Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Et akademisk koldkrigssvindelnummer

Idéen om Grønland som koloni er en veksel fra Den Kolde Krigs tid, som der er blevet trukket og stadig trækkes millioner og atter millioner af kroner på.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

I Jyllands-Postens kronik 28/5 kritiserer Søren Rud og Inge Høst Seiding mig for her i avisen at have skrevet, at Grønland aldrig har været en koloni, og at Grønland fra officiel dansk side aldrig er blevet omtalt som en koloni, endsige behandlet som en koloni.

Når ordet koloni ikke desto mindre har vundet indpas i forbindelse med Grønland, skyldes det en sproglig afsmitning, som kan føres tilbage til 1700-tallet, hvor de mange nye byanlæg i Grønland fra Nanortalik i syd til Upernavik i nord efter tidens skik benævntes kolonier, på samme måde som de samtidige statslige opdyrkningsprojekter på den jyske hede benævntes kolonier. Men det bliver Grønland ikke en koloni af, lige så lidt som Jylland bliver det.

Der er en verden til forskel på, om et område er en koloni med en befolkning af kolonisubjekter, som der kan skaltes og valtes med efter behag, eller om der er tale om en del af riget, hvor der som led i offentligt finansierede udviklingsprogrammer anlægges kolonier.

Til underbygning af påstanden om, at jeg tager fejl i min analyse, og at betegnelsen koloni om Grønland tværtimod brugtes »velovervejet og konsekvent,« frembærer de to historikere dels en summarisk bemærkning fra Thorvald Staunings rejsebog fra Grønland, dels et længere citat fra det store, halvofficielle topografiske værk, der blev udgivet 1921 som led i festlighederne ved 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland: »En stor Del af dette umaadelige Land har fra gamle Tider været dansk Koloniomraade. Ifølge kgl. Anordning af 18. Marts 1776 strakte de danske Kolonier i Vestgrønland sig […] fra Kap Farvel til Upernivik, men Grænsen blev i 1905 udvidet til […] Melville Bugten. Endvidere er ved Bekendtgørelse af 10. Okt. 1894 Angmagssalik inddraget under Koloniens Omraade […]«

Ruds og Seidings kronik viger ikke en millimeter fra det alment vedtagne.

Således væbnet skriver Rud og Høst Seiding: »Vi kan altså konstatere, at begreberne kolonier, koloniområde samt koloni er i spil, og at de beskrevne kolonier indgår i koloniområdet Grønland eller simpelthen kolonien Grønland.«”

Ganske overbevisende, hvis ikke lige det var, at det altafgørende ord koloni ikke findes i den originale tekst, kun i forfatternes fantasi. Man tror det næppe, men gør man sig den ulejlighed at slå op i det pågældende værk, som bærer titlen ”Grønland i Tohundredaaret for Hans Egedes Landing”, vil man se, at den sidste og her afgørende passage ikke er citeret korrekt. Der står nemlig: »Endvidere er ved Bekendtgørelse af 10. Okt. 1894 Angmagssalik inddraget under Koloniernes Omraade.«

Og det gør, som ovenfor forklaret, hele forskellen. Det fremdragne citat viser intet om ”velovervejet og konsekvent” brug af udtrykket koloni om Grønland. Tværtimod bekræfter det på smukkeste måde, hvad jeg skrev i Jyllands-Postens spalter for nogle måneder siden, at Grønland ikke fra officiel side omtaltes som en koloni. Man talte om kolonierne i Grønland, aldrig om kolonien Grønland.

Nok om det! Ét er ord, noget andet er realiteter. Det er derfor helt på sin plads, at forfatterne efter deres indledende terminologiske opvarmningsøvelser vender sig mod sagens egentlige substans, som er de indfødte grønlænderes juridiske status.

Her er det deres opfattelse, at uanset hvilke ord og begreber der er blevet brugt eller ikke brugt om Grønland, så er det en kendsgerning, at indfødte grønlændere indtil grundloven af 1953 ikke havde status som ligestillede borgere, men var kolonisubjekter, der kunne behandles efter forgodtbefindende. Som dokumentation fremlægges en samling statements fra den i 1950 nedsatte Grønlandskommission.

Grønlandskommissionens betænkning er et vigtigt dokument, ingen tvivl om det, men den er rettet mod fremtiden og derfor ikke det mest nærliggende sted at søge, når det gælder grønlændernes juridiske stilling før 1953.

Her må man gå til den juridiske litteratur, hvor det til gengæld ikke er nødvendigt at grave dybt. Således finder man i daværende landsfoged Knud Oldendows populære og vidt udbredte grønlandske samfundslære fra 1931 en skrivelse fra Indenrigsministeriet af 27/31926 om grønlændernes statsborgerret, gengivet både på dansk (side 31) og på grønlandsk (side 32). Her meddeles til almindelig orientering, at »indfødte Grønlændere er i Besiddelse af dansk Indfødsret eller Statsborgerret og saaledes nyder de Begunstigelser, der i Almindelighed tilkommer danske Statsborgere: Ret til at være i den danske Stat, Ret til at nyde dansk diplomatisk Beskyttelse i Udlandet samt Ret til at faa Embeder i Staten, hvorhos de, saafremt de tager Ophold i det egentlige Kongerige, vil kunne deltage i de borgerlige Rettigheder, der – foruden af Indfødsret – er afhængig af Opholdet her i Landet. Der paahviler Grønlænderne de samme statsborgerlige Pligter som de her i Landet værende Indfødte, dog at de ifølge Lov om Værnepligten Nr. 123 af 8. Juni 1912 §1 først er undergivne dansk Værnepligt, naar de erhverver fast Hjem i Kongeriget.«

Sådan lå landet i 1926 og – tør man antage – tidligere, eftersom der i den indenrigsministerielle skrivelse ikke er sat noget begyndelsestidspunkt på den beskrevne retstilstand.

Unægtelig en noget anderledes fremstilling af sagen end den hændervridende grædekonehistorie om grønlænderne som forsvarsløse kolonisubjekter, som Jyllands-Postens læsere blev vartet op med i kronikken forleden – en historie uden basis i den virkelige verden, fremmanipuleret som den er fra en kilde, hvis anliggende ikke er at give en retvisende beskrivelse af grønlændernes juridiske status, men at levere brugbare argumenter for en kommende nyordning af landet.

Søren Rud og Inge Høst Seiding slutter af med et citat af den grønlandske politiker Peter Nielsen, der ved 1953-grundlovens ikrafttræden udtalte: »Med basis i den nye grundlov har vi i dag fået de samme rettigheder, som andre statsborgere i det danske rige. Herefter kan vi tage opgaverne op i vort land, ikke som en kolonibefolkning, men som rigets egne borgere.«

Smukke og velvalgte ord på en festlig dag, der dog, som det fremgår af den ovenfor citerede indenrigsministerielle skrivelse, lige så godt kunne have været udtalt i 1926 eller for den sags skyld – under skyldig hensyntagen til de forskelligartede statsretlige forudsætninger – i 1826 eller i 1726. Det var nemlig ikke først i 1953, at grønlænderne blev landsmænd. Det har de, som jeg andetsteds har argumenteret for været, lige siden Hans Egede satte foden på grønlandsk jord den 3. juli 1721.

Set i et bredere historisk perspektiv er Søren Rud og Inge Høst Seidings idé om Grønland som koloni og grønlænderne som kolonisubjekter tæt forbundet med det politiske og intellektuelle klima efter 1945, hvor USA og Sovjetunionen, to nye, af tradition og princip antiimperialistiske og antikolonialistiske stormagter, satte sig på verden og gjorde sig til dommere over, hvad der var op og ned, herunder hvad der var koloni, og hvad der ikke var koloni. Angående Grønland mente de nye masters of the universe, at det var en koloni, og følgelig at forholdet mellem Danmark og Grønland i det nyoprettede FN skulle anskues og håndteres ud fra den synsvinkel.

Hverken i Danmark eller i Grønland var man meget for at rette ind efter de nye vinde, men efterhånden bøjede man af, og i 1960’erne vandt idéen om, at Grønland i virkeligheden altid havde været en koloni, og at Danmark havde en hel masse at undskylde og at skamme sig over, gehør i dansk og grønlandsk åndsliv og politik. I dag er denne idé absolut mainstream. Et af mange vidnesbyrd herom er den begejstrede modtagelse af Kim Leines ret beset temmelig middelmådige roman ”Profeterne i Evighedsfjorden” fra 2012; et andet er naturligvis Rud og Seidings kronik, som ikke viger en millimeter fra det alment vedtagne.

Idéen om Grønland som koloni er en veksel fra Den Kolde Krigs tid, som der er blevet trukket og stadig trækkes millioner og atter millioner af kroner på. Talløse som himlens stjerner er de danske og grønlandske forskere, politikere og kulturpersonligheder, der siden 1960’erne har rejst verden tynd for at aflægge vidnesbyrd om dansk kolonialisme og imperialisme i Grønland, og på universiteterne har Grønlands vanskæbne som offer for kolonialistiske overgreb og postkolonialistiske traumer udviklet sig til en hel industri blandt antropologer, etnografer, psykologer, sociologer og litterater – og nu også historikere.

På det seneste forlyder det, at Grønland påtænkes inkluderet i en ny dansk kolonihistorie i flere bind. Dette i modsætning til den kolonihistorie, som under redaktion af senere rigsantikvar Johannes Brøndsted udkom i årene omkring 1950, hvor Grønland ikke var med, fordi Grønland efter Brøndsted og hans forfatterteams opfattelse ikke var og ingensinde havde været en koloni. Og skulle Grønland med, hvor skulle man så standse? Hvad med Norge, som blev regeret fra København 1380-1814? Og hvad med Island og Færøerne, for ikke at tale om Jylland, der i århundreder er blevet styret med hård hånd fra den store by ved Øresund?

Hvem der står bag dette nye akademiske koldkrigssvindelnummer, er ikke oplyst, men det kommer vel for en dag, hvis rygtet taler sandt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.