Udvisning er ethvert lands ret

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Gullestrup-sagen fra Herning er en af de mest ubehagelige voldtægtssager herhjemme. En somalisk dreng på 16 år bliver sendt på såkaldt ”genopdragelse” i Somalia. Det lykkes ham at komme tilbage til Danmark bl.a. på grund af en lærerinde, der kender ham fra skolegangen i Herning. Hun tilbyder ham husly, og han tager imod tilbuddet. Han ønsker ikke at bo hos den moder, der har udleveret ham til mishandling i Somalia. Drengen var ifølge den dom, der er omdrejningspunktet for denne kronik, vidne til »afbrænding, urinering af ofrene, piskeslag, afskæring af lemmer« under sin af moderen foranstaltede ”genopdragelse”.

Yderligere fremgår af dommen: »Det værste han var udsat for, var en 10-12-årig dreng, der ikke havde bedt, som han skulle. Han kæmpede for sit liv og forklarede, at han ikke havde lært, hvordan man skulle bede. Han havde aldrig gået i koranskole. Han skulle stikke drengens hoved ned i vand, og imens råbte, skreg og kæmpede drengen for livet, og observanten skulle holde ham. Til sidst skulle han stå og holde ham, mens en anden skød drengen i hovedet«.

Det er skændigt, at en moder kan handle på en sådan måde. Derfor bør vi lovgivere også seriøst overveje, hvilken konsekvens en sådan amputerende handling bør have – bl.a. for en eller flere forældres opholdstilladelse.

Historien ender ulykkeligt og forfærdende. Retsbogens beskrivelser af drengens behandling af en 10-årig pige er så ubehagelig, at vi ikke vil referere den detaljeret her.

En ung kvinde og to mindreårige småpiger når han at ramme, inden retten sætter en stopper for dette voldelige og depraverede menneskes udfoldelser. Man skal i denne sammenhæng hæfte sig ved, at gerningsmanden hårdnakket mod alle beviser sagen igennem hævder sin uskyld og endda påstår, at ønsket om samleje udgik fra modparten. Denne uforståelige og ubehagelige afvisning gør, at den sympati, man måtte have, med baggrund i de ulykkelige omstændigheder moderen har sat ham i, smuldrer bort. Man kan i det mindste vise sine ofre den respekt, at de ikke skal tåle den åbenlyse løgn om forbrydelsen begået imod dem. Hertil kommer, at Retslægerådet i en erklæring over for retten fastslår, at han er tilregnelig – han har med andre ord været bevidst om, hvad han foretog sig. Det må han naturligvis stå til ansvar for. Begår man den slags ugerninger, skal man fængsles, og hvis man ikke er dansker, skal man udvises. Vi vil ikke have den slags mennesker i Danmark.

Det var bl.a. med henblik på sådanne sager og f.eks. den også meget omtalte sag med den berygtede bandeleder fra Vollsmose ved Odense Mahmoud Khalil Salem bedre kendt som Fiz Fiz, den borgerlige regering gik helt til kanten i forhold til de internationale konventioner. Vi kunne ikke se til, at sådanne forhold ikke medførte permanent udvisning af Danmark, i det omfang dette overhovedet er muligt.

Af denne årsag indførtes i min tid som integrationsminister (SP) en ændring af udlændingeloven, hvor vi skærpede udlændingelovens § 26. Før hed det sig, at man ikke kunne udvise, hvis det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, det vil blandt andet sige de berømte konventioner. Nu lød teksten, at udvisning skulle ske, medmindre det ”med sikkerhed” stred mod Danmarks internationale forpligtelser.

Og den nye ordlyd indgik i Retten i Hernings dom over gerningsmanden fra Gullestrup. Den byretsdom, hvor han blev udvist af Danmark for bestandigt. Her hed det i en erklæring fra Udlændingestyrelsen, som domstolen lagde til grund for sin afgørelse: »... det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26 stk. 2, at en udlænding skal udvises … medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«.

Retten konkluderer, at forholdene har »meget grov karakter«, og straffer 30. august 2012 gerningsmanden med seks års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Så langt, så godt.

I mellemtiden har Danmark imidlertid fået en ny socialdemokratisk regering. Regeringspartiet stemte selv for den ovenstående stramning i folketingssalen, da partiet var i opposition, men har nu, efter at regeringsbænkene er erobret, skiftet mening. Trods afgivne løfter om stram udlændingepolitik. Trods løfter om kontant kurs over for kriminelle.

Tilbage i januar 2012 ankommer nemlig et brev fra EU-kommissær Vivian Reding til justitsminister Morten Bødskov (S). I dette brev tilkendegiver Reding en bekymring over, om stramningen er i overensstemmelse med EU-retten. Det giver Bødskov anledning til 7/2 at svare kommissæren således:

»Ud fra et politisk synspunkt er jeg enig i, at reglerne om betinget udvisning må revideres, og jeg forventer en lovændring inden for de næste par måneder. Det betyder blandt andet, at den eksisterende ordlyd ”med sikkerhed” vil blive slettet for at sikre en udvidet beskyttelse mod udvisning.« (vores fremhævning).

Der er mange modbydelige ting i denne sag. En af dem er det mummespil og den – ja – usandhed eller politiske nødløgn, om man vil, som ministeren stikker den danske offentlighed og Folketinget. Her siger han nemlig, at lovændringen ingen effekt vil få på praksis. I et indlæg i dagbladet Information 2/5 2012 skriver ministeren f.eks: »Som jeg har understreget flere gange i den forgangne uge, er faktum altså, at den, der blev udvist i går efter de gamle regler, også vil blive udvist i morgen efter de nye regler«. Det sker samtidig med, at han ikke ønsker at oversende brevvekslingen med EU-kommissæren til Folketinget. Det ender uværdigt med, at vi kommer i besiddelse af brevet, da Dagbladet Information via en aktindsigt får det brev udleveret, som ministeren nægter Folketinget.

Og man forstår det sådan set godt. For her fremstår regeringens dobbeltspil jo evident. Til Folketinget hævder man, at en ændring af loven ingen indflydelse vil få på praksis. Til EU siger man sandheden – nemlig at det vil, når ændringen er gennemført, sikre kriminelle »en udvidet beskyttelse mod udvisning«. Det bekræftes da også af EU-kommissæren, der i Politiken 28/4 2012 understreger det naturlige, at ordlyden »med sikkerhed« har en retsvirkning, der er anderledes, end såfremt ordlyden ikke var der – det er derfor, hun ønsker den fjernet.

Egentlig er det også ordene »ud fra et politisk synspunkt«, der springer i øjnene. Hvorfor siger ministeren i et brev, at han ønsker lempelser, mens han giver et fuldstændigt anderledes indtryk i offentligheden? Denne historie tjener til fin illustration af, hvordan det senere i Justitsministeriet kunne gå så galt, og hvorfor ministeren måtte gå på den æreløse måde, han måtte.

I hvert fald kan Information i en leder den 10/4 konstatere, at »intet tyder dog på, at Morten Bødskov som følge af kommissærens bekymring blev nødt til at ændre loven. Snarere synes henvendelsen at være en kærkommen anledning til at fjerne reglen, som regeringspartneren Det Radikale Venstre flere gange har krævet afskaffet«. Det er på mange måder den politiske historie om regeringen Thorning-Schmidt.

Som sagt – til EU – så gjort: Den 1. juli 2012 er stramningen ophævet, skønt man ingenlunde behøvede at gøre det, og tilbage er vi altså ved en retstilstand, hvor tvivlen ikke længere kommer ofret, men gerningsmanden til gode.

Retten i Herning er ved sin domsafsigelse den 30/8 bekendt med lovændringen og har før afsigelsen rettet henvendelse til Udlændingestyrelsen. Styrelsen svarer i et brev af 9/8 retten knastørt: »Udlændingestyrelsen kan oplyse, at vi i det hele kan henholde os til vores udtalelse af 20. marts 2012« – den ovenstående citerede erklæring, hvor styrelsen henviser til, at man skal udvise, medmindre det med sikkerhed strider mod Danmarks internationale forpligtelser. Man fastholder med andre ord, at det er loven gældende på tidspunktet for ugerningen, der skal anvendes, og dømmer således derefter gerningsmanden til de ovenstående seks års ubetinget fængsel og udvisning for bestandigt.

Men sagens videre gang illustrerer, hvad ændringen rent faktisk betød. For dommen ankes til landsretten.

17/6 2013 afsiger landsretten dom og ændrer udvisningen til en betinget udvisning. Den praktiske konsekvens er, at voldtægtsmanden kan blive i Danmark.

Hvor byretten nøjes med at citere Udlændingestyrelsens henvisning til, at man skal udvise, medmindre det med sikkerhed strider imod vores internationale forpligtelser, og derfor udviser, får piben en helt anden lyd i landsretten.

Landsretten gør sig i stedet lange overvejelser om, hvordan forholdene er i Somalia, og hvad en udvisning kan have af betydning for familien. Ikke et ord om »med sikkerhed«. Derimod en direkte henvisning til den – nye – ordlyd af § 26 stk. 2.

Herudfra mener fire dommere, at »efter en samlet vurdering af kriminalitetens grovhed og længden af den idømte straf, sammenholdt med, hvad der er oplyst om tiltaltes privatliv og hans forankring i det danske samfund, herunder at hele hans skolegang har fundet sted i Danmark, og det indtryk, som vi har fået af hans tilegnelse af det danske sprog, tiltaltes alder på gerningstidspunktet og hans manglende tilknytning til Somalia, ville det være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og dermed Danmarks internationale forpligtelser, at udvise tiltalte.Vi stemmer derfor for, at anklagemyndighedens påstand om udvisning ikke tages til følge, jf. Udlændingelovens § 26 stk. 2«.

Retten dømmer således ikke efter den retsstilling, der gjaldt ved forbrydelsens gerningstidspunkt, men efter den nye og lempeligere lovgivning. Den lovgivning, der med justitsministerens egne ord sikrer kriminelle udlændinge en »udvidet beskyttelse mod udvisning«.

Det pinlige er, at socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, i et tweet rettet mod Venstres næstformand, Kristian Jensen, 19/6 2013 søger at fastholde påstanden om, at retten har dømt efter den gamle lov. Enhver, der læser dommene og ser forskellen, vil forstå, at det ingenlunde er tilfældet.

Socialdemokratiernes benægtelse af, hvad regeringens lovændring har betydet, er lige dele skammelig og skamløs. Man taler åbenlyst usandt, helt uden at tage notits af dommens meget præcise formulering og henvisning til den nye lovtekst.

To dommere mener derimod, at kriminaliteten er så grov og straffen så lang, at man ikke krænker konventionen ved udvisning. Hvormed flertallet altså underkender byrettens dom 4-2.

Havde den borgerlige regerings lovgivning været gældende, måtte ordlyden i dommen, såfremt man ønskede ikke at udvise, være anderledes. Således skulle dommerne have argumenteret for, hvorfor det var klart i strid med konventionen at udvise. Som det ses, er det ingenlunde tilfældet. Gerningsmanden var blevet udvist, såfremt de oprindelige regler havde haft effekt. Regeringens lovændring fik direkte betydning for, at tre piger, antastet på det modbydeligste, ikke fik retfærdighed. Dette forhold har hidtil været et ukendt forhold for offentligheden.

Kan man egentlig fortænke os i at blive en smule forundret, når vi ser, hvilken kampagne Socialdemokraterne forfølger på udlændingeområdet?

Her er en regering, der har gennemført lovgivning, der har gjort det nemmere for voldelige, kriminelle udlændinge at blive i landet. Helt konkret bl.a. hovedmanden bag en af de værste voldtægtsforbrydelser i Danmark. I Herning må man tåle, at denne udenlandske mand, på trods af al retfærdighed, nyder det danske samfunds beskyttelse.På grund af den socialdemokratiske regerings ændring af regler, der kunne have været opretholdt. En ændring, som man samtidig – mod de åbenlyse fakta – over for offentligheden nægter har haft den virkning, som man ellers selv beskriver over for Den Europæiske Union.

Gullestrup-sagen er eksemplet på det værste svigt, vi har set med en ny politik, der undergraver bestræbelsen på at sikre, at kriminelle udlændinge i Danmark skal udvises. Det er samtidig en politik, man åbenlyst finder så vigtig at gennemføre, at man tilmed vil tale usandt om, hvilken virkning politikken har. Skønt en simpel domsudskrift og sammenholdning af dommene ved to retsinstanser om samme sag illustrerer, at der er gennemført en kraftig lempelse over for voldelige, kriminelle udlændinge.

Mange socialdemokratiske aktivister har i den seneste tid haft travlt med at stemple Venstres påpegning af regeringens enorme løftebrud som smuds og i en samtidig bevægelse anklagende pege fingre med udsagnet om, at vi ikke fortæller om vores egen politik. Men her er så et svar og et af de få kostbare løfter, Venstre agter at give:

Venstre garanterer, at vi, hvis vi kommer i regering, vil indføre regler, der går helt til kanten af konventionerne for at sikre udvisning af udenlandske kriminelle.

Vi vil samtidig i valgkampen rejse denne sag, så vælgerne kan få lov til at tage stilling.