Dum, dummere, AI

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Så kaster vi os igen hovedkulds over ny teknologi. Denne gang gælder det AI. Den er simpelthen så smart. Chatbotten kan scanne maden i køleskabet og derefter lave forslag til opskrifter med netop de ingredienser, du har der.

Den kan skrive din ansøgning, hvis du bare uploader dit cv og linker til stillingsopslaget, og den kan på sekunder komponere en sang, hvis du skriver en kort sangtekst og hvilken musikgenre, du ønsker. Den gør vores hverdag så meget lettere, og den sparer os for en masse møje og besvær.

Det er her, jeg bliver en gnaven, midaldrende mand, der harmdirrende udbryder: ”Sig mig, har vi slet ikke lært noget af, at flere generationer er blevet afhængige af skærme?” Folk går rundt som zombier med snuden nede i dem hele tiden.

Mobiltelefonen er som limet til hånden, og de kan ikke gå en tur, vente to sekunder i en kø, cykle eller køre i bil uden at den skal fiskes frem. De higer efter den, og har de været tvunget til at lægge skærmen væk et kort øjeblik, opfører de sig som junkier, der må have det næste fix. Skærmene stjæler vores tid med en uendelig strøm af ligegyldige videoklip, spil og indholdsløse opslag og notifikationer på de sociale medier.

Sådan har det været længe, og skærmene er blevet en konstant i danskernes hverdag. Den gennemsnitlige dansker bruger nu hele 4,4 timer af sin fritid med at glo på dem hver eneste dag.

Men nej, vi slubrer bare den nye teknologi i os uden at stoppe op og tænke os om. Vi gider faktisk slet ikke tænke os om mere. Det er er netop det AI går ud på. Den tænker for os.

Spørg bare Romeo Strawbridge, der brugte ChatGPT til at skrive omkring 150 opgaver for sig i gymnasiet. Hvorfor ikke bare slappe af i stedet for at bruge masser af tid og energi på kedelige opgaver, når AI kan klare det på fem minutter? Han syntes ikke, det var snyd, når det nu engang er de hjælpemidler, der er til rådighed i dag.

Det er forfriskende, at Romeo turde stå frem og sige det, mange mennesker allerede praktiserer; nemlig at snyde sig til bedre karakterer vha. en chatbot og på et højere plan at høste frugterne uden at gøre arbejdet. Romeos argumenter er i min optik dog lige så lidt holdbare som en bro af strå.

Det er ikke raketvidenskab, at man bliver klogere af selv at gøre arbejdet og at bearbejde, systematisere og vurdere viden. Det er faktisk præcis det, et studie går ud på, og det er processen og ikke resultatet, der gør dig dygtigere. At få en maskine til at give dig resultaterne er snarere som at tisse i bukserne. Du får en nogenlunde karakter, men du er ikke blevet et hak klogere.

Et nyt amerikansk studie viser da også, at vores hjerner bliver sløvere, og at vi lærer mindre, når vi bruger AI til at løse vores opgaver. I undersøgelsen blev nogle universitetsstuderende inddelt i tre grupper. Den første gruppe brugte ChatGPT, den anden søgemaskiner og den sidste havde ingen hjælpemidler til rådighed. Den sidste gruppe havde langt højere hjerneaktivitet end de to andre grupper, mens gruppen, der brugte AI, havde den laveste.

AI-gruppen huskede også langt mindre af deres opgaver bagefter, og deres formuleringsevne var også ringere end hos gruppen uden hjælpemidler. Det er altså selve vores hjerneaktivitet og kritiske tænkning, der er under angreb af AI, og vi mister basale færdigheder og evnen til at tænke og analysere.

En anden faldgrube er, at chatbotter er programmeret til at bekræfte og rose os, hvilket kan give et forvrænget billede af os selv og vores omverden. Det peger et studie fra Stanford University nemlig på.

Studiet viste, at ChatGPT bekræfter vores valg og holdninger 50 pct. mere, end mennesker gør. Den ensidige fokus på brugeren kan eksempelvis generere dårlige råd i forhold til problemer i parforholdet, hvor partneres side af sagen ikke bliver tilgodeset.

Det slutter ikke her. ChatGPT kan ligefrem fremme amoralske valg og rose vores intention, selvom handlingen i sig selv er uansvarlig.

Chatbottens hang til ros og smiger har ligeledes gjort, at 30 pct. af unge i alderen 13 til 17 år fortrækker at spørge chatbotten til råds fremfor at tale med rigtige, levende mennesker, når det gælder svære samtaler. AI er således også på vej til at overtage vores følelsesliv og samvittighed, når vi tror, at den kan rådgive os fornuftigt følelsesmæssigt og moralsk.

Men det bliver vildere endnu. Et andet amerikansk studie viser nemlig, at 25% af voksne mennesker under 40 år er åbne overfor at erstatte en levende kæreste af kød og blod med en AI-kæreste. Det gælder især for mændene, der på den måde undgår drama og diskussioner. I Kina er billedet omvendt, hvor flere og flere kvinder foretrækker AI-kærester.

Endelig bliver vores virkelighedsopfattelse også forvrænget, når vi ser det ene AI-generede billede efter det andet. Vi ved ikke længere, hvad der er sandhed, og hvad der er kunstigt genereret. Vi stiller spørgsmål ved vores egne sanser og bliver mere mistroiske overfor verden. De såkaldte deepfakes er ligeledes med til at sprede politisk misinformation og forstyrrer dermed vores demokratiopfattelse. For slet ikke at tale om, hvordan vores kropsforståelse og skønhedsidealer bliver påvirket af de utopiske, AI-genererede kroppe.

Alarmklokkerne burde bimle og bamle løs, når vi i den grad tillader vores hjerner at forfalde til en grød og reducerer vores følelsesliv til selvbekræftelse produceret af en maskine. Vi vil underholdes og tænke så lidt som muligt, og vores følelsesliv skal være gnidningsløst og uproblematisk.

Skærmene har allerede smadret vores evne til at koncentrere os i længere tid og gjort os afhængige af de hurtige dopaminer, som likes og nyhedsstrømmen på de sociale medier udløser. Men brugen af AI graver os dybere og dybere ned i sumpen og gør os endnu mere digitalt afhængige.

Jeg forstår sagtens danskernes trang til at ville springe over, hvor gærdet er lavest og at gøre hverdagen lettere. Det falder fint ind i tidsånden med ansvarsløse og jeg-centrerede curlingmennesker, der kun gør ting, der er rarest for dem selv.

Det er netop denne egoistiske tilgang, der får os til at ignorere, at chatbotten også er et klimasvin. En enkelt søgning svarer nemlig til et energiforbrug på 40 opladninger af mobiltelefonen. Vi ignorerer ligeledes, at AI krænker ophavsretten for millionvis af kunstnere, hvilket ellers er ellers noget, vi normalt går meget op i. Især, når det er vores egen ophavsret, det drejer sig om.

Det er på en måde den sidste menneskelige bastion, vi ukritisk er ved at nedbryde. Hjernen er skabt til at tænke, og den udvikler sig, når vi bruger den. Det samme gælder vores følelser. Vi bliver klogere på os selv, når vi udtrykker dem.

At vi konstant spørger chatbotten om alting, udsætter os for AI-genereret fejlinformation og selvros underminerer vores kritiske sans, vores vedholdenhed, vores kommunikationsevne og empati. Det skaber en mental underklasse af usikre, arbejdsvægrende, følelsesfornægtende og dopaminhungrende mennesker, der ikke selv kan træffe en beslutning om noget som helst.

Lad os for en gangs skyld lære af fortidens fejltagelser. Det er en reel mulighed at fravælge AI eller at begrænse brugen til arbejdspladsen og kun, når det er bydende nødvendigt. Lad os indse, at vi ikke kan modstå fristelsen i at bruge teknologi til at gøre vores liv mere behageligt og uproblematisk.

Vi er digitale narkomaner, og vi kan ikke styre vores afhængighed. Lad os generobre det, der gør os til mennesker. Vi skal tænke og erfaringsdanne. Vi skal udtrykke vores følelser og lære at forstå os selv bedre, og vi skal analysere, vurdere og træffe fornutige og samvittighedsfulde valg. Gør vi netop det, indser vi straks, at AI må slettes fra vores liv for altid.