Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Stavekontrolprogrammet tager over

Sagt på godt jysk er det træls at komme ud af skolesystemet uden at have lært at formulere sig skriftligt, og på arbejdsmarkedet rækker ”sms-sprog” sjældent.

Artiklens øverste billede
Langt de fleste af ”sociale medier-generationen” virker meget afhængige af computerens stave- og grammatikkontrolprogram

Som underviser og opgavevejleder på et universitet får man et godt indtryk af, hvor gode danske unge er til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Det er min erfaring, at de generelt er dygtige til at udtrykke sig mundtligt, herunder meget dygtige til at tale engelsk. Men det kniber noget, når de skal udtrykke sig skriftligt. Langt de fleste af ”sociale medier-generationen” virker meget afhængige af computerens stave- og grammatikkontrolprogram. Men da programmet (endnu) ikke formår at rette alle stavefejl, grammatiske fejl, sætte kommaer og punktummer korrekt eller fortælle de unge, om et ord er sammensat eller ikke – ja, så kniber det ofte.

Jeg vil i denne kronik give nogle eksempler på typiske fejl. Formålet er dels at give et indblik i sprogproblemerne (som forældre, folkeskolelærere, gymnasielærere mv. sikkert kan nikke genkendende til), dels at rejse spørgsmålet, om det ikke er muligt at give de unge nogle bedre færdigheder i skriftligt dansk i løbet af deres skoletid. Sagt på godt jysk er det træls at komme ud af skolesystemet uden at have lært at formulere sig skriftligt, og på arbejdsmarkedet rækker ”sms-sprog” sjældent.

Før jeg kommer ind på, hvad de unge er mindre gode til, vil det være fair først at fremhæve de ting, som i hvert fald vore studerende er dygtige til. Efter min vurdering er mange af dem ret så selvstændige og gode til at kaste sig ud i noget nyt. De er meget dygtige til hurtigt at finde og bruge oplysninger fra internettet, herunder aktivt skaffe sig oplysninger via de sociale medier – ja, de er i det hele taget dygtige vidensfindere og -delere. De fleste er meget sociale, diskussionslystne, demokratisk sindede og gode til at samarbejde. De er som regel samfundsengagerede og vil gerne gøre en forskel. De fleste er internationalt orienterede og er i bred forstand interesserede i offentlige mediers betydning. De er – sammenlignet med min egen generation – meget praksisorienterede og fokuserede på at komme ind på arbejdsmarkedet. De lærer bedst gennem learning-by-doing. De er ofte udadvendte og energiske. Mange har op til flere fritidsjob og laver herudover frivilligt arbejde. Mange af dem har i det hele taget mange jern i ilden, hvilket ikke altid er ubetinget godt, fordi det tager tid fra studierne.

Dårligt skriftligt dansk nedsætter ikke blot læsetempoet. Det skaber ofte uklarhed om indholdet.

Når jeg læser universitetsopgaver, får jeg ofte en kraftig mistanke om, at de unge er meget afhængige af computerens stave- og grammatikkontrolprogram. Det resulterer i en række fejl, som naturligvis ikke direkte skyldes teknologien, der aldrig vil kunne klare alt for os. Det egentlige problem er, at mangelfulde kundskaber i skriftlig dansk skaber en overdreven tillid til, og afhængighed af, teknologien.

Der er generelt store problemer med tegnsætning, ikke mindst kommaer og punktummer. Jeg opfordrer ofte mine studerende til at lære at sætte kommaer og gør i den forbindelse opmærksom på, at Dansk Sprognævn har lagt kommareglerne ud på nettet sammen med nogle glimrende kommaøvelser, de kan lave på en times tid.

Men det er meget svært at motivere dem til at bruge en time af deres liv på dette. Det er særdeles udbredt at sætte komma foran ”at” – lige meget, om der er tale om ”at” som en konjunktion, der indleder en bisætning (hvor det er tilladt at sætte komma), eller ”at” foran et udsagnsord (navnemåde, f.eks. ”at skrive”, hvor det ikke er tilladt).

Herudover er det almindeligt enten helt at udelade kommaer eller sætte ”impressionistiske” kommaer. Et par eksempler på meningsforstyrrende kommaer i en opgave: »I dette projekt, vil vi...«, »Så forsøgte vi, at lave et interview...«. Stavekontrollen opfanger heller ikke forkert anbragte punktummer. Et eksempel fra en opgave: »Vi har medtaget dette. Således at vores rapport...«. Til tider glemmer man også at sætte spørgsmålstegn.

Der er også store problemer med ejestedordene ”hans”, ”hendes”, ”sin” og ”sit” samt det tilbagevisende stedord ”sig”. Mange ved ikke, at der skal bruges ”sin” eller ”sit”, når det, der omtales, tilhører subjektet – som f.eks. »Han kysser sin kone« (og ikke »Han kysser hans kone«, dvs. en andens kone). Et par eksempler fra opgaver: »Han giver udtryk for i hans interview, at han ser frem til at hans ideer om ledelse i hans afdeling kan ses«; »Hun fortæller i hendes interview...«; »Når miljøet omkring sig forandres, skal en organisation kunne følge med«.

En klassisk fejl, hvor stavekontrolprogrammet heller ikke kan redde skribenten, er at forveksle ”ligge” og ”lægge” (hvor ”lægge” indebærer en bevægelse og et genstandsled, mens ”ligge” er intransitivt og betegner noget statisk). I det hele taget kniber det de steder, hvor der ikke kan høres forskel i talesproget, og hvor programmet lader det passere, fordi ordene findes i ordbogen. Eksempler: »Tros dette...«; »For at forbedre forholdende...«; »Vær fjortende dag«; »Det er nærmer beskrevet...«; »Vi har måtte gennemføre undersøgelsen«; »Virksomheden er opdelt rent fysiks i...«; »Vi har i vores rapport kunne finde frem til...«; »En supertank, som tager lang tid om at vende«; »femgangsmåde«, osv. Herudover er der problemer med orddeling – noget, computeren heller ikke kan hjælpe med (»Opgave formuleringen lyder...«). Endelig kan jeg nævne sammenblanding af dansk og engelsk: »Det gælder også en vidensdeling af den tacit knowledge, der findes i organisationen«.

Nu vil standardindvendingen (ofte stavet ”standart”) måske være: Kan det ikke være lige meget? Du forstår jo godt, hvad jeg mener. Det er der faktisk jævnligt studerende, der siger. I sådanne tilfælde tænker jeg ofte på den grelle kontrast, dette danner til den danske sprogdisciplin, der var fremherskende før 1970’ernes årti. Tag f.eks. de håndskrevne kilder af landbrugere, jeg har læst i forbindelse med mine landbrugshistoriske studier – som f.eks. referater fra bestyrelsesmøder på et lokalt andelsmejeri omkring 1965. Her bærer sproget tydeligt præg af perfektionisme og formfuldendthed. Det er svært at finde stave- eller kommafejl. Og det var endda forholdsvis lavtuddannede mennesker! I dag befinder vi os tydeligvis i projektsamfundet, hvor målet ikke nødvendigvis er slutproduktet, men snarere mellemstadier – en proces henimod et færdigt produkt – så formen bliver mindre vigtig. Slutproduktet risikerer dog at forblive en torso. Men man kan jo også få en ven, kæreste, søskende eller forælder til at læse korrektur på den sidste version (hvis de da er kompetente til det), og det er jo nok ganske udbredt.

Selvfølgelig kan man ikke forlange, at nogen skal skrive fejlfrit. Problemet er dog de mange bump i læsningen, et dårligt sprog medfører. Jeg kan bruge flere timer på at læse en opgave, alene fordi sproget er dårligt. Det er svært at koncentrere sig om indholdet, for man tænker uvilkårligt: Hvornår kommer det næste bump på vejen?

Langt værre er det dog, at det på sigt kan skabe store problemer for de studerende selv. Én ting er at sende en sms-besked eller skrive noget på Facebook eller Twitter, noget andet at skrive en fejlfri tekst, der kan forstås af alle. Jeg er meget glad for min computer og ikke mindst mit grammatik- og stavekontrolprogram, men hvis nogen giver mig et stykke papir og beder mig skrive noget, vil det da være pinligt, hvis jeg ikke kunne formulere mig nogenlunde fejlfrit.

Det er problematisk for mine studerende, fordi det særligt af akademikere forventes, at de kan formulere sig godt, mundtligt såvel som skriftligt. Bliver du ansat i en privat virksomhed og skriver i en rapport, at »lederen ønskede, at anbefale, at hans afdelinger ville kunne opdeles ren fysiks i hans kommunikations produktions, og ledelses afdeling« – ja, så risikerer du nok snart at få en fyreseddel.

Med fare for at lyde gammeldags vil jeg mene, vi skal være bedre til at sige til vore unge: Det er ikke lige meget, hvordan I formulerer jer skriftligt. Dårligt skriftligt dansk nedsætter ikke blot læsetempoet. Det skaber ofte uklarhed om indholdet. Er det nu hans egen kone eller en andens, der tales om? Det kunne jo være rart nok at vide.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.