Kommunale redningsberedskaber står over for et løft, der gør op med kassetænkning

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Den 4. februar præsenterede Ekspertpanelet for beredskabsområdet sine anbefalinger ”Taktskifte for Danmarks redningsberedskab” hos Hovedstadens Beredskab i København.

Baggrunden er, at Torsten Schack Pedersen (V) den 20. juni 2025 nedsatte et ekspertpanel, som skulle se på samspillet mellem statens og kommunernes redningsberedskaber.

Redningsberedskabet er ikke en abstrakt størrelse. Det er mennesker, der rykker ud, når andre løber væk. Det er minutter, der afgør, om en brand breder sig, om en trafikulykke ender fatalt, eller om et lokalsamfund kan rejse sig hurtigt efter en krise. I en mere uforudsigelig verden er beredskabet ikke bare en udgift – det er samfundets forsikring for dig og mig og Danmark.

Anbefalingerne fylder 32 sider, hvor der tegnes omridset af den struktur, ekspertpanelet mener, der skal stræbes efter med en hurtig implementering af anbefalingerne inden for to-fem år.

Et taktskifte for Danmarks Beredningsberedskab betyder ifølge ekspertpanelet, at vi skal uddanne mere, vi skal investere mere og øve os mere – kort sagt, at vi skal have mere beredskab. Hos Danske Beredskaber ser vi positivt på at hæve niveauet for og investeringerne i beredskabet, for flere og større opgaver kalder på en fremtidssikring af redningsberedskabet.

Det fortjener anerkendelse, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, har valgt at tage ansvar for et område, der længe har været præget af effektiviseringer. Med nedsættelsen af ekspertpanelet har ministeren sat en klar faglig retning og skabt et nødvendigt grundlag for politiske beslutninger, der rækker længere end en enkelt valgperiode.

I 2024 blev der anvendt 3,2 mia. kr. på det statslige redningsberedskab og de kommunale redningsberedskaber, svarende til 0,1 pct. af Danmarks bnp og 533 kr. pr. indbygger. Det betyder, at Danmark har et af Europas billigste redningsberedskaber.

Det kommunale redningsberedskab blev i den seneste opgørelse med tal for 2024 i alt kaldt ud til 38.516 indsatser fra Danmarks 242 brandstationer, og det skete med en gennemsnitlig afgangstid på to minutter og 39 sekunder.

Der gik i gennemsnit otte minutter og tre sekunder, fra brandvæsenet blev tilkaldt, til det var fremme på skadesstedet, og 595 gange assisterede de kommunale beredskaber hinanden ved redningsopgaver i 2024, imens Beredskabsstyrelsens orange køretøjer 212 gange blev tilkaldt som assistance.

Alle steder er det kommunernes redningsberedskaber, der etablerer førsteindsatsen og har ansvaret for indsatsen hele vejen gennem hændelsen. Det er de kommunale redningsberedskaber, der iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet. Det følger af Beredskabsloven, og for at det kommunale beredskab kan leve op til det store ansvar fremadrettet, er det nødvendigt, at der både økonomisk og politisk tilføres ressourcer.

Enhver hændelse starter og slutter lokalt i kommunen. Vi har følingen og forståelsen for løsninger af hændelser lokalt – og vi gør det allerede med støtte fra andre, både fra vores kommunale assistanceberedskaber og fra statens assistancestyrke i Beredskabsstyrelsen.

Hos Danske Beredskaber ser vi positivt på, at ekspertpanelet baserer sine anbefalinger på et velfungerende eksisterende beredskab, og understreger, at implementeringen bør ske hurtigt, for i de kommunale beredskaber er vi allerede i fuld gang med opgaven.

Vi har et godt og effektivt beredskab allerede i dag med en stærk base i de nuværende 29 kommunale beredskaber og seks statslige assistancecentre, der kan aktiveres ved større hændelser. I situationer, hvor det går galt, gælder et væsentligt princip i den danske krisestyring: nærhedsprincippet.

Det betyder, at beredskabsopgaverne i krisen skal håndteres så tæt på borgerne eller det ramte område som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau.

I 2025 var Danske Beredskaber i et tæt samarbejde med KL ophavsmænd til en ny national assistanceaftale de kommunale redningsberedskaber imellem. En aftale, der nu er en realitet i alle landets 98 kommuner. Et nybrud i det danske redningsberedskab, der med brug af ny teknologi og stærke lokale, faglige forankringer gør det muligt at forskyde kapaciteter og materiel på tværs af alle landets beredskaber.

Det sker med brug af et nyt, nationalt realtidsbillede, der gør de enkelte beredskaber i stand til at se og disponere over alle køretøjer og ressourcer i hele landet. Et overbliksbillede over alle redningsberedskabets køretøjer og kompetencer, både i kommunernes og statens beredskab.

Kan man som lokalt beredskab ikke klare alt selv, så må man hjælpe hinanden på tværs af beredskaberne. Vi skal altså planlægge mere, samtænke mere, øve mere, uddanne mere og ikke mindst investere mere, og det skal ske i et øget tempo.

Med den nationale assistanceaftale sikrer vi den rette faglige styrke til alle typer hændelser, uanset hvor de indtræffer, men det er ud fra de eksisterende ressourcer. Fremtiden kalder helt klart på flere investeringer, for skal beredskabet kunne følge med fremtidens mere komplekse opgaver, så skal ressourcerne tilpasses – der skal investeres mere i det danske beredskab.

Det samlede redningsberedskab skal baseres på robuste, lokale redningsberedskaber, som i samspil med specialiserede nationale forstærkningsressourcer kan indsættes ved lokale, regionale og nationale beredskabshændelser. Et redningsberedskab, hvor det lokale og det nationale niveau støtter hinanden og ikke konkurrerer om kompetencer og kapaciteter.

Fremtidens redningsberedskab forudsætter et kompetenceløft på alle niveauer, så vi er i Danske Beredskaber tilfredse med, at ekspertpanelet også anbefaler, at der bør investeres i uddannelse og kompetencer og for opbakningen til de kommunale beredskabers ønske om etableringen af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.

Hos Danske Beredskaber ser vi anbefalingerne som en løftestang for faglighed og en fornuftig udvikling af redningsberedskabet, og vi er glade for, at der politisk tages stilling til, hvad man kan forvente af sit beredskab i bestemte situationer og i forhold til beredskabets kapacitet.

Implementeringen af anbefalingerne forudsætter, at der bliver tilført penge til beredskabet, og der vil også være behov for politisk mod, for skal vi have et beredskab, der kan favne bredt i forbindelse med kriser, så kræver det et opgør med kassetænkningen – med sektoransvaret.

Udgangspunktet er et allerede eksisterende godt beredskab – og det er afgørende for, at vi hurtigt og effektivt kan få implementeret ekspertpanelets anbefalinger, at det eksisterende redningsberedskab og den eksisterende struktur med en stærk lokal forankring er udgangspunktet for et styrket og fremtidssikret beredskab.

Taktskiftet i Danmarks redningsberedskab er ikke et opgør med det, der virker – men en videreudvikling af et stærkt fundament såvel kommunalt som statsligt. De kommunale redningsberedskaber er klar til at tage ansvar. Nu handler det om, at ambitioner og forventninger følges af politiske beslutninger og investeringer. For når krisen rammer, er det for sent at diskutere strukturer. Der skal vi være klar.