Fortsæt til indhold
Kronik

”Udenlandsk arbejdskraft” er plusord

Vores samfundsøkonomi frem mod 2020 hænger kun sammen, fordi der hvert år kommer ca. 15.000 udlændinge til Danmark og arbejder her i landet. Det skal vi være både glade og taknemmelige for. Vi kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år, og derfor skal danske virksomheder have bedre muligheder for at rekruttere dygtig udlændinge.

Karsten Dybvad, direktør, DI | Sofie Carsten Nielsen, uddannelsesminister (R)

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I dag arbejder der omkring 133.000 udenlandske medarbejdere på virksomheder i Danmark (omregnet til fuldtidsbeskæftigede). Det er dygtige folk og gode kolleger, som er et fuldstændig nødvendigt supplement til de danske medarbejdere.

Det er mennesker, der gør Danmark rigere. Uden dem måtte mange virksomheder takke nej til ordrer, fordi de ganske enkelt ikke ville have de hænder og hoveder, der skal til for at gøre dem til virkelighed.

Derfor er det på tide, at ”udenlandsk arbejdskraft” bliver plus-ord frem for fyord i både medier og politik. For virkeligheden er, at Danmark slet ikke kan klare sig uden hjælp udefra. De udenlandske medarbejdere er med til at skabe nye job og sikre en bæredygtig fremtid for os alle.

Halvdelen af DI’s medlemsvirksomheder har i dag udlændinge ansat og ville ikke kunne få hverdagen til at hænge sammen uden dem. Men det er ikke kun danske virksomheder, der er afhængige af de udenlandske medarbejdere. Det er det danske samfund som helhed også.

De udenlandske medarbejdere i Danmark skabte i 2013 værdi for 85 mia. kr. Og vores samfundsøkonomi frem mod 2020 hænger kun sammen, fordi der hvert år kommer ca. 15.000 udlændinge til Danmark og arbejder her i landet. Det mangler helt i den vigtige debat om udenlandsk arbejdskraft, der alt for ofte handler om frygten for, at udlændinge kommer og tager danske job.

Ikke desto mindre er udenlandske medarbejdere en klar forudsætning for, at regeringens bredt forankrede 2020-plan hænger sammen.

Der er mange grunde til, at udlændinge kommer til Danmark for at arbejde. Hver enkelt har sin egen historie. Nogle rejser efter kærligheden. Andre for at stifte bekendtskab med en anden kultur. Og rigtig mange for at få et bedre livsgrundlag, så de kan forsørge dem selv og deres familie.

For langt de fleste gælder, at de lige så godt kunne være endt et andet sted end i Danmark – hvilket mange arbejdsmigranter også gør. Vi skal være både glade og taknemmelige for dem, der kommer her.

Det er på tide, at ”udenlandsk arbejdskraft” bliver plus-ord frem for fyord i både medier og politik.

For vi kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år. Når store generationer går på pension – og små generationer skal tage over. Og nu, når der for alvor er begyndt at komme gang i hjulene i Danmarks økonomi igen, står vi med et omfattende behov for flere hænder og hoveder.

Det går bedre i Danmark. Ledigheden falder. Beskæftigelsen stiger. Og væksten er på vej tilbage. En undersøgelse foretaget blandt virksomhedslederne i DI’s virksomhedspanel bekræfter, at mange virksomheder oplever, at flere allerede nu har svært ved at få den arbejdskraft, de har brug for.

Tre ud af ti virksomheder, som inden for det seneste år har haft behov for at rekruttere nye medarbejdere, har oplevet at søge forgæves.

Men hvorfor skaber det behov for mere udenlandsk arbejdskraft? »Vi har jo stadig danske ledige, der ønsker et job«, er et spørgsmål, vi ofte møder – forståeligt nok. Det er der tre væsentlige grunde til.

For det første findes der blandt danske ledige ikke altid den unikke viden og de færdigheder, som danske virksomheder har brug for. Mange af de veluddannede udlændinge, der arbejder i Danmark, er ansat i specialiserede funktioner. Men også inden for flere faglærte områder er det allerede i dag så svært at finde danske medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer til, at virksomhederne er helt afhængige af at supplere medarbejderstaben med udlændinge.

For det andet har mange virksomheder rigtigt gode erfaringer med udlændinge. I en DI-medlemsundersøgelse svarer mere end tre af fire virksomheder, at de har haft meget gode eller gode erfaringer med udenlandske medarbejdere.

Stort set ingen virksomheder har haft det modsatte. Så når flere danske servicevirksomheder oplever, at de har svært ved at besætte selv ufaglærte job, er de glade for, at de kan ansætte medarbejdere udefra. Ellers måtte de takke nej til ordrer – og Danmark ville gå glip af vækst.

For det tredje er et fleksibelt arbejdsmarked, der er åbent for udenlandsk arbejdskraft, et vigtigt element i at fastholde og styrke Danmarks position som et attraktivt land at investere i.

Når en international virksomhed overvejer, om en ny fabrik skal ligge i Danmark eller et af vores nabolande, så er adgangen til at få den nødvendige arbejdskraft helt afgørende for den beslutning. Et nyt produktionsanlæg er ikke meget værd uden de rigtige medarbejdere.

Derfor kan mulighederne for at få den helt rigtige udenlandske medarbejder være afgørende for, om nye investeringer og dermed endnu flere danske arbejdspladser bliver til virkelighed.

Så vi skal indstille os på, at vi har brug for dygtige udlændinge i de kommende år. Netop derfor satte DI på sit topmøde i 2014 fokus på udenlandske medarbejdere.

Behovet er der. Spørgsmålet er, om også arbejdskraften vil være det? For den måde, vi byder udenlandske medarbejdere velkommen på, betyder noget. Og den ofte negative omtale kan betyde, at færre udlændinge har lyst til at komme til Danmark for at arbejde. Den udvikling skal vi have vendt.

Det skyldes ikke mindst, at det fremover kan blive overordentligt svært at rekruttere arbejdskraft til Danmark. Mange af de lande, hvor vi i dag tiltrækker udenlandske medarbejdere fra, har præcis de samme udfordringer som os.

Nøjagtigt som i Danmark bliver der også her flere ældre, som er på vej på pension, og færre yngre, som står klar til at tage over. Tag f.eks. Polen og Tyskland, som er de lande, vi tiltrækker flest medarbejdere fra lige nu. Der er udsigt til ca. 2,8 millioner færre polakker og 4,7 mio. færre tyskere i alderen 15-64 år frem mod 2030. Det vil kunne mærkes.

Samtidig er flere af de østeuropæiske lande – bl.a. Polen – i stigende grad opmærksomme på at gøre det attraktivt at blive hjemme i stedet for at rejse ud. Og det vil yderligere forstærke kampen om de dygtigste udenlandske hænder og hoveder de kommende år.

Danmark er i dag ikke godt nok rustet til den kamp. Vi nåede et stykke med den brede aftale om en reform af international rekruttering i 2014. Men vi er langtfra i mål.

Vi deler ambitionen om et Danmark i vækst og velstand, også i fremtiden. For at lykkes må vi sikre, at danske virksomheder altid har de medarbejdere, de skal bruge.

Derfor skal danske virksomheder have endnu bedre muligheder for at rekruttere dygtige udlændinge de kommende år. Og vi skal blive endnu bedre til at sige: »Velkommen, tak fordi du kom« til de udenlandske medarbejdere, som kommer til Danmark for at arbejde i og bidrage til vores samfund.