- For abonnenter
Danskerne skal spørges først: Værnepligt for kvinder kræver ændring af grundloven
Grundlovens § 81 taler om våbenføre »mænd«, når det drejer sig om værnepligt. Det er ikke en eller anden tilfældig tanketorsk, så regeringens forslag om værnepligt for kvinder kan ikke godkendes umiddelbart.
De tre regeringspartier har besluttet at indføre værnepligt for kvinder. I regeringens politiske grundlag står der: »Som en del af det nye forsvarsforlig ønsker regeringen bl.a. at styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder.«
Er det ligeberettigelse for kvinder, at de skal rammes af de samme pligter, der gælder for mænd? Kvinder har jo allerede den lige ret til at aftjene værnepligt, hvis de ønsker det.
I de senere års debat om værnepligt har det hyppigt drejet sig om de problemer, som Forsvaret har med at rekruttere tilstrækkeligt med frivillige og egnede soldater til Forsvarets professionelle styrker; det er de militære styrker, som regeringen og Forsvaret sender til konflikt- og krigsområder i Europa og andre steder i verden. Som en delvis løsning af rekrutteringsproblemet har man i de seneste mange år anvendt den såkaldte ”værneret” for kvinder, hvilket betyder, at kvinder som frivillige kunne gennemføre værnepligtsuddannelsen og derefter melde sig til Forsvarets professionelle styrker. Al respekt og ære for de kvinder, der har brugt denne ”ret”.
Fra både politisk og militær side har man kredset om frivillighedsprincippet. I den forbindelse har man heller ikke undladt bestandigt at gøre opmærksom på, at de fleste eller alle værnepligtige er personer, der har meldt sig som frivillige, kvinder og mænd. Det skønne billede er altså, at når regeringen, Folketinget og Forsvaret planlægger Danmarks deltagelse i krigens vildskab med lemlæstelse, risiko for krigsforbrydelser, tortur, voldtægter af kvinder, myrderier og død, ja, så er det hele baseret på smukke politiske og militære hensigter om frivillighed og ligeberettigelse mellem mænd og kvinder.