Vi har lært af katastrofen i Rana Plaza

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Et gys gik gennem forbrugere verden over, da fabrikskomplekset Rana Plaza i Bangladesh kollapsede den 24. april 2013. 1.138 tekstilarbejdere omkom i murbrokkerne, og omkring 2.500 blev såret.

Hvordan kunne man se sig selv i spejlet velvidende, at en bangladeshisk syerske – med livet som indsats – havde sat knapper i kjolen eller lynlås i de nye cowboybukser?

Efter katastrofen kom det tilmed frem, at ejerne var klar over, at Rana Plaza kunne falde sammen. Bygningen slog revner, og alligevel blev unge mænd og kvinder tvunget på arbejde den morgen for præcis to år siden. Men det var ikke kun forbrugerne, der fik problemer med selvbilledet iklædt en T-shirt made in Bangladesh efter Rana Plaza-tragedien.

Katastrofen blev en brat opvågning for store dele af tekstilbranchen. Og dermed en game changer, der én gang for alle markerede et vendepunkt for adskillige aktører – vestlige brands, regeringer, fagforeninger og dele af den lokale tekstilbranche og de bangladeshiske myndigheder.

Og mens de direkte ansvarlige for katastrofen, ejerne af bygningen, nu bliver retsforfulgt, har en stor del af mode- og tekstilbranchen påtaget sig et medansvar for at forbedre de forhold, der førte til Rana Plaza- tragedien.

Flere end 190 internationale modevirksomheder – heriblandt seks af Danmarks største mode- og tekstilvirksomheder (Bestseller, Coop Danmark, Dansk Supermarked, DK Company, Fipo Group, IC Group og PWT Brands) har siden tragedien underskrevet en juridisk forpligtende aftale ”Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh”.

Det betyder, at der over en femårig periode foretages inspektion af de tusindvis af fabrikker i Bangladesh, hvor de tilmeldte virksomheder får produceret tøj. Og virksomhederne har forpligtet sig til at blive hos den samme leverandør i fem år og medvirke til at skaffe midler til udbedring af fejl og mangler.

Indsatsen har i høj grad båret frugt. Bygningssikkerheden er væsentligt forbedret. Indtil videre er mere end 2.000 fabrikker blevet tjekket, og inden udgangen af april vil alle registrerede fabrikker være inspiceret. 17 fabrikker er delvist lukket, og 29 fabrikker er blevet lukket helt ned. Arbejderne er sikret en lønkompensation eller er blevet genansat i tilsvarende jobfunktioner andre steder.

Men uden for dette regnestykke er en underskov af uregistrerede fabrikker, ofte små produktionsenheder, der opererer og producerer i baggårde og sidegader i ly for international opmærksomhed og inspektører.

Her er der stadig eksempler på den type konstruktionsproblemer, der førte til Rana Plaza-kollapset i 2013. Og eksempler på mangelfuld brandsikring, der de seneste år har kostet mange fabriksarbejdere livet.

Danske og internationale brands bidrager til at få forholdene i orden hos deres leverandører. Men det helt grundlæggende fundament af bygningssikkerhed bør sikres af Bangladesh’ egen regering.

Flere vestlige landes regeringer støtter med udviklingssamarbejde initiativer i forhold til arbejdsmiljø, løn og andre ansættelsesvilkår.

For det nytter ikke, at danske og internationale virksomheder som en reaktion på bygningskollapset og dårlige arbejdsforhold flytter produktionen ud af Bangladesh. Det vil blot føre til arbejdsløshed og mere fattigdom. Landet er på vej frem og præsterer årlige vækstrater på 5-6 pct. netop på grund af tekstilindustrien. Fire millioner mennesker har fået job på tekstilfabrikkerne, og hverken de eller deres familier ønsker at falde tilbage i absolut fattigdom.

Den danske regering har efter Rana Plaza sat en række initiativer i søen for at styrke forholdene i tekstilindustrien i Bangladesh og andre udviklingslande. Der er indgået et partnerskab for ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh mellem regeringen og den danske mode- og tekstilbranche, fagbevægelse og NGO’er.

Partnerskabet forpligter parterne til at arbejde for at forbedre forhold, der vedrører arbejdernes løn, sikkerhed og rettigheder, et bedre miljø og mere åbenhed om danske tekstilvirksomheders leverandører. De danske brancheorganisationer Wear, Danish Fashion Institute og Dansk Mode & Textil er gået sammen om et initiativ for at fremme ansvarlig virksomhedsdrift gennem samarbejde med og kapacitetsopbygning af brancheorganisationer i Bangladesh. Samarbejdet bygger på FN’s principper for samfundsansvar, som den danske regering anbefaler.

Der er oprettet en CSR-pulje, som har været med til at finansiere blandt andet Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH)’s arbejde for at fremme social dialog på fabriksniveau. Og som en del af Danmarks myndighedssamarbejde med vækst- og udviklingslande udsendes en ekspert fra Arbejdstilsynet, der skal hjælpe det bangladeshiske arbejdsministerium med at forbedre forholdene i industrien.

Det er ikke nogen nem opgave, og kræver en grundlæggende holdningsændring i forhold til en tekstilarbejders værdi og betydning. Både som menneske og som arbejdskraft.

Der er stadig mange udfordringer i Bangladesh’ tekstilindustri. Ikke mindst i forhold til grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Det dokumenteres løbende af organisationer som Danwatch og Human Rights Watch, der beretter om underbetaling, lange arbejdsdage uden ekstra betaling, uberettigede fyringer, medarbejderchikane, forbud mod fagforeninger og yderst trange kår for foreningsfrihed og retten til kollektiv forhandling.

Der er behov for målrettet samarbejde med fagbevægelsen, virksomheder og samarbejdspartnere i Bangladesh for at få øget fokus på problemerne.

Men det er også vigtigt at pege på de fremskridt, der kan spores i store dele af industrien og ikke mindst der, hvor mange internationale virksomheder, inklusive danske brands, får produceret deres tøj. Og som med tiden skal være med til løfte forholdene for hele branchen.

Sidste år blev der således registreret flere end 230 nye fagforeninger i Bangladesh, og blandt andet danske 3F har i 2014 åbnet kontor i hovedstaden Dhaka.

Der er også store problemer, når det handler om at sikre en mere miljøvenlig produktion tilpasset de knappe vandressourcer, som imødekommer det stigende krav fra forbrugere og virksomheder om en grønnere og mere bæredygtig produktion.

Her er der efterspørgsel på danske løsninger og et voksende marked for danske virksomheder inden for vand- og miljøteknologi.

Det er ikke i orden, at der skulle et tragisk bygningskollaps med 1.138 omkomne og 2.500 sårede til, før verden vågnede op og for alvor gjorde noget ved sikkerheden og arbejdsforholdene i Bangladesh.

Men på toårsdagen for katastrofen er det positivt, at udviklingen går i den rigtige retning, og at der er sket store fremskridt med ikke mindst bygningssikkerheden på fabrikkerne i Bangladesh.

Det er ligeledes positivt, at der er opbakning både i den danske mode- og tekstilbranche, fra fagbevægelsen og fra politisk side for at gøre, hvad vi kan for at undgå en gentagelse af katastrofen på Rana Plaza og for at forbedre de generelle arbejdsforhold i tekstilindustrien i både Bangladesh og andre udviklingslande.