Danmark skal styrke sin indsats for global sundhed. Både for verdens og Danmarks egen skyld

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

De løber og leger derude på vejen, dit barn og mit barn, og boldene synger …

Sådan indleder Tove Ditlevsen digtet ”Tagfat” fra 1952, der skildrer polioepidemiens ubarmhjertige tagfat med tusindvis af børns og familiers fremtid. Polioepidemien tvang Danmark til at handle og tænke nyt. Det førte bl.a. til opfindelsen af intensivafdelingen – en dansk nyskabelse, der revolutionerede behandlingen af kritisk syge og blev en model for andre lande.

Danmark har flere gange i historien taget føringen og udviklet globale løsninger på store sundhedskriser med en stærk tradition for partnerskaber, forskning og innovation inden for sundhed. Danske sundhedsløsninger har ikke alene reddet liv, men også styrket dansk økonomi betragteligt. Alligevel er investeringer i global sundhed ikke længere en dansk topprioritet, og Danmarks tidligere rolle som foregangsland er nu udfordret.

Den hidtidige indsats inden for sundhed er på mange måder den mest succesfulde investering foretaget af det internationale samfund til dato. Der er sket utrolige fremskridt på verdensplan. Børnedødeligheden er halveret de seneste 20 år, og kvantespring inden for teknologi, vacciner og sundhedsløsninger har reddet millioner af menneskeliv.

Men vi står i dag over for nye og alvorlige udfordringer. Klimaforandringer, pandemier, voksende ulighed, sundhedssystemer i knæ, seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder under pres samt demografiske og epidemiologiske forandringer truer menneskers sundhed og trivsel over hele verden. Og som i Ditlevsens digt er det ikke kun ét barn, der rammes – det er os alle.

I en ny rapport med 19 konkrete anbefalinger argumenterer vi for, at en styrket dansk investering i sundhed uden for Danmarks grænser er nødvendig. Ikke blot for at redde liv i de mest udsatte dele af verden, men også for at styrke Danmarks egen sikkerhed. Stærkere sundhedssystemer og bedre pandemiberedskab i særligt lavindkomstlande bidrager til global stabilitet og sikkerhed, hvilket også kommer Danmark til gavn.

Covid-19-pandemien har vist, hvordan sundhedskriser i én del af verden hurtigt kan udvikle sig til globale trusler. Og en ny rapport fra det anerkendte tidsskrift The Lancet slår fast, at der inden 2050 er 50 pct. risiko for en ny, global pandemi, der vil slå mindst 25 millioner mennesker ihjel. Danmark kan og bør bidrage til at reducere den risiko.

Hertil kommer, at forskning har vist, at investeringer i sundhed kan bidrage til at skabe økonomisk vækst og stabilitet i sårbare områder – centrale strategiske interesser for Danmark og søjler i det danske udviklingspolitiske engagement i verden.

Danmark har et stærkt fundament at bygge på og nyder global anerkendelse inden for indsatser såsom seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, universel sundhedsdækning, styrkelse af sundhedssystemer og -forsyningskæder mv.

Disse styrker giver Danmark en unik mulighed til at bruge aktuelle platforme som EU-formandskabet og en ikke-permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd til at sætte global sundhed højere på dagsordenen.

Samtidig anbefaler vi, at Danmark gentænker sin tilgang til globale sundhedsindsatser – fra at være primært en donor til at blive en aktiv og ligeværdig partner i sundhed. Det kræver, at Danmark både bygger videre på sine tidligere internationale styrkepositioner og erfaringer og samtidig inddrager nye sektorer og partnere i globale sundhedsindsatser.

Vi ser et stort potentiale for at fremme mere dansk synergi, vidensdeling og innovativ finansiering i sundhed ved f.eks. at arbejde mere på tværs af sektorer – både offentlige, private, fonde, forskning og udvikling.

Hvis Danmark formår at udnytte bredden af den ekspertise og innovation, landet rummer inden for sundhed, og bruge det til gavn for verdens mest udsatte lande, kan det danske engagement i global sundhed blive blandt verdens absolut førende.

Danmark har lige nu en unik mulighed for at tage førertrøjen på og adressere akutte globale udfordringer, der kan påvirke os alle. Det kan f.eks. være inden for antimikrobiel resistens, fødevaresikkerhed, pandemiberedskab og -forebyggelse. Områder, hvor Danmark kan have en afgørende forskel – til gavn for både de mest udsatte befolkninger og Danmarks egen fremtid.

For at indfri dette store potentiale anbefaler vi i ekspertgruppen, at Danmark udvikler en dedikeret strategi for global sundhed. En strategi, der sikrer, at sundhed integreres på tværs af centrale politiske indsatsområder såsom international udviklingspolitik, udenrigspolitik, forskning, sikkerhed og sundhedspolitik. Global sundhed bør desuden gøres til en prioritet i den kommende danske udviklingsstrategi, der udarbejdes inden for de næste måneder.

Vi mener også, at Danmark bør udnævne en ambassadør for global sundhed, hvilket man har haft succes med i række andre lande, heriblandt Sverige og Norge. En tematisk ambassadør vil kunne stå på mål for at styrke samarbejdet mellem ministerier, civilsamfund, universiteter, forskningsinstitutioner, den private sektor, fonde og internationale partnere.

En sådan udnævnelse vil også sende et stærkt signal om, at Danmark tager sit globale ansvar alvorligt og engagerer sig aktivt i at fremme sundhed og retfærdighed for alle.

Som under polioepidemien i 1952 står Danmark i dag over for en skelsættende mulighed for at redefinere sin rolle i global sundhed. Dengang var det bl.a. intensivafdelingen, der blev Danmarks store bidrag til verden – en innovation, der viste sig igen at blive akut relevant, da covid-19-pandemien ramte 70 år senere.

I dag kan Danmark tage lederskab gennem investeringer, innovation og partnerskaber, der redder liv, sikrer lokalt forankret udvikling og reducerer ulighed. Global sundhed er ikke kun en moralsk forpligtelse – det er også en strategisk nødvendighed.

Som Tove Ditlevsen skrev, er ingen immune over for sundhedskrisernes konsekvenser: »Nu leger det barn, der i morgen skal falde / for hånden, der nådesløst peger: du er den!«

Spørgsmålet er, om Danmark tør gå forrest, eller om vi overlader verden til en farlig omgang tagfat.