Det er forvanskning at hævde, at Israel har stjålet palæstinensernes land

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hver gang der er noget om konflikten i Mellemøsten i nyhederne, skriger jeg ind i mit fjernsyn af ren frustration. Der er brugt så megen newspeak, at forkerte fortællinger om konflikten nu desværre er blevet opfattet som sandheden.

Joseph Goebbels, propagandaminister for nazistisk massemedieproduktion, er berygtet for udtalelsen: »Hvis en løgn bliver gentaget ofte nok, bliver den til sandhed.« Desværre forkludrer usandheder forståelsen af, hvorfor der er en konflikt i Mellemøsten mellem arabere og jøder.

Hvad er newspeak? Den danske ordbog skriver, at “nysprog” (newspeak) er en måde at tale på, hvorved man bevidst maskerer et budskabs egentlige mening. Det sker for det meste ved, at man bruger ord, der er mere positivt ladet end andre ord for det samme, eller ved, at man opfinder nye ord til lejligheden. “Palæstina” og “palæstinensere” og “folkemord” er eksempler på newspeak.

For at forstå konflikten mellem Israel og dets naboer er historisk indsigt nødvendig.

For det første: Der har aldrig været en stat, der hedder Palæstina.

Det var derimod navnet på en geografisk region i det vestlige Asien mellem Middelhavet og Jordan-floden. Under Israels konger Saul, David og Salomon (ca. 1.000 år f.Kr.) blev store dele af området – herunder store dele af vore dages Jordan og Syrien – dengang samlet under israelitisk herredømme. Området har været erobret af forskellige magter fra assyrere, perserne, egyptere, romere, tyrkere og briter. Der har i over 3.500 år boet jøder i området og i de omkringliggende lande, hvor der også har boet arabere, langt inden islam kom på det historiske scene.

I tiden efter Anden Verdenskrig og inden det moderne Israels selvstændighed i 1948 var området en syrisk provins under Det Osmanniske Rige og derefter regeret af Storbritannien. I maj 1948 blev området af FN delt i den nye jødiske stat og senere med de palæstinensiske områder Gaza og Vestbredden. Derefter blev den nye stat straks angrebet og kom i krig med en koalition af arabiske stater (Libanon, Syrien, Irak, Transjordanien, Saudi-Arabien og Egypten). Selvstændighedskrigen var kun starten på en lang række angreb på Israel.

Nej, der har aldrig været en stat ved navn Palæstina. Men der har været et land, der hed Israel med landets første konger Saul, David og Solomon for knap 3.500 år siden.

Det er newspeak at hævde, at Israel har stjålet palæstinensernes land. Fordi der har aldrig været et folk, der hedder palæstinensere.

Muslimerne, der har boet i området og de omkringliggende lande siden 600-tallet, benævntes arabere. De taler i området fuldstændigt samme sprog og har den samme kultur. Det var Yassir Arafat, født i Egypten, leder af den palæstinensiske organisationer PLO og Fatah, der så sent som i 1988 opfandt og erklærede etablering af en palæstinensisk stat og krævede suverænitet over Vestbredden og Gaza til det palæstinensiske folk.

Men der er ikke og har aldrig været et folk, der hedder palæstinensere. Rigtig mange arabere boede i området, og efter FN’s erklæring af den nye jødiske stat flygtede mere end 600.000 arabere, da den tidligere nævnte koalition af arabiske lande opfordrede til at flytte væk fra området, inden de – som de udtrykte det – ville slette den nyoprettede jødiske stat fra verdenskortet. Det fik de ikke held med.

Lige siden har Israel og de arabiske naboer skændtes om årsagen til denne flugt, og heller ikke historikerne har kunnet enes om årsager – bl.a. fordi der i sagens natur er rigtig mange forskellige årsager. Det er forståeligt, at de gerne vil hjem til det område, hvor de boede, men disse folk er ikke og har aldrig været palæstinensere – de er arabere.

Et kuriosum er, at jøder og kristne i området også kaldte sig selv palæstinensere, inden Arafat erobrede ordet for araberne. Disse arabere, der flygtede til andre arabiske lande, har fået betegnelsen “palæstinensiske flygtninge”. De arabiske lande, der modtog disse folk, har interesse i at bevare dem som flygtninge for at holde fortællingen i live i stedet for at absorbere dem som medborgere. De har jo det samme sprog, religion og kultur og ville passe perfekt ind deres samfund.

I dag udgør de arabere, der valgte at blive i Israel inden selvstændighedskrigen, nu omkring 21 pct. af den israelske befolkning og har præcis samme rettigheder som deres jødiske medborgere.

Det er også vigtigt at notere, at efter Israels selvstændighedskrig i 1948 og op mod den iranske islamistiske revolution i 1980 er det estimeret, at over 900.000 jøder flygtede eller blev fordrevet fra de omkringliggende arabiske lande, hvor de havde boet i fred med deres arabiske naboer i tusindvis af år.

De fleste fandt vejen til Israel, hvor de hurtigt blev modtaget som fuldgyldige borgere i den nye jødiske stat. Ingen taler om disse flygtninge, hvor tusinder fik deres personlige ejendele og ejendomme konfiskeret.

Folkemord? Ordet “folkemord” bliver kastet rundt i debatten – og henviser til de mange døde palæstinensere i krigen mellem Israel og Hamas og andre grupper. Med hvad er et folkemord? I FN’s folkedrabskonvention står der, at »et folkedrab omfatter bestemte handlinger, som udføres mod en på forhånd defineret gruppe med den specifikke hensigt at tilintetgøre gruppen«.

Hvis det er rigtigt, at Israel vil begå folkedrab på og tilintetgøre palæstinensere, hvorfor er der så nu mere end 2,1 millioner arabere, der bor og lever i Israel? Og hvorfor bliver de arabiske befolkninger, der bor i Gaza og Vestbredden, flere og flere for hvert år, der går? Statistik fra 2020 viser, at der bor ca. 2 mio. palæstinensiske arabere i Gaza og ca. 2,5 mio. på Vestbredden.

Skal vi anerkende Palæstina som stat?

Israel er det eneste land i verden, der bærer det samme navn, har det samme sprog, opretholder den samme religion, bruger de samme navne til sine byer og har været beboet af de samme folk i mere end 3.500 år.

Det er så vigtigt, mener jeg, at fremme fredsprocessen i Mellemøsten hen imod en retfærdig, omfattende og varig fred på grundlag af en tostatsløsning.

Arafat havde succes med newspeak med opfindelse af et palæstinensisk folk og landet, han kaldte Palæstina. Men hvad er en suveræn stat? Montevideo-konventionen siger, det er »en entitet med et defineret territorium (dvs. grænser), der udøver intern og ekstern suverænitet, der har en permanent befolkning, en regering (der har ikke været valg i området i knap 20 år), selvstændighed fra andre stater og magter samt muligheden til at indgå i relationer med andre suveræne stater«.

Det vil sige, at der skal laves en fredsaftale med Israel, der skal holdes et samlet valg for folket, der skal aftales grænser, der skal være lov og orden uden korruption, og der skal ikke udøves antisemitisme. Det vil sige, at jøder gerne må bo i den nye stat på samme måde som de 2,1 mio. arabere, der bor i Israel.

Med disse krav til en suveræn stat tror jeg desværre, at det ikke kommer til at ske.