Anerkend cyklen som en afgørende spiller i den regionale transportplanlægning

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Transport og mobilitet er rygraden i vores samfund, der giver frihed, social inklusion og fleksibilitet. Men måden, vi transporterer os nu, og som alt tyder på, at vi transporterer os i fremtiden, er ikke uden udfordringer.

I dag udleder hver dansker 13 tons CO₂ årligt. Men ifølge FN’s klimapanel skal vi ned under 3 tons CO₂ pr. verdensborger i 2030 for at opfylde Parisaftalens målsætninger.

Vores transportforbrug, der udgør 24 pct. af vores samlede CO₂-udledning, er klart den største post. Derfor er det også en post med et stort potentiale for forandring.

Men i vores iver efter fremtidens transportløsninger bliver cyklens afgørende rolle, og effekterne af cyklisternes transportvalg desværre ofte overset. Måske fordi vi glemmer at se cyklen i det store perspektiv.

At det virker at planlægge cykelstier regionalt, viser erfaringerne fra Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen. Her arbejder 28 kommuner og Region Hovedstaden sammen om at etablere tværkommunale cykelpendlerforbindelser i hele regionen. Og resultaterne er tydelige.

På de 16 etablerede supercykelstier er cykeltrafikken i gennemsnit steget med 52 pct. fra før etablering til et år efter. Og med 75 pct. fra før etablering til de seneste cykeltællinger i 2023. Af de nye cyklister kørte 13 pct. tidligere i bil. Det er alle resultater fra en periode, hvor cykeltrafikken har været faldende på landsplan.

Den gennemsnitlige turlængde på supercykelstinettet er 12 km hver vej. Men potentialet til at få flere til at cykle til arbejde er ikke kun i hovedstadsregionen. For 46 pct. af alle pendlere i Danmark har 10 km eller kortere til arbejde. En distance, der for mange kan klares på en halv time på cykel eller elcykel.

Og ifølge SDU har 7-800.000 pendlere cykelpotentiale. Det er defineret som 1-5 km på cykel eller 6-15 km på elcykel til arbejde eller uddannelse.

Ud over det er en stor andel af turene i bil i dag korte ture, som potentielt kan erstattes med en tur på (el)cykel. I Region Syddanmark viser en analyse, at 38 pct. af alle bilture i regionen er under 5 km, og 21 pct. er mellem 5-15 km.

Det potentiale satser flere regioner aktivt på at indfri for at bringe antallet af ture i bil ned og vende udviklingen i cykeltrafikken.

I Region Midtjylland blev der i 2021 etableret et Supercykelstisamarbejde mellem de 10 østligste kommuner. Og samarbejdet har allerede lanceret de første to supercykelstier. I Region Syddanmark arbejder Cykelalliancen Syd og Cykelforum Fyn også sammen om tværkommunal cykelinfrastruktur blandt mange andre cykelfremmeindsatser.

Kommunerne og regionerne har med andre ord fået øjnene op for cyklens værdi som tværkommunalt og regionalt pendlertransportmiddel og for de vigtige effekter, som mere cykling giver. Derfor har Danske Regioner og alle fem regioner individuelt også underskrevet en fælles erklæring om at arbejde mod, at der i 2030 cykles 20 pct. flere cykelture sammenlignet med 2022.

Et konkret mål om en stigning i cykeltrafikken er endnu ikke nationalt forankret, men det bør være udgangspunktet for den nye nationale cykelstrategi.

At fastsætte en national målsætning handler nemlig ikke kun om at sætte en retning mod et besluttet mål. Det sætter et ambitionsniveau, der ikke kan nås uden handling, og som anerkender cyklens placering blandt biler, busser og tog på dagsordenen i dansk transportpolitik.

For det er et strukturelt problem, at vi overser cyklens værdi og potentiale ved at insistere på at se cyklen som noget, man kun bruger lokalt, sammen med ungerne, som en sport eller indtil den dag, man får et kørekort, et barn eller en bil.

Cyklen er et vigtigt transportmiddel. Den er bæredygtig og sundhedsfremmende – både fysisk og mentalt. Og samfundsøkonomisk er investeringer i cykelinfrastruktur blandt de billigste, mindst risikofyldte og mest rentable. Særligt når vi planlægger og bygger regionalt.

For eksempel har det samlede supercykelstinet i hovedstadsregionen en intern rente på hele 23 pct. Det gør supercykelstinettet til et af de mest rentable infrastrukturprojekter i Danmark.

Det ved vi kun, fordi 28 kommuner og regionen er gået sammen og har planlagt et fælles net af tværkommunale cykelstier, og fordi DTU har lavet en samfundsøkonomisk beregning på det samlede net. På samme måde er DTU i gang med en samfundsøkonomisk beregning af det samlede supercykelstinet i Region Midtjylland.

Men supercykelstinettet er ikke med i Transportministeriets store regneark over infrastrukturprojekter, der tages frem, når infrastrukturmidlerne skal fordeles. For der er slet ikke tradition for at lave samfundsøkonomiske beregninger på cykelprojekter.

Enkeltstående cykelstiprojekter har ikke været dyre nok, komplekse nok elle regionale nok til at komme i betragtning individuelt. I stedet kan kommuner som vejmyndighed på cykelstierne søge den nationale cykelpulje om støtte til cykelfremmende aktiviteter over en bred kam og krydse fingre for, at støtten tilfalder deres projekt.

I infrastrukturplanen 2035 er der afsat 3 mia. kr. til cykelfremme over en 14-årig periode. Det kan lyde af meget, men det er kun 1,86 pct. af den samlede sum på 161 mia. kr. Og det selvom cyklen stod for 13,4 pct. af alle rejser i hele Danmark i 2022.

Samtidig skal cykeltrafikken jo gerne stige væsentlig frem mod 2030. I 2022 var cykelpuljen til kommunale projekter på 200 mio. kr., og der blev indsendt 193 ansøgninger til et samlet ansøgt tilskud på cirka 1 mia. kr.

Som regioner uden vejmyndighed kan vi ikke anlægge cykelinfrastrukturen. Men vi støtter aktivt op om kommunernes arbejde med at lave gode regionale cykelforbindelser på tværs af kommunegrænserne. Derfor kan vi kun opfordre staten til i højere grad også at støtte op om kommunernes arbejde og påtage sig en del af ansvaret for, at pendlere i hele Danmark har mulighed for at tage cyklen.

En ny national cykelstrategi er et godt første skridt. Men vi har brug for en national målsætning om 20 pct. flere cyklister. Vi har brug for, at de statslige midler i højere grad prioriteres til de projekter, der giver størst værdi for pengene. Og vi har brug for et større fokus på mindre befolkede byer og landdistrikter, da blandt andet øget salg af elcykler har gjort cykelpotentialet større i hele landet. Det er vejen til flere cyklister.