Fortsæt til indhold
Kronik

De viste os, at små lande kan opfylde store drømme

Cykeltraditionerne er stærkere i Belgien, Holland og Frankrig, men andre haler ind. Rytterne fra det flade Danmark markerer sig mere og flere, senest med den dobbelte Tourvinder Jonas Vingegaard – og i år fik cykelsporten så et nyt kontinent på tavlen, da Biniam Girmay viste, at man kan køre blandt de bedste, også hvis man er fra Afrika.

Michael YhdegoGæsteprofessor, ph.d., Viby J

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I hjertet af Afrika, hvor tørre landskaber møder urokkelig menneskelig ånd, fødtes en cykelsensation. Biniam Girmay fra Eritrea, en nation synonym med konflikt og fattigdom, har trodset alle odds for at erobre den prestigefyldte grønne trøje ved Tour de France.

Ironisk nok, blot et par tusinde kilometer nordpå, i det idylliske danske landskab, har et andet cykelvidunderbarn, Jonas Vingegaard , indgraveret sit navn i sportens annaler. Disse to ryttere, fra forskellige verdener, deler et ekstraordinært bånd: en stærk (ubøjelig) passion for cykling, der har drevet dem til toppen af sporten.

Eritreanere er meget passionerede omkring cykling. Uanset om det er til skole og hjem – eller fra landsby til by – er cykling almindeligt for både de unge og gamle, uanset vejret. Børn lærer at cykle fra fire-otteårsalderen og udvikler instinktivt viden, færdigheder, erfaringer og holdning til cykellogik og rationalitet ved at eksperimentere og se på deres venner. Alt dette sker uden forældres og skolers involvering. Modsat bliver børn i Danmark undervist af deres forældre og skoler i at navigere i trafiksystemet.

Cykling var en sport forbundet med europæisk dominans, men har gennemgået et seismisk skift. Mens ryttere fra traditionelle cykelnationer som Danmark fortsat udmærker sig, udfordrer ryttere fra uventede hjørner af kloden status quo.

Danmark, en nation synonymt med flade landskaber og en lang cykeltradition, har skabt en formidabel klatrer i Jonas Vingegaard. Hans sejr i Tour de France i 2022 og 2023 cementerede landets status som et cykelkraftcenter.

Men selvom danske cykelryttere fortsætter med at bestige sportens top, udspiller en bemærkelsesværdig historie sig tusindvis af kilometer væk. Fra Eritreas tørre sletter, et land ofte i skyggen af geopolitiske kriser, dukker Biniam Girmay frem som en sprinter af ekstraordinært talent. Hans triumf med at sikre sig den grønne trøje i Tour de France er et vidnesbyrd om den menneskelige ånds ukuelige kraft og cyklingens universelle appel.

Grundlaget for dansk cykelsport blev lagt i begyndelsen af det 20. århundrede. Det var dog i efterkrigstiden, at dansk cykelsport for alvor blomstrede med en gylden generation af ryttere, der dominerede sporten. I nyere tid har dansk cykelsport oplevet en genopblussen. Oprettelsen af Team Danmark, et nationalt idrætsinstitut, har været medvirkende til at levere træningsfaciliteter i verdensklasse og støtte til atleter. Denne systematiske tilgang har givet imponerende resultater, hvor ryttere som Bjarne Riis, Jakob Fuglsang og ikke mindst Jonas Vingegaard har opnået bemærkelsesværdig succes på sportens største scener.

Eritrea, en lille østafrikansk nation, har udholdt årtier med konflikt, fattigdom og politisk ustabilitet. Dets barske ørkenklima, præget af ekstreme temperaturer og udfordrende terræn, udgør et formidabelt miljø for atleter. Og det er herfra, at Biniam Girmay dukkede op.

Cykling i Eritrea er en fortælling om modstandskraft og beslutsomhed. Landet mangler både den infrastruktur og de ressourcer, der er almindelige i cykelkraftcentre som Danmark. Der er således mangel på specialiserede træningsfaciliteter, cykler af høj kvalitet og endda grundlæggende et vejnet, der egner sig til cykling. Ryttere i Eritrea træner ofte på barske, ikke-asfalterede veje og kæmper både med klimaet og de mekaniske udfordringer.

Biniam Girmays rejse er et vidnesbyrd om menneskelig styrke. Under sin opvækst opdagede han et naturtalent for cykling. Med urokkelig beslutsomhed overvandt han utallige forhindringer. Hans tidlige træning var ofte rudimentær og afhængig af ren og skær vedholdenhed. Manglen på adgang til professionel coaching og avancerede træningsmetoder betød, at Girmay måtte udstikke sin egen vej til succes. På trods af disse udfordringer drev Girmays rå talent og urokkelige tro på sig selv ham frem til verdensscenen. Hans historie er en stærk påmindelse om, at med dedikation og udholdenhed kan selv de mest usandsynlige drømme realiseres.

Den eritreiske diaspora, spredt over hele kloden, spillede også en afgørende rolle. Pengeoverførsler hjælper med at yde vigtig støtte til håbefulde atleter. Desuden gav diasporaens forbindelser til det globale cykelsamfund muligheder for unge eritreanske ryttere til at opnå international eksponering. Mens støttesystemet langt fra var ideelt i forhold til hvad cykelryttere fra Danmark nyder godt af, var det nok til at pleje Girmays talent. Biniams og Jonas sucess er emblematiske for et bredere skift i landskabet for professionel cykelsport. Fra tidligere at være domineret af en håndfuld europæiske nationer, er sporten nu et globalt fænomen.

Ryttere med forskellig baggrund udfordrer status quo, bringer friske perspektiver og inspirerer nye generationer af fans. Fremkomsten af sociale medier har spillet en afgørende rolle i denne transformation. Platforme som Instagram har givet cyklister mulighed for at forbinde sig direkte med fans over hele verden, hvilket fremmer en følelse af globalt fællesskab.

Derudover har den øgede mediedækning af cykling fra forskellige lande udsat publikum for en bredere vifte af ryttere og løb. I takt med at sporten bliver mere globaliseret, øges mulighederne også for mere samarbejde og videnudveksling; hold rekrutterer ryttere fra forskellige lande, og løb afholdes nye steder.

Biniam og Jonas’ triumfer er derfor ikke isolerede hændelser; de er en del af en større trend. Mens cykelsporten fortsætter med at udvikle sig, kan vi forvente at se endnu flere bemærkelsesværdige historier dukke op fra uventede hjørner af verden.

De to rytteres præstationer har tændt en gnist af inspiration blandt unge cykelryttere verden over. Deres historier tjener som kraftfulde påmindelser om, at med dedikation, hårdt arbejde og et strejf af held kan enhver nå toppen af deres sport. I Eritrea har Girmays succes udløst et cykelboom. Unge mennesker, der engang var begrænset af deres lands udfordringer, drømmer nu om at følge i hans fodspor.

Cykelklubber opstår, og regeringen begynder at anerkende sportens potentiale som et redskab for udvikling. På samme måde har Vingegaards triumf inspireret en ny generation af danske cykelryttere. Hans rejse fra en lille by til Tour de France-vinder har fanget nationens fantasi.

Virkningen af disse to ryttere strækker sig langt ud over deres respektive lande. Deres historier har givet genlyd hos cykelfans rundtom i verden og viser, at sporten virkelig er global. Efterhånden som flere og flere cykelryttere med forskellig baggrund opnår succes, ser fremtiden for cykelsport lysere ud end nogensinde.

Biniam Girmay og Jonas Vingegaards parallelle rejser byder på en overbevisende fortælling om menneskelig triumf over modgang. Deres historier fremhæver den universelle appel ved cykling som en sport, der kan overskride både kulturelle, geografiske og socioøkonomiske grænser.

Mens Danmarks stærke cykelinfrastruktur og systematiske tilgang til talentudvikling utvivlsomt har spillet en central rolle i Jonas Vingegaards succes, så er Biniam Girmays rejse et vidnesbyrd om den menneskelige ånds kraft og det eritreanske folks modstandskraft.

Eritreas institutionaliserede kultur med respekt for ældre og stærke familiebånd har været medvirkende til at pleje Girmays talent. At bære den grønne trøje er en ære, symbolet på sprinteren, sagde Girmay efter søndagens sidste Tour-etape.