På Europadagen skal vi fejre EU. Og kræve, at EU bliver bedre

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

På Europadagen fejrer vi freden, friheden og fællesskabet. Det skal vi. Men vi bør også bruge dagen til at stille et nødvendigt krav. Europa befinder sig nemlig i en skæbnestund, hvor vi som kontinent er presset fra alle sider.

Hvis EU skal kunne betale for alle de opgaver, der følger af dette, må Europa blive en reel katalysator for vækst og konkurrenceevne. Det kræver, at EU bliver bedre til at få hverdagen til at fungere for de virksomheder, der skaber Europas vækst, arbejdspladser og teknologiske udvikling.

Det ansvar ligger ikke kun i Bruxelles. Det ligger også i medlemslandene og dermed også i Danmark. For mange byrder opstår ikke alene, når EU vedtager regler, men når de omsættes til national lovgivning, fortolkes af myndigheder og håndhæves i praksis. Hvis vi vil have et enklere og mere konkurrencedygtigt Europa, skal Danmark derfor både presse på i EU og rydde op i eget hus. Alt dette er blevet forstærket af den alvorlige situation i form af et eskalerende pres på Europa.

Derfor bør den aldeles danske europapolitiske aftale, Lars Løkke Rasmussen landede i december 2023, genbesøges af en ny regering. Ikke for at ændre retning, men for at gøre Danmarks linje skarpere og det europapolitiske engagement endnu mere forpligtende.

Aftalen bør fastholde de rigtige prioriteter om bedre rammevilkår, et stærkere indre marked, færre unødige byrder og mere ensartet håndhævelse af EU-regler. Men den bør som antydet gøre dem mere forpligtende. Regulering skal understøtte investeringer, innovation, skalering og jobskabelse.

Vi skal fra kontrol til tillid. Fra kompleksitet til klarhed. Den bevægelse er noget helt andet end en teknisk diskussion for jurister og embedsmænd at få samtalen til at omhandle en styrkelse af Europa.

Det indre marked giver europæiske virksomheder adgang til 450 mio. kunder og giver os en markant tyngde i verden, som intet europæisk land kan mønstre alene. Men det indre marked kan ikke styrkes, hvis vi begraver os selv i bureaukrati. Det udgør et strategisk problem for Europas konkurrenceevne. Hvis Europa vil stå stærkere i en verden præget af geopolitisk usikkerhed og hårdere global konkurrence, skal vi derfor gøre det lettere at skabe og udvikle virksomheder i Europa.

I SMVdanmark organiserer vi 18.000 af landets små og mellemstore virksomheder. Ejere, der selv besvarer telefonen, fakturerer, ansætter, sælger og holder styr på reglerne. SMV’er udgør 99 pct. af alle europæiske virksomheder, står for 65 pct. af den private beskæftigelse og 54 pct. af den samlede værdiskabelse.

Alligevel bliver EU-lovgivning alt for ofte skrevet, som om alle virksomheder har store juridiske afdelinger, compliance-teams og ubegrænsede administrative ressourcer.

Det har de ikke.

For en ejerledet virksomhed er det ofte ejeren selv, der skal sætte sig ind i reglerne, udfylde skemaerne og finde ud af, hvad myndighederne kræver. Hver time brugt på det er en time, der ikke bruges på kunder, medarbejdere, eksport eller udvikling. Det svækker Europas vækstpotentiale.

Kommissionen vil klimaet, den digitale omstilling, forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og fair konkurrence. Det er hensyn, fornuftige mennesker kan stå bag. Men vejen fra intention til lovgivning har et problem: Den er alt for ofte designet til de store, uden blik for de små.

Tag løngennemsigtighedsdirektivet som eksempel. Målet er legitimt: at mindske uberettigede lønforskelle mellem kvinder og mænd. Det bakker vi op om. Men direktivet pålægger SMV’er betydelige administrative byrder og efterlader medlemslandene for lidt rum til pragmatisk implementering. Det træder i kraft den 7. juni 2026, og vi efterlyser nu en pause eller såkaldt “stop-the-clock”, hvor direktivet sendes tilbage på værkstedet for at skabe plads til forenkling. Det er ikke modstand mod ligestilling, men et krav om at lave lovgivning, som virker i praksis.

Konsekvensanalyser laves, men sjældent tidligt og konkret nok. Direktiver omsættes til national ret, og undervejs tilføjer medlemslande egne krav ovenpå. Men tit får Bruxelles skylden for overimplementering skabt i nationale hovedstæder. Og regler, der for årtier siden gav mening, bliver sjældent fjernet. De akkumulerer sig, lag på lag.

EU-Kommissionen anerkender selv problemet. I årets rapport om det indre marked vurderer kommissionen, at allerede fremlagte forenklingstiltag kan give nettobesparelser på 15 mia. euro om året. Alene det tal fortæller noget om, hvad unødigt bureaukrati koster.

Det er positivt, at kommissionen igen sætter fokus på bedre regulering med forenkling, oprydning og et klart princip om at tænke småt først. Det Europæiske Råd genbekræftede ”Think Small First” så sent som i marts 2026.

Men EU har talt om bedre regulering før. Skiftende kommissioner og politiske flertal har gennem årtier lovet mindre bureaukrati. Alligevel er regelmængden vokset. Kompleksiteten er vokset. Og ude i virksomhederne er tålmodigheden blevet kortere.

Derfor bør Danmark presse på for en obligatorisk og tidlig SMV-test af al erhvervsrettet regulering. Ikke som en formalitet til sidst, men som et krav, der former lovgivningen fra begyndelsen. Ny regulering skal bygge på proportionalitet, så de mindste virksomheder mødes af enklere krav og længere frister. Og EU bør fastsætte bindende mål for reduktion af administrative byrder. Konkret 25 pct. generelt og mindst 35 pct. for SMV’er.

Kommissionens forslag om en ny frivillig europæisk selskabsform, EU Inc., viser også, at det er muligt at tænke anderledes. En virksomhed skal ikke starte forfra i 27 nationale retssystemer, hver gang den vil ind på et nyt europæisk marked. Det er ”Think Small First” omsat til praksis.

EU Inc. bliver kun en succes, hvis selskabsformen er enkel, digital og anerkendt ens på tværs af medlemslandene. Der skal være værn mod misbrug, men de må ikke blive så tunge, at de æder gevinsten. Lykkes det, er EU Inc. et bevis på, at EU kan lovgive til fordel for de mange frem for de få.

Danmark er en lille, åben økonomi med en stærk SMV-sektor og en grundlæggende afhængighed af et velfungerende indre marked. Vi skaber ikke velstand oven på uklare regler, overimplementering og administrativ knopskydning. Vi tjener på et EU, der er enkelt, forudsigeligt og konkurrencedygtigt.

Derfor skal Danmark gøre Better Regulation-dagsordenen mere forpligtende. Ikke som en fodnote i europapolitikken, men som et hovedspor. Hvis Danmark vil være en troværdig stemme i EU, skal vi også kunne dokumentere, at vi ikke selv bidrager til den fragmentering, vi kritiserer. Overimplementering i medlemslandene svækker det indre marked.

Det handler ikke om at afskaffe vigtige hensyn. Selvfølgelig skal vi have regler for miljø, forbrugersikkerhed, arbejdstagerrettigheder og ordentlig konkurrence. Men gode hensyn bliver ikke bedre af at blive pakket ind i dårlig lovgivning. Tværtimod.

Regler, som ingen kan forstå, svækker tilliden. Regler, som kun kan efterleves med dyr ekstern rådgivning, rammer skævt. Og regler, der fortolkes forskelligt i 27 lande, underminerer selve det indre marked, de er sat til at beskytte.

På Europadagen den 9. maj skal vi både fejre og forpligte os. Vi skal fejre, at Europa har givet os fred, frihed, samhandel og fælles styrke. Men vi skal også kræve, at EU fungerer bedre i praksis.

Robert Schuman sagde den 9. maj 1950, at Europa ikke ville blive skabt på én gang, men gennem konkrete resultater. Det gælder stadig.