Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Koloniprojektet er et historisk faktum

Selv om erkendelsen lader til at være både ubekvem og smertefuld for nogle, er realiteten, at Danmark var involveret i et koloniprojekt rettet mod den grønlandske befolkning.

Artiklens øverste billede

Historikeren Thorkild Kjærgaard har i Jyllands-Posten (11/2) udfoldet den påstand, at Grønland aldrig har været en koloni. Når udtrykket er blevet anvendt om Grønland, skyldes det ifølge Kjærgaard »en sproglig afsmitning med rod i det forhold, at 1700-tallets mange nye byanlæg i Vestgrønland fra Upernavik i nord til Nanortalik i syd efter tidens skik blev benævnt kolonier«. Kjærgaard sidestiller med udgangspunkt i begrebsbrugen forholdene i Grønland og Jylland. Som det fremgår af det følgende, er realiteten imidlertid, at Danmark var involveret i et koloniprojekt rettet mod den grønlandske befolkning.

Selvom erkendelsen lader til at være både ubekvem og smertefuld for nogle, er koloniprojektet i Grønland et historisk faktum. Den koloniale situation satte naturligvis sit præg på moderniseringsperioden (efter 1953), ligesom den stadig har en betydning – på godt og ondt.

Brugen af betegnelsen koloni om Grønland var både velovervejet og konsekvent hvilket eksempelvis kan ses i nedenstående uddrag fra den store topografiske beskrivelse, der i 1921 blev udgivet som led i festlighederne ved 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland: »En stor Del af dette umaadelige Land har fra gamle Tider været dansk Koloniområde. Ifølge kgl. Anordning af 18. Marts 1776 strakte de danske Kolonier i Vestgrønland sig […] fra Kap Farvel til Upernivik, men Grænsen blev i 1905 udvidet til […] Melville Bugten. Endvidere er ved Bekendtgørelse af 10. Okt. 1894 Angmagssalik inddraget under Koloniens Omraade […]«

Vi kan altså konstatere, at begreberne kolonier, koloniområde samt koloni er i spil, og at de beskrevne kolonier indgår i koloniområdet Grønland eller simpelthen kolonien Grønland.

Så meget om terminologien for området Grønland (der i øvrigt, som det fremgår, varierer i størrelse). Det er egentlig ikke det mest afgørende. Langt mere interessant er det, hvad der forstås ved kolonialisme i denne sammenhæng. Der er mange definitioner på kolonialisme, men et afgørende træk i de fleste forskeres begrebsbrug er, at den koloniserende part oplevede sig som herskere over (og ansvarlige for) den koloniserede befolknings skæbne. Dette forhold gælder både i situationer, hvor den koloniserede befolkning led under uhyrlige overgreb og i tilfælde, hvor koloniseringen var langt mindre indgribende. I bogen ”Min Grønlandsfærd” (1930) beskrev statsminister Stauning sit besøg i det han kaldte ”Danmarks eneste koloni”. Når Grønland, ifølge Stauning, var Danmarks eneste koloni skyldtes det, at De Dansk Vestindiske Øer i 1917 blev solgt til USA. Inden disse sidste tropebesiddelser blev solgt, var Emma Gad i 1905 blandt arrangørerne af en koloniudstilling i Tivoli, der især skulle markere det, på dette tidspunkt, fortsatte kolonisationsarbejde i Dansk Vestindien. Udstillingens kluntede titel, ”Dansk Koloniudstilling (Grønland og Dansk Vestindien) samt udstilling fra Island og Færøerne”, var ikke tilfældig. Dansk Vestindien og Grønland blev, hævet over enhver tvivl, betragtet som kolonilande, selvom Grønland – forstået som et område – sammen med de to øvrige bilande Island og Færøerne blev dansk ved freden i Kiel (1814). Færøernes og Islands status var langt mindre entydig end tilfældet var for kolonilandene Dansk Vestindien og Grønland. I denne sammenhæng er det centralt, at disse lande havde (nordiske) befolkninger, som var meget bevidste om deres tilknytning til den nordiske kultur.

En erklæring fra studenterforeningen i Reykjavik blev mellem jul og nytår 1904 bragt i de københavnske aviser: »Det er os bekendt, at man dér [på koloniudstillingen] fortrinsvis fremviser naturfolk, der i en eller flere henseender adskiller sig fra almindelige kulturnationer. Denne gang agter man at fremvise negre og eskimoer sammen med os. Dette anser vi for nedværdigende for vor kultur og vor nationalitet«. I samtiden var der derimod ingen diskussion om, at Danmarks rolle i Grønland var et koloniprojekt, hvor opgaven var at varetage grønlændernes skæbne og tilgodese Danmarks politiske og økonomiske interesser.

Der er ingen tvivl om, at Grønland i tidens forståelse var et dansk koloniland.

Staunings besøg i Grønland bekræftede det, han opfattede som et smukt bånd mellem de danske kolonisatorer og de koloniserede grønlændere. Han forklarede, at det danske kolonisystem »virkelig har sikret Befolkningen Livet og Muligheden for en Udvikling, der fører Naturfolket frem til vort eget Folks højere Kultur og større Glæde ved Livet«. Der er ingen tvivl om, at Grønland i tidens forståelse var et dansk koloniland, og at danske politikere mente sig involveret i et kolonisationsprojekt i forhold til den grønlandske befolkning (der, arketypisk for kolonialisme, skulle udvikles).

Der var en klar og tydelig skillelinje mellem danskere og grønlændere i den koloniale periode, der skulle sikre en social og kulturel distance. Gennem hele den koloniale periode var danskere typisk i overordnede jobfunktioner i forhold til grønlænderne. Med henblik på retlig status stod danskere under dansk lovgivning, mens grønlændere efterhånden kom til at stå under en retsorden, der var præget af ”kulturtilpassede” straffeformer og – i fraværet af et egentligt standardiseret system – af tilfældighed. De koloniale myndigheder styrede helt hvilke uddannelsesmuligheder, grønlændere havde, og dermed også hvilke funktioner i samfundet de fik mulighed for at indtræde i. Ytringsfriheden var, efter alt at dømme, præget af, at den øverste kolonimyndighed i Grønland, inspektørerne, førte tilsyn med landets aviser og politiske organer. Danskere blev aflønnet langt højere end grønlændere for samme jobfunktioner.

I forhold til den politiske indflydelse var skellet mellem kolonisator og koloniseret lige så betydningsfuldt. Ganske vist fik grønlænderne efterhånden mere eller mindre deres egne politiske institutioner, men disse institutioner havde i realiteten ikke ret stor indflydelse. I en række afgørende situationer overhørte de danske myndigheder eksempelvis landsrådenes ønsker. Dertil kommer, at de betydelige politiske institutioner havde danske embedsmænd som permanente medlemmer med forskellige grader af indflydelse på beslutningerne. Indflydelsen gjorde sig også gældende gennem det autoritetsforhold, der prægede relationen mellem danskere og grønlændere i kolonitiden.

Danskere havde stemmeret til danske rigsdagsvalg og dermed til de egentlige magtbesiddende politiske organer i forhold til Grønland; det havde grønlændere ikke. Skellet mellem de to befolkningsgrupper var altså også skellet mellem en status som borgere med rettigheder og en status som kolonisubjekter, der var under kolonimagtens beskyttelse, men uden egentlige rettigheder. Grønlandskommissionen (1950) beskrev de træk, der var afgørende for Grønlands status, som »en moderlandet undergivet koloni«: 1) danske lovgivere gav love for Grønland, uden at grønlændere var repræsenteret i den lovgivende forsamling, 2) grundloven gjaldt ikke for Grønland, 3) som hovedregel stod grønlændere under en særlig ret, 4) Grønland var et lukket område, som den danske regering bestemte adgangen til.

Da Grønlands kolonistatus blev ophævet ved grundlovsændringen i 1953, udtalte landsrådsmedlem Peter Nielsen: »Med basis i den nye grundlov har vi i dag fået de samme rettigheder, som andre statsborgere i det danske rige. Herefter kan vi tage opgaverne op i vort land, ikke som en kolonibefolkning, men som rigets egne borgere.«

Med de ord beskrev Peter Nielsen forskellen mellem at være henholdsvis kolonisubjekt og borger med de rettigheder og det ansvar det medførte. Denne forskel er et faktum i den dansk-grønlandske fælleshistorie.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.