Kom nu med en reform af professionsuddannelser, der vil noget

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I slutningen af juli blev optaget på de videregående uddannelser offentliggjort. Igen fik vi desværre dårlige nyheder. Det viste et samlet fald på 4 pct. for lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne. Siden 2020 er optaget på de fire store professionsuddannelser faldet med mere end 4.000 personer.

Det burde have fået alarmklokkerne til at ringe for længe siden, at færre, der står over for et uddannelsesvalg, søger mod de vigtige professionsuddannelser. Vi ser allerede nu, hvad konsekvenserne af færre dygtige lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere i vores samfund er:

I dag er 20 pct. af de ansatte i folkeskolen enten vikarer eller ikke-læreruddannede, og hver femte nyuddannede lærer forlader folkeskolen inden for tre år. Og TV 2-dokumentaren “Daginstitutioner bag facaden” viste i 2019, hvordan forholdene for børnene i to københavnske daginstitutioner var så alvorlige, at eksperter kaldte det »offentligt omsorgssvigt«. Det gælder ikke kun København, men hele landet, hvor kun få daginstitutioner vurderes til at have pædagogiske læringsmiljøer af en ordentlig kvalitet.

I sundhedsvæsenet, hvor vi oplever den værste krise i 30 år og ser store besparelser, medarbejdere fyres, og ventelisterne vokser.

Studerende ser også konsekvenserne på arbejdspladserne under deres praktik, hvor dygtige, hårdtarbejdende kolleger knækker sammen under arbejdspresset, fordi de mangler dygtige, uddannede kollegaer, hvilket resulterer i frafald for nogen, før de overhovedet er færdiguddannede.

Vi er glade for, at det endelig er gået op for regeringen, at der er brug for en reform af vores professionsuddannelser. Der er behov for, at regeringen kommer med en ambitiøs og nytænkende reform her til efteråret. Hvis det skal lykkes at få vendt det faldende optag og styrke kvaliteten på uddannelserne, så kræver det investeringer – ikke forringelser.

I 2022 blev læreruddannelsen reformeret til stor glæde for alle omkring den. En reform, der blev forhandlet på baggrund af et grundigt udviklingsarbejde af dem tæt på uddannelsen, og hvor der fulgte investeringer med. Men der er stadig brug for et løft omkring praktikken.

Der er ikke en eneste af os, som ikke er stolte af hver vores uddannelse og den faglighed, vi har. I den offentlige debat bliver fagligheden dog ofte reduceret til et spørgsmål om “varme hænder”, men det rummer overhovedet ikke de komplekse opgaver, den højt specialiserede faglighed eller mængden af kompetencer, som er en del af vores fag.

Hvis fremtidens Danmark skal hænge sammen, er det nødvendigt, at det er dygtige fagpersoner, som underviser teenagere i vores fælles historie, tilbyder kræftbehandling og giver kemoterapi, udvikler miljøer, hvor omsorg, udvikling og læring skaber optimale betingelser for børn, og træffer rigtige juridiske afgørelser i sagsbehandling.

Vi fortjener uddannelser, som stemmer overens med vores høje faglighed, men regeringen leger med tanken om at skære på nogle af uddannelsernes længde.

Regeringen vil sikre flere undervisningstimer, hvilket umiddelbart er en klog idé, som vi også efterspørger. Hvis finansieringen findes ved at forkorte længden på uddannelserne, er det dog tudetosset og sender det helt forkerte signal til dem, som står over for et uddannelsesvalg.

Konsekvensen vil på f.eks. sygeplejeuddannelsen være færre undervisningstimer, da der ikke kan skæres på praktikken, hvilket betyder, at undervisningstimer vil blive fjernet. Vi er sikre på, at det vil sænke ansøgningstallet yderligere.

Der er tværtimod brug for at løfte kvaliteten og indholdet. Hver uddannelse har brug for investeringer for at være gode uddannelser for fremtidens lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker til gavn for fremtidens velfærdssamfund. Det kræver velfinansierede uddannelser tæt på praksis og af høj kvalitet. Hvis det ikke adresseres med en kommende reform, er vi bekymrede for konsekvenserne.

Vi har en række forslag, som kan hæve kvaliteten, gøre uddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet:

Praktikkerne er en stor del af professionsuddannelserne, hvor de udgør mellem fire en halv måned og halvandet år. Når vi skriver, at kvaliteten af uddannelserne skal hæves, gælder det i særlig grad for praktikkerne. I dag er sygeplejerskeuddannelsen den eneste med krav om uddannede praktikvejledere på praktikstedet. Det krav bør også gælde de øvrige uddannelser. Et krav om uddannede vejledere vil styrke den individuelle feedback, så der er plads til at reflektere over praksis og blive endnu dygtigere til faget.

Vi kender alle ordsproget, at øvelse gør mester. Det unikke ved professionsuddannelserne, som forhåbentlig også kan tiltrække flere studerende, er vekselvirkningen mellem teori og praksis. I dag sker der alt for ofte det, at de to ting holdes adskilt, så teorien alene er overladt til klasselokalet.

Vi ved, at 70 pct. af de socialrådgiverstuderende kun i lav eller middel grad oplever, at der er kobling mellem teori og praksis. For at hæve kvaliteten af uddannelserne kræver det, at koblingen mellem teori og praksis styrkes ved at skabe mere øvelsesbaseret undervisning og simulation, hvor f.eks. sygeplejestuderende træner praktiske og kommunikative færdigheder til den akut syge patient, f.eks. ved hjertestop, og lærer at mestre ABCDE-metoden.

Når studerende skal i praktik under uddannelsen, kan de blive tildelt praktiksteder i hele landet, der ligger langt fra både uddannelsessteder og bopæl. Det giver gode muligheder for at opleve alsidighed i faget, men lange transporttider kan gøre det svært at varetage et studiejob, hvorfor flere studerende har udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen i praktikperioderne. Det øger desværre frafaldet på uddannelserne. Vi foreslår at skabe et system som på medicinuddannelsen, hvor studerende kan søge rejserefusion direkte fra professionshøjskolen.

Uanset hvordan den kommende reform ender med at se ud, så bør uddannelserne få tilført investeringer. Vi vil ikke tage os til takke med, at pengene blot flyttes rundt mellem uddannelserne. Der er brug for nye penge.

Vi har med andre ord høje forventninger til den kommende reform af professionsuddannelserne. Kun sådan får vi flere dygtige lærere, pædagoger og socialrådgivere og sygeplejersker i fremtiden. Nu er spørgsmålet blot, om regeringen og resten af Folketinget kan matche vores tårnhøje ambitionsniveau. Vi er klar.