktivitet eller slet ingen fiskeriaktivitet tilbage. Her er det klare eksempel Esbjerg, som i stedet er blevet Danmarks basishavn for andre aktiviteter som olie og gas.

Vores forvaltning og vores fiskemetoder har betydet, at Danmark nu har opnået certificering af bæredygtighed for hele 75 pct. af vores konsumfisk – det blå Marine Stewardship Council-mærke (MSC). Vi arbejder kraftigt på at få resten af vort fiskeri certificeret, også industrifiskeriet, hvor fisken forarbejdes til fiskemel og fiskeolie.

Danmark er også i front, når det gælder sporbarhed. Vi har udviklet en database, hvor vi kan følge fisken hele vejen fra fangst til forbruger – eller måske snarere fra forbrugeren, som stiller spørgsmålet: »Hvor er fisken fanget og af hvem?« tilbage til fiskekutteren, som har fanget fisken.

Det er opfattelsen blandt mange almindelige borgere, at fiskebestandene har det skidt, og at fiskekvoterne derfor bliver sat ned hvert år.

Det var også tilfældet i en årrække indtil for ca. 10 år siden. Inden for de seneste 10 år har vi set en fantastisk vækst i de allerfleste bestande i det nordøstatlantiske område, som vore fiskefarvande hører til. Det hænger naturligvis sammen med, at fiskeritrykket er blevet mindre, men i mindst lige så høj grad, at klimaforhold, næringsstoffer og ilt- og saltindhold har været på de rette niveauer for kraftig bestandsvækst.

Fisk har den dårlige vane at spise hinanden, så bestandsvækst for alle kan naturligvis ikke fortsætte, men i øjeblikket vurderer vi, at vi på bæredygtig vis kan fiske op imod 40 pct. mere af de fleste arter, bl.a. torsk og rødspætter (hvor vi lever op til de internationale miljømæssige krav om MSY – maksimalt bæredygtigt udbytte – dvs. at der kan høstes optimalt år efter år).

Hvis det skal lykkes inden for kort tid, kræver det, at vi får de biologiske undersøgelser op i gear, så biologerne ser den samme bestandsudvikling som fiskerne. Det er heldigvis ved at ske.

Så skal de biologiske analyser omsættes i en rådgivning om fiskebestandene. Det er mere krævende, for det skal gå gennem Det Internationale Havforskningsråd ICES, som er rådgiver for EU-Kommissionen. Herefter skal EU-Kommissionen stille forslag om kvoterne, som så skal vedtages af EU’s fiskeriministre. En lang og sej proces, som både kræver finansiering af forskningen, hvilket til dels er på plads gennem EU-støtte, og en kraftig politisk indsats i og over for EU-systemet. Det er nu, vi har mulighederne, så det er nu, vi skal sætte ind politisk.

Den danske fiskeflåde skal så have de økonomiske rammebetingelser for på rentabel vis at fange fisken.

Fiskevirksomhederne kan ikke som andre erhverv bygge på realkredit, fordi der ikke er mursten, som kan belånes over 30 år. Vi er fuldt og helt henvist til banklån. Banklån kan være en god ting, når bankerne smider penge i nakken til lave renter, hvis de har for mange, men når så de strammer op på kreditten og sætter renten i vejret, så bliver det vanskeligt at fastholde rentabiliteten.

I øjeblikket ser vi i fiskeriet finansieringer med renter på helt op til 12 pct. p.a. – det er der vist ikke mange andre primærerhverv, der kan ”hamle” op med.

Vi har derfor bedt skiftende regeringer om at opbygge et system med en realkreditlignende belåningsmulighed for fiskerivirksomheder. Erhvervs- og Vækstministeriet satte for cirka 1 ½ år siden en analyse i gang af finansieringen i fiskerierhvervet. Vi har til gode at se konkrete forslag og initiativer fra dette ministerium, men håber, at det må komme med i regeringens fødevare- og landbrugspakke.

Et yderligere tiltag på det økonomiske område er, at Danmark stiller større midler til rådighed fra EU’s strukturstøttefond til moderniseringer af den danske fiskeflåde. Midlerne er der, men der skal ske en politisk omprioritering. I dag er en stor del af midlerne prioriteret til vandløbsgenopretning i det, der inden regeringsskiftet hed Miljøministeriet.

Miljøministeriet og Fødevareministeriet er som bekendt nu slået sammen til Miljø- og Fødevareministeriet. Det må betyde, at det er forholdsvis nemt at omprioritere midlerne, så de i højere grad kommer fiskerisektoren til gavn.

Og hvad skal der så til, for at vi kan få sparket gang i væksten med fiskeri som drivkraft?

Vi skal have nogle større fiskekvoter.

Vi skal have nogle bedre økonomiske rammebetingelser for fiskeriet i Danmark.

Vi kan tage torskefiskeriet i Nordsøen som ét eksempel på vækstpotentialet. En positiv regulering – inden for bæredygtige rammer – af torskekvoten i Nordsøen vil give en øget omsætning for de danske fiskere svarende til 200 mio. kr. Det er kun ét af mange eksempler på, hvordan et øget råvaregrundlag kan sikre vækst – for fiskere og for følgeerhverv.

Og det er de forslag, vi vil fremføre for fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen i den løbende meningsudveksling. Vi glæder os til at høre, hvilke planer for vækst hun som nyslået minister selv har med til fiskeriet.