Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Grønland var en koloni

Spørgsmålet om, hvorvidt Grønland var en dansk koloni, volder kun besvær, fordi der ikke findes nogen fast folkeretlig definition af, hvad en koloni er.

Artiklens øverste billede
Fra det 16. århundrede og frem til Anden Verdenskrig erhvervede en lang række europæiske stater sig territorier, hvoraf nogle befandt sig meget langt væk, mens andre udvidede i nærområdet. De territorier, der lå langt fra metropolen, blev som oftest kaldt kolonier.

Thorkild Kjærgaard har på det seneste udfoldet sit argument om, at Grønland aldrig var en dansk koloni. For nylig blev Kjærgaard sekunderet af Bo Lidegaard, der argumenterer med, at Grønland aldrig havde været en koloni i »FN’s moderne forstand«.

Definitionen af begrebet koloni er kompleks, men det rykker ikke ved at Grønland var en koloni, og som sådan indgik i det danske koloniale system frem til 1953, hvor det blev indlemmet i Danmark som dansk amt.

Når spørgsmålet volder besvær, er det fordi der ikke findes nogen fast folkeretlig definition af, hvad en koloni er.

Kjærgaard bygger sit argument op omkring en begrebshistorisk analyse, som er delvis rigtig, men overser noget helt centralt – nemlig folkesuverænitetsprincippet. Kjærgaard har ret i, at begrebet koloni historisk set blev anvendt på en række forskellige måder.

Kolonibegrebet stammer fra antikken, men den betydning, vi lægger i det i dag, har at gøre med den moderne europæiske ekspansionshistorie.

Fra det 16. århundrede og frem til Anden Verdenskrig erhvervede en lang række europæiske stater sig territorier, hvoraf nogle befandt sig meget langt væk, mens andre udvidede i nærområdet. De territorier, der lå langt fra metropolen, blev som oftest kaldt kolonier. Heraf altså den mest almindelige betydning af ordet – ”et fjerntliggende (oftest oversøisk) territorium som administreres af en anden stat”. Dette er imidlertid ikke en fast definition nedfældet i international ret, som udvikledes i samme periode.

I løbet af denne meget lange periode opstod derfor mange typer af kolonier. Man skelner f.eks. mellem bosættelseskolonier som Australien, Canada og New Zealand, alle kendetegnet ved at en stor gruppe migranter fra metropolstaten bosatte sig permanent i kolonien.

En anden type var plantagekolonier (som f.eks. de caribiske kolonier), hvor kun et mindre antal europæere slog sig ned. I den engelske koloniadministration alene skelnede man mellem tre hovedtyper: charter, proprietary og royal colonies.

Dertil kommer protektoraterne i mandatsystemet efter Første Verdenskrig, der udgjorde en form for reformert kolonialisme.

Det afgørende i FN’s kolonibegreb er folkesuverænitets-princippet – og altså ikke grader af brutalitet i den enkelte kolonimagts administration.

Samme kolonimagt administrerede sine kolonier på meget forskellige måder. I nogle kolonier fandt man det bedst at benytte sig af slaveri for at udvinde råmaterialer. I andre kolonier duede dette ikke, og man benyttede i stedet indirekte styre for at fremme handel eller en anden form for produktion. I Grønlands tilfælde viste det sig hensigtsmæssigt at lade fangererhvervet foregå så uforstyrret som muligt.

Kjærgaard argumenterer for, at både bebyggelser og indbyggere i Grønland blev betragtet på lige fod med kolonierne i Vestjylland. Der er dog den helt afgørende forskel, at vestjyderne med grundloven af 1849 fik valgret efter samme kriterier som i resten af landet og dermed mulighed for at deltage helt på lige fod i styringen af Danmark. Det var netop ikke tilfældet i Grønland.

Senere i 1800-tallet oprettedes såkaldte forstanderskaber, som gav selvhjulpne grønlandske mænd en vis indflydelse i den lokale styring, men de fik ikke valgret til den danske rigsdag. Og her er vi ved kernen af den moderne definition af kolonialismen: Forskellige styreformer til trods var alle verdens mangfoldige typer af kolonier netop kendetegnet ved, at folkesuverænitetsprincippet ikke gjaldt der.

FN stod i 1945 derfor over for et broget landskab af kolonier. Af samme grund gik man uden om begrebet ”koloni” i diverse FN-resolutioner. Motivationen for at afvikle kolonialismen var et udbredt ønske overalt i de koloniserede dele af verden om, at det folkesuverænitetsprincip, der i løbet af det 18.-19. århundrede vandt indpas i den vestlige verden, også skulle gælde i kolonierne. Dvs. princippet om, at et folk suverænt har ret til at vælge sin egen regering og sine egne politiske repræsentanter, som er en af hjørnestenene i det moderne demokrati. Det er det problem, FN tager fat på i 1945. Og netop fordi det er manglen på folkesuverænitet, der er det altafgørende problem, valgte man i FN-pagtens kap. XI at tale om »ikkeselvstyrende territorier« i stedet for ”kolonier” og undgik dermed lange og ubrugelige forsøg på at definere, hvad en koloni egentlig er. I “UN Declaration on the Granting of Independence to Colonial Countries and Peoples” fra 1960 taler man på samme måde om ”colonialism in all its manifestations”.

Stik modsat hvad Lidegaard argumenterer for, blev Grønland betragtet som koloni i FN’s forstand, idet det blev opført på listen over ikkeselvstyrende territorier, og Danmark var derfor presset til at ændre Grønlands politiske status i 1953. Begrundelsen var klar nok: 1) Danmark lovgav på vegne af Grønland, mens grønlændere ikke var repræsenteret i folketinget. 2) Den danske grundlov af 1920 gjaldt ikke i Grønland. 3) Den grønlandske befolkning havde dansk statsborgerskab men blev regeret efter et særligt grønlandsk lovsæt og ikke et dansk.

Lidegaard argumenterer for at Grønland ikke indgik i den systematiske europæiske kolonisering, inklusiv slaveri og slavehandel. Et argument der er forståeligt, fordi kolonialisme ofte associeres med undertrykkelse, udbytning osv., men som altså samtidig er en noget hjemmestrikket definition, netop fordi det afgørende i FN’s kolonibegreb er folkesuverænitetsprincippet – og altså ikke grader af brutalitet i den enkelte kolonimagts administration af den enkelte koloni.

Og Kjærgaard tager fejl, fordi det heller ikke er et spørgsmål om, hvorvidt der var en form for lokalt selvstyre eller nogenlunde ligestilling mellem danskere og grønlændere i Grønland. Mange europæiske kolonimagter benyttede sig af grader af lokalt selvstyre og indirekte regeringsstrategier. Det gjorde Storbritannien f.eks. i Indien – og de færreste vil vel nægte at Indien var britisk koloni?

I sin seneste kronik i JP citerer Kjærgaard en skrivelse fra Indenrigsministeriet af 27/3 1926 om grønlændernes statsborgerret, hvoraf det fremgår at »indfødte Grønlændere er i Besiddelse af dansk Indfødsret eller Statsborgerret og saaledes nyder de Begunstigelser, der i Almindelighed tilkommer danske Statsborgere: Ret til at være i den danske Stat, Ret til at nyde dansk diplomatisk Beskyttelse i Udlandet samt Ret til at faa Embeder i Staten, hvorhos de, saafremt de tager Ophold i det egentlige Kongerige, vil kunne deltage i de borgerlige Rettigheder, der - foruden af Indfødsret - er afhængig af Opholdet her i Landet.”

Dette illustrerer ironisk nok netop pointen. Før 1953 kunne grønlændere netop kun opnå samme rettigheder som danskere »saafremt de tager Ophold i det egentlige Kongerige«. Altså så længe de var bosat i Grønland havde de ikke samme rettigheder. Denne situation er identisk med den situation, som folk bosat på de Amerikanske Jomfruøer (det tidligere Dansk Vestindien) stadig er i. De har amerikansk statsborgerskab og er formelt ligestillet med alle andre amerikanere, men da de bor i et ikke-integreret amerikansk territorium, har de kun stemmeret ved de amerikanske præsidentvalg i det øjeblik, de bosætter sig i en amerikansk delstat. Folkesuverænitetsprincippet er altså ikke fuldt gennemført her, og derfor figurerer de Amerikanske Jomfruøer stadig på den liste over ikke-selvstyrende territorier, som Grønland af samme grund befandt sig på før 1953.

Hvordan man end vender og drejer den begrebshistoriske udvikling af begrebet koloni, kommer man dermed ikke uden om, at Grønland før 1953 var en koloni i FN’s forstand – som er det tætteste vi folkeretsligt kommer på en juridisk definition af koloni.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.