Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Prostitution - nej tak

Det er en myte, at prostitution er et frit valg, og den skal aflives – alle kommer skadede ud af prostitution, mener kronikøren, der selv er tidligere prostitueret, og som her giver stemme til nogle af sine tidligere kolleger.

Premium
  • Dette er en Premium-artikel, som normalt kræver abonnement.
  • Hvis du ikke allerede har adgang til Premiums store daglige udvalg af kvalitetsjournalistik, så få det her: Den første måned er gratis

Gennem tiden har mange kvinder fortalt om deres erfaringer med at være prostituerede. De har på forskellig vis løftet sløret for et brutalt prostitutionsmiljø, som mange udenforstående ikke desto mindre betragter gennem illusionens briller.

Kvinderne har delt ud af deres erfaringer i håb om at få sat prostitution på dagsordenen, både i befolkningen og blandt de politikere, som lukker øjnene for kommerciel, økonomisk og seksuel vold. De bliver sjældent taget alvorligt, men mødes i stedet med nedgørende kommentarer, som at de selv har valgt deres erhverv, ikke bare fra mænd, men også fra bekymrende mange kvinder.

Tydeligvis lytter også de politikere, der tidligere har støttet ideen om et forbud mod købesex, mest til sexindustriens organisatorer og lobbyister. Hensynet til sexindustrien og de mænd, der køber sex, vejer åbenbart tungere politisk end princippet om, at ingen kvinder bør sælge sig til kommercielle overgreb.

”Tilfredse sexarbejdere”, der enten lever af at organisere andres prostitution eller af at prostituere sig, får ofte lov til at være anonyme, når de står frem og fortæller deres historie, hvorimod de kvinder, der har kæmpet sig ud af prostitution, må stå frem med deres navn og ansigt, hvis de vil høres. Men de fortjener at blive hørt, selv om de af hensyn til deres familie og deres egen sikkerhed vil være anonyme.

Her er otte stemmer, der vil fjerne illusionens briller. Det er stemmer, der ønsker, at misbruget og salget af kvinder stopper, og at det fra samfundets side bliver slået fast, at prostitution er et seksuelt overgreb, og at det derfor bliver gjort strafbart at være forbruger af prostitution.

Pia, 52 år.

Fra jeg var 7 til 15 år, blev jeg udsat for seksuelle overgreb – først af en stedfar, som samtidig solgte mig til andre mænd. Som 38-årig blev jeg af en kæreste tvunget ud i seks års prostitution. Han truede med at tage børnene fra mig, hvis jeg modsatte mig. Min kæreste tog de penge, som jeg tjente, og gav mig kun til husbehov. Jeg blev jævnligt udsat for voldelige overgreb fra kunderne og overvejede at tage mit eget liv. Mændene var svedige, fedladne og ildelugtende - de færreste af dem gik i bad inden. Jeg koblede hovedet og følelserne fra og levede mig ind i en fantasiverden. Drømte mig langt væk. Som 44-årig lykkedes det mig at stikke af, selv om jeg nåede at blive forsøgt slået ihjel af bagmænd.

Det har taget mig flere år at få hold på mig selv, og min psyke har taget skade.

Lita, 49 år.

Som prostitueret var mit fokus helt og holdent på sexkøberen. Det handlede om at aflæse, hvad der tændte ham, og hvad der bragte ham til udløsning så hurtigt som muligt – om at regne ud, hvad der skete i hans krop, og ikke mærke, hvad der skete i min egen. Om ikke at mærke hans hænder på min krop, hans læber mod mine kropsdele, hans sved, hans lugt, hans penetration af min krop, ikke huske lyden af ham.

Jeg lærte at lukke min krops signaler ude, holde min hjerne beskæftiget andetsteds og tøjle min lede og afsky. Men kroppen huskede. Mine grænser begyndte at skride. At være nøgen og alene med en fremmed mand, som har betalt for adgangen til ens krop, er en sårbar situation. Prostituerede får da også mén af deres liv – ledskader, underlivsskader og psykiske skader, som f.eks. at miste evnen til at opnå og fastholde nære relationer. Det bliver man ensom af.

Jeg valgte ikke selv. Industrien valgte mig – jeg var et nemt offer, fordi selvværdet i så tidlig en alder havde lidt så stor skade. I dag har jeg stadig svært ved at sove med lyset slukket.
Linda, 55 år

Linda, 55 år.

Som barn blev jeg jævnligt udsat for incest af min morfar. Det overskred mine grænser, men jeg formåede ikke at sætte en stopper for det, før jeg blev 14 år, og han begyndte at interessere sig for min lillesøster.

Men mit selvværd var ødelagt, og jeg havde et nagende had til mænd. Jeg lærte, at nære relationer krævede et seksuelt indhold, og tænkte, at jeg i så fald lige så godt kunne tage penge for det. For mig blev det pornoindustrien, der fyldte mest, men i virkeligheden er der ikke den store forskel på at lave porno og prostituere sig: Det er sex for penge. Man spiller en rolle, udstiller sig selv og bilder sig ind, at man er fri og seksuel af natur. Man sælger ud af sit inderste i troen på, at det er et velovervejet valg.

Sandheden var, at jeg blev mere og mere ødelagt indeni. Jeg fik det fysisk og psykisk dårligt. Jeg valgte ikke selv. Industrien valgte mig – jeg var et nemt offer, fordi selvværdet i så tidlig en alder havde lidt så stor skade. I dag har jeg stadig svært ved at sove med lyset slukket.

Kristina, 31 år.

Jeg var børneprostitueret – blev misbrugt og lejet ud til mænd. Som voksen mødte jeg en fotograf, som ville tage billeder. Jeg troede, at jeg havde en modelkarriere i sigte, men det handlede om prostitution.

Jeg var prostitueret i seks år. Jeg betegnede mig selv som den lykkelige luder, i hvert fald når nogen spurgte. Indeni var jeg et nervesammenbrud. Den tid har sat mange spor, ikke mindst pga. en lang række overgreb. Jeg lærte at ignorere volden, og ofte mødte jeg på arbejde, bedøvet af morfinpiller, så jeg kunne abstrahere fra den.

Det var svært at komme ud af prostitution igen. Jeg blev afhængig af pengene. Men nu er jeg ude, har deltaget i den offentlige debat og har mange gange oplevet at blive svinet til. De nedgørende kommentarer er et forsøg på at lukke munden på sådan en som mig, fordi folk ikke vil se sandheden om prostitution i øjnene.

Helene, 27 år.

Jeg var den stolte sexarbejder. Demonstrerede ofte med mine kolleger og råbte samstemmigt: »Staten ud af vores trusse, det er vores egen kusse!« Jeg nægtede at blive set som offer og lærte hurtigt at servicere de tiggende mænd.

Men det eneste, jeg lærte af mine otte år i branchen, var at lukke af over for voldelige kunder. Jeg betjente i hundredvis af erigerede penisser uden at have forestilling om den angst og skam, der ville hjemsøge mig, da jeg kom ud på den anden side. Mens man er i det, bliver man målt og vejet, kasseret og diskrimineret og set som en 37 grader varm bolledukke. Det er en behandling, der gør ondt i sjælen bagefter.

Mændene er ofre for den falske følelse af magt og lidenskab, som prostitutionsbranchen slører sanserne med. De fleste af dem er påvirkede af alkohol eller stoffer. Det er så ydmygende, at de fleste prostituerede vælger at følge dem i rusen for at bedøve sig selv.

Jeannet, 50 år.

Som barn blev jeg udsat for massive overgreb af mænd i familien. Jeg troede, at jeg var allemandseje, blev tidligt seksuelt aktiv og delte ud af mig selv. Seksualiteten styrede mit liv. Jeg forsøgte at genvinde kontrollen ved at blive en s/m-domina, som kunne tage styring over mænds seksuelle lyster. For at lære mere om denne rolle gik jeg som 41-årig ind i prostitutionsmiljøet. Jeg vidste ikke, at jeg stadig var underlagt barndommens grænseløse handlinger. Jeg blev konfronteret med mænd, der ville købe sig til incestlege. Den kontrol, som jeg troede, at jeg havde, druknede i oplevelser, der lignede dem fra min barndom.

I syv år solgte jeg mig selv. Først da jeg kom ud af det, så jeg realiteterne i øjnene. Jeg havde ptsd og kronisk træthedssyndrom.

Prostitutionsbranchen er ikke, som folk helst vil forestille sig den – tværtimod.

Julie, 34 år.

Jeg begyndte i branchen som 20-årig. Med mange ubetalte regninger anede jeg ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Det var grænseoverskridende at hilse på fremmede og ofte frastødende mænd, at smile og gøre sig til, mens man indvendigt var ved at kaste op af væmmelse. Jeg fandt hurtigt på måder at trække tiden eller få det afsluttet hurtigt. Jeg følte mig beskidt og havde det elendigt med at skulle bade med mændene efterfølgende. De stod der, afslappede efter at have fået udløsning. Jeg stod med min beskidte krop, der var berørt af dem. Jeg ønskede bare, at de gik og aldrig kom igen. Jeg skrubbede og skurrede mit underliv for bagefter at rette makeuppen, tage kjolen på og gå ned og tage imod nye kunder. Jeg har lagt øre til utro ægtemænds selvretfærdige sludder om, hvorfor de købte sex. Jeg har tilfredsstillet gamle, ildelugtende, frastødende, arrogante og perverse mænd, der troede, at jeg var deres ejendom.

Tanja, 36 år.

Jeg prostituerede mig, fra jeg var 20-23 år. På bordeller, i saunaklubber og som escortpige. Jeg følte mig stærk i en lang periode; definerede mig selv som den lykkelige luder. Men facaden krakelerede pga. de verbale trusler, fysiske overgreb og seksuelle krænkelser, som de sexkøbende mænd udsatte mig for. Jeg kæmpede med psykiske problemer, depression og angst. Blev forfulgt og forulempet af kunder.

Det førte til et kokainmisbrug, fordi kokain var let tilgængeligt og accepteret i prostitutionsmiljøet. Selv om jeg ofte nævnte, at jeg ønskede at stoppe, fastholdt branchen mig og negligerede de mange overgreb, som jeg blev udsat for. De skulle ikke anmeldes, for politiet forstyrrede forretningen.

I dag mærker jeg en stigmatisering, fordi jeg har valgt at fortælle sandheden om prostitution. Jeg mærker samfundets modstand og forsøget på at drukne min stemme, fordi den ødelægger illusionen om, at kvinder kan lide at være prostituerede. Sandheden er, at prostitution er vold mod kvinder.

Tanja Rahm har sin egen blog, tanjarahm.dk, hvor hun skriver om og debatterer om prostitution og dens følgevirkninger.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Vi kommer til at "arbejde" mere i fremtiden
Keld Holm
Kunstig intelligens og robotter i fremtiden betyder ikke, at vi skal arbejde mindre. Tværtimod vil flere udfolde deres potentialer og bruge mere tid på at dygtiggøre dem.
Kronik: Universiteterne krænker de studerendes ytringsfrihed
Anders Burlund
Det er naturligvis beklageligt, hvis nogen finder andres adfærd nedværdigende eller forhånende, men det er ikke en opgave for stat, universitet eller en tredje myndighed at rette op på.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Løkke og vennerne i hårdt angreb på danske lønmodtagere

Christian Rabjerg Madsen
Regeringen erkender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov at ansætte ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kroner om året. Og danske lønmodtagere skal i femtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere.

Blog: Vorherre bevares, Vistisen

Morten Løkkegaard
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser DF egentlig varetager.

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her