Din læges journalnotater skal på internettet. Er det nu en god idé?
Myndighederne vil give mere indsigt. Dermed åbner de op for et af borgernes sidste, fortrolige rum, der findes i denne elektroniske verden. Det vil slet ikke løse problemerne, men skabe nogle nye.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Fra den 1. januar 2027 er det planen, at de journalnotater, som vi praktiserende læger skriver, hver gang vi har haft kontakt med en borger i klinikken, skal kunne findes på internettet – medmindre den enkelte borger aktivt fravælger dette.
Udover at det er meget få læger, der efterspørger alle de oplysninger i deres arbejde, så kan det medføre nogle alvorlige ulemper, ikke kun i fortroligheden af vores helt private og personlige oplysninger, men det kan også grundlæggende ændre tilliden i vores møde med egen læge. En tillid, som ret mange mennesker sætter stor pris på i perioder af deres liv.
Hver gang jeg som praktiserende læge har kontakt til en borger, skriver jeg et notat om det i den elektroniske patientjournal, som alle borgere har hos deres egen læge. En del notater handler om en forstuvet ankel, en mellemørebetændelse eller graviditetskvalme.
Journalen indeholder dog også meget andet end klare tegn på almindelige sygdomme:
Jeg skriver om mistanke om alvorlig skizofreni og spiseforstyrrelser, om borgere, der tror, de er alvorligt syge, men det er i virkeligheden en del af problemet. Jeg skriver også om en patient, der kan være alvorlig syg, men som måske senere viser sig slet ikke at være det.
Andre dele af journalen handler ikke entydigt om sygdom, men om forhold, som mange mennesker helt relevant deler med deres egen læge:
Jeg skriver derfor om utroskab, som ægtefællen ikke kender til, om problemer på arbejdspladsen og med chefen, som chefen ikke kender til. Jeg skriver om menneskers seksuelle oplevelser og præferencer, og jeg skriver om menneskers nedsatte selvværd, selvmordstanker og -planer.
Jeg skriver om mennesker, der fortæller om kriminalitet, og om mennesker, der kommer for at få en sygemelding, selvom de godt ved, at de ikke er syge. Jeg skriver om et faderskab, som forældrene ønsker skal være hemmeligt for barnet, og jeg skriver om en voksen datter, der beder mig hjælpe hendes gamle far, uden at han får det at vide.
De fleste af disse borgere er almindelige mennesker som dig og mig med almindelige job, men nogle af dem har særlige funktioner i samfundet: Det kan være en minister og en departementschef, en oppositionspolitiker, en chefredaktør, en koncerndirektør, en general i Forsvaret, kendte skuespillere, eksperter og mange andre, der lever af at have et godt ry i offentligheden.
Som udgangspunkt skal disse oplysninger fra den 1. januar 2027 være tilgængelige for ca. 120.000 personer, der arbejder i sundhedssektoren. Det har myndighederne aftalt med de Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Disse sundhedspersoner skal så kunne logge sig ind og læse med i det, jeg skriver, i det tilfælde, at borgeren kommer forbi deres vej i sundhedssystemet – medmindre borgeren specifikt har husket at blokere lægens notater.
I 2024 er vi ved at være vant til, at nærmest alt kan findes på ”nettet”. Det er dejligt, når vi skal finde en restaurant i nærheden, tjekke vores kontoindestående eller lige genopfriske danmarkshistorien.
Spørgsmålet er bare, om det nu også er en god idé, at alt det, vi taler med vores læge om, fremover også skal være tilgængeligt på internettet? Er det et fremskridt? Eller er det måske meget godt, at vi ikke kan finde alt på nettet?
Fortalerne understreger, at journalnotaterne naturligvis kommer til at ligge bag en elektronisk lås, således at man skal have en sundhedsfaglig autorisation for at logge sig ind og læse med, og at denne ”logning” kan spores efterfølgende.
Men med over 120.000 sundhedsfaglige personer i sundhedsvæsenet kan vi vel ikke komme uden om muligheden for misbrug? Enten ved at en enkelt person simpelthen bliver fristet af at vide noget om ekskonen, om modparten i en konflikt eller om landets statsminister. Dertil er der en betydelig risiko for, at det sker ved, at en medarbejder glemmer at logge af, og en anden person så kan læse med uden at afsløre sig selv.
Disse ”læk” sker allerede i dag. De vil naturligvis også ske efter den 1. januar 2027.
Men der er også en lægefaglig side af sagen. Der er en betydelig risiko for, at jeg bliver en dårligere læge for patienten, hvis dette bliver gennemført. Det største problem er nemlig, at risikoen for disse ”læk” i sig selv vil påvirke den samtale, som borgeren har med deres egen læge.
Fortroligheden er ikke altid altafgørende, men når den er det, så bliver den nu en del af selve konsultationen med lægen: Skal patienten selv huske at understrege, at et bestemt emne ikke skal deles på internettet? Eller vil patienten måske undlade at fortælle en del af sin historie?
På samme måde vil det også påvirke lægen: Er patienten klar over, at dette kommer på Sundhed.dk, eller skal vi have en snak om det? Og hvad mon patienten tilbageholder af frygt for, at teknologien eller procedurerne svigter? Al den usikkerhed kommer til at påvirke tilliden mellem lægen og patienten – og tilliden er helt afgørende for at være en god læge for patienten.
Tiltaget er primært et ønske fra en del politikere, administratorer og patientforeninger. Fortalerne mener, at det vil lette arbejdet for personalet på sygehusene og derved komme patienterne til gavn. De personer, der behandler patienterne, typisk læger og sygeplejersker, har ikke efterspurgt denne indsigt i den praktiserende læges journalnotater. Jeg har heller ikke hørt fra en eneste borger, at de ønsker, at det, jeg skriver i min journal, skal være tilgængeligt på Sundhed.dk.
Aftalen er en lille del af en økonomiaftale for de praktiserende læger, der skal gælde for 2025. Denne del, der handler om at gøre borgernes tekstjournal tilgængelig på nettet, har ikke været drøftet politisk, og hverken medierne eller borgerne har haft mulighed for at udfordre dette ret epokegørende tiltag.
Nu ligger der så en aftale mellem regionerne og PLO. Hvis den aftale bliver stemt hjem af PLO’s medlemmer (landets praktiserende læger), så gælder dette for alle danskere fra den 1. januar 2027.
Vi kan være ret sikre på, at lægerne stemmer ja. Accepten af aftalen er nemlig kædet sammen med, at de praktiserende læger derved undgår at betale honorarer tilbage for 2024 og 2025, hvor vi har set for mange patienter i vores klinikker. I mine øjne en noget uskøn sammenblanding af lægernes privatøkonomi og fortroligheden for borgernes journal.
Vi har generelt et stort arbejde foran os med at gøre relevante sundhedsoplysninger let tilgængelige for de sundhedspersoner, der har med den enkelte patient at gøre. Det arbejde er allerede godt i gang på medicinområdet via det såkaldte ”Fælles Medicinkort”, og det vil brede sig til andre vigtige områder også. Til gavn for både patienter og behandlere.
At åbne den praktiserende læges tekstjournal op for omverdenen på denne måde er en misforstået løsning. Journalen handler i mange tilfælde mere om livets variationer og modgang end om egentlige sygdomme.
Idéen løser derfor ikke problemet – tværtimod vil den kun skabe nogle nye, og værst af alt vil den påvirke et af de få fortrolige rum, som borgerne har tilbage – nemlig mødet med deres praktiserende læge.