Dongs fornemme regnskab

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Dongs underskud på 5,3 mia. kr. i 2014 blev mødt med blandede kommentarer. I aviser bemærkes det, at pengene fosser ud af Dong-kassen. Dong-chef Henrik Poulsen anfører i sin beretning, at 2014 var et godt år for selskabet, og formand Thune Andersen takker i sin beretning selskabets dygtige medarbejdere for de flotte resultater i 2014.

Dongs ledelse har ret i sin positive vurdering. Opgjort efter den internationale standard for regnskaber, IFRS, steg resultatet af primær drift før af- og nedskrivninger fra 7 mia. kr. i 2012 til 14 mia. kr. i 2013 og over 20 mia. kr. i 2014.

Pengene er ikke fosset ud af Dong-kassen. Tværtimod er de strømmet ind i imponerende fart. Den rentebærende nettogæld faldt fra 32 mia. kr. ultimo 2012 til 25 mia. kr. ultimo 2013 og 4 mia. kr. ultimo 2014 på trods af betydelige investeringer.

Af forbedringen kommer 13 mia. kr. fra aktieudvidelsen i 2014. Heraf kom 8 mia. kr. fra Goldman Sachs i 1. kvartal 2014. Det er et pænt beløb, men uden betydning i et større perspektiv og ikke mere end Dongs overskud før af- og nedskrivning i samme kvartal.

Dong oplyser, at selskabsskat er betalt med 4 mia. kr. i form af aktuel skat på 6 mia. kr. minus udskudt skat på 2 mia. kr. Selv om der står betalt selskabsskat, er det formentligt især kulbrinteskat, som i Norge beskattes med 78 pct. Af de 4 mia. kr. betales 95 pct. til Norge og 5 pct. til Danmark.

De ordinære afskrivninger steg fra knap 8 mia. kr. i 2013 til 9 mia. kr. i 2014. Dertil kommer betydelige nedskrivninger af ekstraordinær karakter. Heraf er langt den største del nedskrivning på aktiver inden for efterforskning og produktion af olie og gas. Den var 3,3 mia. kr. i 2013 og 8,1 mia. kr. i 2014, dvs. store beløb i forhold til resultatet. Men det medfører ikke, at der fosser penge ud af kassen, kun at resultatet forringes på papiret.

Ved udgangen af 2013 var den investerede kapital på olie- og gasområdet godt 20 mia. kr., som nedskrivningen reducerer til 12 mia. kr. Hertil kommer investeringer i 2014 med 5 mia. kr., således at der i alt er bogført en værdi på godt 17 mia. kr.

Der er intet usædvanligt ved at nedskrive anlæg når de producerede varer udsættes for prisfald, især ikke hvis de ikke kan afhændes til en højere pris end den nedskrevne. Regnskabet siger imidlertid intet om, hvad Dongs oliefelter på dansk, norsk og eventuelt andet område er værd mellem brødre, men jeg vil umiddelbart tro, at de fortsat repræsenterer en ganske høj handelsværdi, formentlig væsentligt over Dongs skøn på 17 mia. kr. Mange købere værdiansætter ud fra en langsigtet vurdering frem for øjeblikkets oliepris, og priser over 50 USD/td gør det fortsat rentabelt at hente olie og gas op fra undergrunden.

Olieprisen svinger kraftigt. I 2009 var den nede omkring 40 USD/td efter i 2008 at have været over 130 USD/td, jævnfør Dongs årsrapport 2009. Man kan som Dong lade øjeblikkets oliepris afspejle sig i både egenkapital og driftsregnskab og lade prisvariationer afgøre overskud og underskud, men det ser ud til at forvirre mange regnskabslæsere.

Det er en naturlig service over for dem at opgøre resultatet uden denne kortperiodiske påvirkning, hvor tab ikke er ledelsens skyld, og hvor overskud tilsvarende ikke er dens fortjeneste. Efter det således opgjorte resultat kan oliefelternes skønnede værdiændring tilføjes.

Det kan forudses, at når børsnoteringen nærmer sig, vil risikoen for en gentagelse af tabet være forsvundet, medens en olieprisstigning kan medføre fornemme overskud med en afsmittende virkning på aktiekursen.

Henrik Poulsen har i anden forbindelse udtalt, at Dongs kraftværkers produktivitet er negativt påvirket af vindkraften, og at det medfører en dyrere produktion, som det er nødvendigt at lade elforbrugerne betale i form af højere priser. Det er sandt, at når skiftende vinde bestemmer, hvornår de store kraftværker skal producere eller stoppe, fordyrer det produktionen, men det er kun en af vindkraftens konsekvenser. Naturligvis må elforbrugerne betale for vindkraftens direkte og indirekte påvirkning, hvis de ønsker elektricitet, og det gør de fleste. Få politikere ønsker at kende summen af udgifterne.

Dongs kraftværker er bogført så lavt som til en værdi af under 5 mia. kr. Det lyder billigt henset til, at elforbrugerne skal købe deres elektricitet til den pris, som er nødvendig for at skabe en fornuftig forretning.

Årsrapporten nævner selskabets indsats for vedvarende energi og reduktion af CO2-udledningen. Herunder nævnes en voksende afbrænding af træpiller. Det nævnes ikke, at dette brændsel udleder CO2 på linje med kul. Danmarks store import af træpiller tjener hverken et rationelt eller et miljøvenligt formål. Statsbestemte subsidier til vindkraft er i dag Dongs vigtigste kilde til overskud, ikke kun i Danmark, men også i andre lande. De løber i mange år og medfører overskud langt frem i tiden. Det kan lyde paradoksalt, at et statsselskab udnytter statspålagte subsidier, men det gør selskabet attraktivt. Det er ikke kun Goldman Sachs, som ser offentlige selskaber som værdifulde investeringsobjekter med en sikker pengestrøm fra forbrugere med svag køberposition. Der er ikke frie markedsforhold, selv om flere myndigheder mener det.

Vindkraftinvestering er attraktiv og sikker, fordi den bygger på generøse subsidier. Staten har i årevis vist stor velvilje over for sit selskab. Det har i særlig grad fundet udtryk i Anholt-projektet, men også i mange andre. Det vil formentlig fortsætte. Udnyttelse af subsidier kan være forretningsmæssigt givtig, men ikke perspektivrig fra et elforsyningssynspunkt.

Dongs regnskab viser et overskud på 1,8 mia. kr. før skat, opgjort efter IFRS. Efter skat er det et underskud på 2,3 mia. kr. Det skal bemærkes, at sammenblandingen af indkomstskat og kulbrinteskat under samlebetegnelsen selskabsskat er uheldig.

Resultatet opgjort efter Business Performance er opgjort til minus 2,1 mia. kr før skat og minus 5,3 mia. kr. efter skat.

Uden den nævnte nedskrivning af ekstraordinær karakter på 8 mia. kr. – formentlig en engangsforeteelse – er resultatet et overskud på 10 mia. kr. før skat, opgjort efter IFRS. Det er heldigt, at der kom et kraftigt olieprisfald mod slutningen af 2014. I modsat fald ville der ikke være basis for en nedskrivning, og et overskud på 10 mia. kr. efter IFRS ville være politisk kontroversielt henset til de store anstrengelser, der fra regeringsside er fremført for at overbevise Folketinget og folket om, at Dong var i alvorlig krise med akut behov for hjælp fra Goldman Sachs.

Det fine resultat er ikke en overraskelse, men en forventet udvikling, som endnu en gang bekræfter, at staten solgte aktier i sit selskab alt for billigt til Goldman Sachs og andre, og at det var unødvendigt at tromle al modstand ned og sælge på ydmygende vilkår. Goldman Sachs fik uhørt vidtgående rettigheder som minoritetsaktionær, så vidtgående, at det ville have været ulovligt at give en dansk finansvirksomhed tilsvarende rettigheder.

Der er fortsat ikke givet en forklaring på dette mysterium, bortset fra finansministerens udtalelser om, at Goldman Sachs’ aktiekøb er det bedste for folket. Det er der absolut ingen grund til at tro.

Derfor er der lukket af for forklaringer, og derfor er der spærret effektivt for journalisters adgang til dokumenter, der kan opklare mysteriet.

Der er grund til at ønske køberne af Dongs aktier hjerteligt til lykke med erhvervelsen.